Medarbejdere, ledere og kommunalpolitikere enige om perspektiver for frisættelse

Frisættelse har længe været et centralt politisk tema. En række kommuner arbejder allerede med frisættelse i forbindelse med velfærdsforsøgene, og samtidig er frisættelse også et centralt tema for SVM-regeringen, der lægger op til yderligere frisættelse af kommunerne.

KL, FOA, DLF, BUPL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening har i samarbejde, under overskriften ”Fælles perspektiver for frisættelse”, udarbejdet en pjece, der beskriver, hvorfor frisættelse er en vigtig vej til at styrke den offentlige velfærd. Den beskriver også, hvilke rammer en frisættelse må respektere, hvis den skal lykkes og skabe værdi for borgerne.

Klare budskaber til staten, kommunerne, medarbejdere og ledere

”Fælles perspektiver for frisættelse” indeholder budskaber til staten om, hvad der bør ændres i den statslige styring, hvis intentionerne om frisættelse skal realiseres, samt budskaber til kommunerne om, at de kritisk bør gennemgå de rammevilkår og den styring, som i nogle tilfælde begrænser det faglige handlerum for medarbejdere og faglige ledere. Endelig indeholder pjecen også budskaber til medarbejdere og ledere om at udnytte eksisterende faglige handlemuligheder og bryde med rutiner, hvis det kan styrke de faglige løsninger og give værdi for borgerne.

Parterne er også enige om nogle rammer og hegnspæle for frisættelsen. Politiske målsætninger og formelle rammer – som retssikkerhed, overenskomster og rettigheder skal fortsat respekteres. Derudover må frisættelsen ikke forveksles med frihed til at vende ryggen til samarbejdet om de helhedsløsninger, som borgerne kan forvente. Det samarbejde involverer ofte flere forskellige opgaveområder, der ligeledes skal kunne samarbejde på tværs afhængig af, hvilke behov der måtte være lokalt. 

”Der er brug for en grundlæggende ændring af den måde, staten regulerer og binder medarbejdernes faglige indsats fast til bestemte løsninger og arbejdsprocesser. Christiansborg er nødt til at fjerne de regler, der styrer de kommunale arbejdsprocesser. Samtidig skal vi i kommunerne selv gå foran og bidrage til, at det faglige rum bliver større. Vores medarbejdere skal kunne bruge deres faglighed. Og vores faglige ledere skal lede, ikke administrere,” siger Martin Damm, formand i KL.

”Skolerne skal sættes fri, så lærere, ledere, elever, forældre og kommuner sammen kan tage et større ansvar for at udvikle den folkeskole, vi er fælles om. Skal vi lykkes med at skabe en bedre skole, handler det om at fortsætte samarbejdet lokalt, styrke fællesskabet så ingen står alene, fjerne unødvendigt bureaukrati og give plads til det faglige råderum samtidig med, at skolerne skal have en økonomisk ramme, der gør det muligt at udvikle undervisningen i nye og rigtige retninger,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand i DLF.

”Jeg opfordrer til, at man på arbejdspladserne som en del af dagsordenen om frisættelse får kigget på opgaveflytning. Så man i højere grad prioriterer rette kompetencer til rette opgaver. Eksempelvis løses mange administrative opgaver i dag af faggrupper, der har deres primære kompetencer på helt andre områder. Samtidig er det afgørende, at man lytter til medarbejderne og inddrager deres faglighed,” siger Lene Roed, formand i HK Kommunal.

"Det, der skaber kvalitet og det gode børneliv, er, når vi som pædagoger har tid og mulighed for at bruge vores faglige dømmekraft og tilrettelægge den pædagogiske praksis efter børnenes behov. Derfor handler frisættelse for os om frihed til faglighed og faglig ledelse som alternativ til koncepter og procedurekrav," siger Elisa Rimpler, formand i BUPL.

”Hvis velfærden skal forbedres, skal medarbejderne i højere grad have mulighed for at bringe deres faglige kompetencer i spil, når de skal hjælpe borgerne. Det er essensen i frisættelse, og det skal ske i arbejdsfællesskaber, hvor man kan tilrettelægge indsatsen mere fleksibelt over for borgerne. Vi skal gøre alt for at skubbe på med nye arbejdsmetoder, som giver bedre velfærd og højere medarbejdertilfredshed,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.

”Socialrådgiverne oplever en meget detaljeret styring af vores arbejde. Bureaukrati og proceskrav stjæler kostbar tid fra de udsatte borgere, som vi forsøger at gøre en forskel for. Vi drømmer om at kunne udfolde vores faglighed langt mere og finde løsninger sammen med borgerne. Faglighed og faglig ledelse tæt på medarbejderne er en forudsætning for, at frisættelsen kan lykkes,” siger Signe Færch, forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening.