Ny Fælles Åben Rådgivning etableres på Esbjerg Hovedbibliotek
15.3.2023 13:04:37 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Socialrådgiveruddannelsen hos UC SYD har i samarbejde med en større række organisationer, aktører og tilbud og med økonomisk støtte fra Esbjerg kommune etableret en ny gratis Fælles Åben Rådgivning i Esbjerg, i daglig tale FÅR.
Rådgivningen er anonym rådgivning og bemandes af socialrådgiverstuderende fra UC SYD og holder til på Esbjerg Hovedbibliotek, under Fortællertrappen. Den frivillige rådgivning er åben hver torsdag fra kl. 14.00 til 16.00.
"Vi er meget stolte over, at vi i samarbejde med UC SYD kan tilbyde en åben rådgivning for alle vores borgere i Esbjerg Kommune. Tilbuddet er spændende nytænkning, som også løser en reel problemstilling i forhold til at skabe en kortere vej fra den enkelte organisation til den næste," fortæller Jakob Lykke, der er formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget.
"Vi håber, at FÅR vil bidrage med hjælp til borgerne i vores område, samtidig med at vores studerende får mulighed for at bruge det, de har lært på deres uddannelse. På den måde får de studerende mere praksiserfaring samtidig med, at det frivillige arbejde giver et solidt indblik i, hvilke organisationer og tilbud der findes for borgerne i vores nærområde. Vi håber, at vi på den måde kan ruste de studerende yderligere til deres fremtidige liv som socialrådgivere," fortæller Camilla Moesgaard, studieleder på socialrådgiveruddannelsen.
En bred alliance
Hele 11 partnere: UC SYD, Bydelsprojekt 3i1, Mandecenteret, Borgerrådgiverne, Vindrosen, JobAktiv, Retshjælpen, Esbjerg Kommunes Biblioteker, Kontakten, Hjemløseindsatsen og Kirkens Korshær står sammen om at gøre den frivillige rådgivning med de studerende til virkelighed.
Ud over partnerne er der også et større videns-netværk i ryggen, der alle bidrager med viden til de studerende, når de skal ud at rådgive:
"Det er noget helt nyt, at vi kan åbne for så bred en rådgivning, som vi kan nu. Det gør en kæmpe forskel, at vi står i bred alliance og alle bidrager til at klæde de frivillige studerende på til opgaven. Hvis der er noget, de ikke kan svare på, skal de også fungere som en vejviser, der kan pege borgerne det rigtige sted hen, så der er kortere til målet," siger lektor Lulu Hjarnø, som har siddet med i udviklingsarbejdet fra socialrådgiveruddannelsens side.
Overvældende interesse
Interessen blandt de studerende på UC SYD har været overvældende. Over 50 studerende har vist interesse for projektet, og hele 24 studerende er indsat i den første vagtplan.
"Vi er meget glade for, at de studerende har taget godt imod ideen og viser interesse. Særligt i en tid, hvor vi ved, at mange kæmper for at tiltrække frivillige, bl.a. i foreningslivet. Vi glæder os meget til at kunne åbne dørene op på torsdag," siger Lulu Hjarnø.
Læs mere: https://www.esbjergbibliotek.dk/raadgivning/faelles-aaben-raadgivning
Kontakter
Camilla Moesgaard, studieleder på socialrådgiveruddannelsen på UC SYD, camo@ucsyd.dk, mobil: 72662936
Jakob Lykke, formand Social- & Arbejdsmarkedsudvalget, mail: jakly@esbjerg.dk, mobil: 29393418
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
