Overlæger fra kønssygdomsklinikker: Mange vil nok opgive at blive testet
”På Klinik på kønssygdomme på Bispebjerg Hospital samt på landets øvrige klinikker for kønssygdomme oplever vi, at vi er pressede med den stigning, der har været i andelen af seksuelt overførbare infektioner (SOI) herunder gonorré, syfilis og klamydia, over de seneste år”, siger Helle Kielberg, overlæge på klinik for kønssygdomme, Bispebjerg hospital.
”Vi kan frygte, at der med lukningen af testtilbuddet i Checkpoint kan forventes længere ventetid for test af asymptomatiske patienter, i klinikker for kønssygdomme, der potentielt kan medføre øget smitte med sexsygdomme,” siger Helle Kiellberg.
I begyndelsen af marts kom det frem, at AIDS-Fondet i år kun får 1 mio. kroner på SSA-reserven, som erstatter satspuljerne, der udløb med udgangen af 2022, og hvor organisationen modtog 16 mio. Over fire år.
Konsekvensen er, at AIDS-Fondets Checkpoint-klinikker i Aalborg og Odense må lukke og åbningstiden i Aarhus og København bliver markant skåret. Det betyder også opsigelse af 23 medarbejdere.
Helle Kiellberg bakkes op af Tine Vestergaard, ledende overlæge på hud- og kønssygdomsklinikken på Odense Universitetshospital,Maiken Glud Dalager, Cheflæge, Afdeling for Hud- og Kønssygdomme, Aalborg Universitetshospital og Mette Deleuran, Cheflæge, Hud og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital, der siger:
”På Klinik for Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital har vi også oplevet en stor stigning i antallet af seksuelt overførbare sygdomme. Vi støtter derfor det testtilbud, der har været udbudt hos Checkpoint indtil nu. Det er vigtigt med så megen testning som muligt for at begrænse smitte med kønssygdomme i samfundet, og vi frygter at reduktionen i testtilbuddet hos Checkpoint kan medføre længere ventetid på test af asymptomatiske patienter, i klinikker for kønssygdomme, og hos egen læge. Desuden kan mange med risikoadfærd opgive at blive testet.”
Siden 2015 har Checkpoint været delvist finansieret af satspuljemidler, men manglende finansiering fra SSA-reserven, betyder, at AIDS-Fondets Checkpoints klinikker i Aalborg og Odense må lukke, og at klinikkerne i København og Aarhus må skære ned på åbningstiderne.
”Checkpoint er et vigtigt supplement til vores offentlige sundhedsvæsen. Vi henvender os til særligt udsatte målgrupper som LGBT+ personer og unge i alderen 15-29 år, der ikke ønsker at opsøge det etablerede sundhedssystem af den ene eller den anden årsag,” siger Thomas Hübertz, forebyggelseschef i AIDS-Fondet.
”I mere end 10 år har politikere på Christiansborg prioriteret Checkpoint gennem satspuljen for at sikre et alternativ til det offentlige sundhedsvæsen for de mest udsatte i vores samfund. Kun 40% af dem der besøgte Checkpoint sidste år svarede ja til, at de ville være gået til egen læge, hvis ikke Checkpoint fandtes,” siger Thomas Hübertz og fortsætter:
”Vi har aldrig haft flere besøgende med 12.000 test og rådgivninger sidste år og med nogle af landets højeste positivprocenter. Vi gør en reel forskel for den seksuelle og mentale sundhed i Danmark. Derfor bliver det noget, man kan mærke i et ellers presset sundhedsvæsen, hvis vi skal spare 4 mio. kroner”.
Til rådighed for interview:
Helle Kielberg, overlæge på klinik for kønssygdomme på Bispebjerg hospital, Helle.Kiellberg.Larsen@regionh.dk
Mette Deleuran, Cheflæge, Hud og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital, tlf. 7846 1851, mettdele@rm.dk
Thomas Hübertz, forebyggelseschef, AIDS-Fondet, tlf. 88335660
Kontakter
Andy GrysbækPresseansvarlig
Tlf:51643522andy@aidsfondet.dkBilleder
Information om AIDS-Fondet
AIDS-Fondet er en humanitær organisation, som arbejder for en verden, hvor ingen smittes med hiv, og hvor man kan have et godt liv, hvis man lever med hiv.
Organisationen blev stiftet i 1985, hvor der var behov for en privat organisation, der kunne rejse penge til forskning, information og patientstøtte.
Gennem årene er flere indsatser kommet til, og AIDS-Fondet er i dag den danske organisation, der arbejder dedikeret med bekæmpelse af hiv/aids – både nationalt og internationalt.
AIDS-Fondets formål er at:
- forebygge hiv/aids
- styrke forskningen i sygdommen
- arbejde for bedre vilkår for mennesker, der lever med hiv
- informere og rådgive befolkningen om hiv/aids til befolkningen
- arbejde for sundheden blandt fondets målgrupper
Følg pressemeddelelser fra AIDS-Fondet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AIDS-Fondet
Herning: Kunstudstilling skal nedbryde fordomme om hiv6.6.2024 16:01:26 CEST | Pressemeddelelse
AIDS-Fondet og Kulturfest Herning præsenterer udstillingen Positive Portrætter, som er 12 store malerier af mennesker, der lever med hiv. Udstillingen skal vise os et nyt billede af livet med sygdommen, og den kan opleves i Bredgade 30 i Herning.
Aarhus: Kunstudstilling skal nedbryde fordomme om hiv16.5.2024 10:07:42 CEST | Pressemeddelelse
Jannick Martin Bech Jensen fra Randers er en af de 13 personer med hiv, der kan ses på en række malerier, som skal vise os et nyt billede af livet med sygdommen. Nu kommer udstillingen Positive portrætter til Aarhus Rådhus, hvor de store malerier kan ses fra den 21. til den 31. maj.
Debat: Vi skal læne os op ad forskningen og historien19.4.2024 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
I Danmark bygger vores sundhedsvæsen på forskning og lægevidenskab. Og som samfund skal vi lære af de historiske fejl som mennesker har begået gennem tiden.
Struer: Kunstudstilling skal nedbryde fordomme om hiv11.3.2024 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Palle Lykke Ravn fra Struer er en af de 13 personer med hiv, der kan ses på en række portrætter, som skal vise os et nyt billede af livet med sygdommen. Nu kommer udstillingen Positive portrætter til Gimsinghoved, hvor de store malerier kan ses i påsken.
AIDS-Fondet står overfor en stor udvidelse5.2.2024 11:01:14 CET | Pressemeddelelse
Der er vokseværk i AIDS-Fondet, der styrker indsatsen både nationalt og internationalt. Det er en større arveindtægt, der gør det muligt at realisere en række projekter, som organisationen længe har drømt om.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum