Masser af sjove oplevelser: Den Lille Kulturnat sætter børnene i centrum
15.3.2023 11:12:23 CET | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse

Kom med på besøg i Den Kongelige Afstøbningssamling. Tag på diamantjagt i Det Kongelige Bibliotek eller besøg Davids Samling.
Den Lille Kulturnat sætter den 17. marts børnene i centrum, når børn mellem klokken 16 og 20 kan udforske byen i børnehøjde med et væld af kulturelle aktiviteter i hele byen.
”For omkring et år siden lancerede jeg en vision om, at København skal være børnekulturhovedstad, fordi alle børn skal introduceres til og gøres nysgerrige på, hvad kultur kan. København har allerede så meget og kan så meget. Det skal vi vise frem og understøtte mere. Den Lille Kulturnat er med til at forankre visionen om at få mere musik, kunst og kultur ud til københavnerbørn, så husk at få jeres børn med ud til Den Lille Kulturnat”, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).
Det er første gang siden corona, at Den Lille Kulturnat vender tilbage, efter den for første gang så dagens lys i 2019.
”Siden er der måske kommet nye forældre til, og andre har måske glemt Den Lille Kulturnat. Herfra en stor opfordring til at bruge fire timer på fredag på børnekultur”, siger Mia Nyegaard.
Programmet byder på mange former for særarrangementer for børn mellem 2-5 år og 6-12 år, og de vil alle finde sted i et tidsrum, hvor også de mindste kan være med, selvom de skal tidligere i seng.
Arrangørerne tæller blandt andet museer, gallerier, biblioteker, kirker, slotte og teatre.
Kulturpasset til Den Lille Kulturnat den 17. marts 2023 kan i år kun købes digitalt i Kulturnattens webshop.
Billeder
Information om Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Data skal sikre færre nedbrud og bedre vedligehold med Københavns idrætsanlæg og kulturhuse16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har taget en ny datamodel i brug, som giver et bedre overblik over, hvornår elementer i byens kultur- og fritidsfaciliteter trænger til vedligehold. Det skal forebygge akutte nedbrud og bidrage til, at svømmehaller, idrætsanlæg og andre tilbud kan holde mere åbent og fungere mere stabilt for københavnerne.
Midt i national læsekrise: De rigtige bøger får udlån og læseglæde til at eksplodere på skolebibliotek11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Amager Fælled Skole og Københavns Biblioteker har på kort tid fordoblet udlånet, styrket læseglæden og fået flere elever til at læse i fritiden.
Nabostridigheder, krænkelser og ægteskabsproblemer: Tusindvis af historiske københavner-klager er blevet digitaliseret10.9.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 44.000 klager fra utilfredse københavnere til bystyret i 1700-tallet er blevet undersøgt og digitaliseret. En vigtig del af byens hverdagshistorie er dermed gjort tilgængelig, siger kulturborgmester.
Nu får endnu flere københavnske børn en gratis tur i teatret3.9.2026 09:53:13 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 75.000 københavnske børn får hvert år mulighed for at se en teaterforestilling uden betaling. Et politisk flertal på Københavns Rådhus har netop besluttet at udvide ’En-Til-Alle’-ordningen, så den gælder til og med 2030.
Københavns kommunale bygninger skal overgå EU-klimamål3.9.2026 09:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO₂-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

