OK23: Så tæt er vi på målet
15.3.2023 06:00:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Der bliver hele tiden indgået nye overenskomstforlig blandt de omkring 500.000 privatansatte hos DI’s medlemsvirksomheder. Med 92,5 procent af aftalerne i mål, så kan forligsmanden forhåbentligt inden længe udarbejde en samlet pakke til urafstemning blandt de ansatte i private virksomheder.
- Efter gennembrudsforliget med CO-industri den 19. februar er det gået fremad med forligene i godt tempo, og vi har planlagt forhandlinger af de sidste overenskomster i de kommende dage. Der er god mulighed for, at vi på nær få udeståender når i mål i løbet af få dage, fortæller DI’s viceadm. direktør Kim Graugaard.
Dansk Industri skal forhandle omkring 220 overenskomster, hvilket samlet udgør cirka 65 procent af Dansk Arbejdsgiverforening målt på lønsum. DI og CO-industri indgik den første gennembrudsoverenskomst 19. februar for mindstelønsområdet. Den blev efterfulgt af en gennembrudsoverenskomst for normallønsområdet den 2. marts, da DI og 3F Transport nåede en aftale.
De to overenskomster sætter rammerne generelt og er dermed afsæt for de øvrige overenskomstaftaler, hvor hovedparten nu er underskrevet.
- Det, vi mangler nu, er overskueligt. Så jeg håber, at forligsmanden sammen med DA og FH kan påbegynde arbejdet med at udarbejde et samlet mæglingsforslag i løbet af nogle dage, siger Kim Graugaard.
Forligsmand Jan Reckendorff valgte som nævnt mandag for anden og sidste gang at forlænge fristen for at indgå overenskomstaftaler med yderligere 14 dage til 29 marts.
- Jeg opfordrer alle overenskomstparter, hvor der endnu ikke er opnået forlig, til at fremskynde forhandlingerne mest muligt med henblik på en afklaring, skriver forligsmanden i en pressemeddelelse.
Han skal senest torsdag 16. marts orienteres om status på forhandlingerne om fornyelse af overenskomster. Fredag mødes han med DA og FH.
Følg os på:
Kontakter
Pressekoordinator Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Mette F’s formueskat kan ramme 850.000 danskeres job og gør Danmark 16 mia. kr. fattigere om året26.2.2026 19:06:33 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokraternes formueskat vil gøre Danmark markant fattigere hvert år, og det vil ramme arbejdspladser i de danske familievirksomheder.
DI: Skadeligt forslag om formueskat26.2.2026 13:17:49 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri advarer mod Socialdemokratiets forslag om at indføre en formueskat og kalder det gift for danske arbejdspladser.
DI om valgkampen: Vi har ikke et valg26.2.2026 12:48:22 CET | Pressemeddelelse
Hvis politikerne vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles kasse, og det kan ingen politikere løbe fra, lyder det fra Dansk Industri
DI om 2035-plan: Fremtiden skal ikke betales af højere skatter24.2.2026 10:20:07 CET | Pressemeddelelse
Der er gode elementer i regeringens 2035-plan, men der mangler desværre fokus på, hvor pengene til fremtidens vækst og velfærd skal komme fra, lyder det fra Dansk Industri, der kritiserer, at flere partier i stedet vil hæve skatterne.
DI: Tyveri af viden er en alvorlig trussel mod Danmark23.2.2026 07:47:23 CET | Pressemeddelelse
Dansk viden, teknologi og innovation er fundamentet under vores velstand, vores arbejdspladser og vores sikkerhed. Men netop dét, der gør Danmark stærkt som samfund, gør os samtidig sårbare. Derfor lancerer Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med bl.a. Dansk Industri (DI) i dag en landsdækkende kampagne om sikker innovation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


