Furesø Kommune søger syv nye Klima-familier i almene boliger
15.3.2023 13:49:28 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Som noget nyt søger kommunen i år udelukkende familier, der bor i almene boliger til at være Klimafamilier. Til gengæld kan familierne være sammensat på alle mulige måde: Med eller uden børn, med en, to eller flere voksne. Det vigtigste er, at familierne gerne vil gøre en indsats for at ændre klimaadfærd!
”Vi i byrådet har besluttet, at Furesø Kommune skal være CO2-neutrale i 2030. Det er en ambitiøs vision, som kræver, at borgere, organisationer, virksomheder og institutioner i Furesø Kommune samarbejder og løfter i flok. Og Klimafamilier i almene boliger er endnu et skridt mod, at vi når målet” siger Lene Munch-Petersen (A), formand for Udvalg for Natur og Klima.
Når en familie vælger at blive Klimafamilie, får de en unik mulighed for at spare penge og samtidig gøre noget godt for klimaet – uden at det går ud over deres levestandard eller at de skal lægge hele dit liv om! Det er de små adfærdsændringer i hverdagen, som skaber resultaterne – for det nytter noget at DU gør lidt.
”Vi ville gerne være mere klimabevidste, men det kan være svært, for der er hele tiden noget at se til. Den hjælp og rådgivning, vi har fået gennem projektet, har motiveret os. Det er vigtigt med gode tips og tricks”, siger Anne Bergsmark - deltager i en af de 4 tidligere klimafamilier, som har næsten halveret deres klimaaftryk alene ved hjælp af adfærdsændringer.
Klimafamilier foregår i perioden maj til og med oktober 2023 og her vil Klimafamilierne få gratis professionel hjælp og rådgivning – både individuelt og sammen med de øvrige klimafamilier. Og der vil ligeledes i hele perioden være mulighed for at spørge, hvis der er tvivlsspørgsmål.
Læs allerede nu mere på furesoe.dk/klimafamilier og ansøg om at blive Klimafamilie inden den 10. april 2023, hvis du og din familie vil være frontløber på klimafronten i Furesø.
Projektet gennemføres af Furesø Kommunes grønne guide i tæt samarbejde med Rådet for Grøn Omstilling.
Kontakter
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Natur og Klima
Medlem af Plan- og Byudvikling
Maj-Brit PetersenGrøn Guide i Furesø Kommune
mbpe@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder


Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
Vær med til at vise vej til fællesskaber i Furesø2.9.2026 10:53:39 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan være med til at styrke lokale fællesskaber. Fælleskabsby Furesø inviterer til inspirationsaften i Farum om hvordan.
Kom til borgermøde om Furesøs økonomi de kommende år31.8.2026 12:20:53 CEST | Pressemeddelelse
Går man op i, hvordan Furesø Kommune skal prioritere sine penge, har man en gylden mulighed for indflydelse. Politikerne forhandler nemlig lige nu om, hvordan pengene skal fordeles og inviterer borgere til borgermøde den 9. september. Høringen fortsætter til den 15. september.
Tilfredsheden med Furesøs dagtilbud er steget31.8.2026 12:04:09 CEST | Pressemeddelelse
Forældrene i Furesø er mere tilfredse med deres børns dagtilbud end for fire år siden. En ny landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse viser, at næsten ni ud af ti forældre er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud, og at tilfredsheden er steget markant siden 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
