Dansk Metal: Sørg for at produktionen bliver på europæiske hænder
Det er alfa og omega, at vi i Europa fastholder en stærk produktion, og derfor er det godt, at EU-Kommissionen nu har præsenteret lovforslaget Net-Zero Industry Act.
“Under coronakrisen oplevede vi store problemer med forsyningskæderne. I dag står vi i en energikrise som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Kriserne viser, hvor vigtigt det er at have produktion på eget kontinent. Derfor er det godt, at EU nu lægger op til at styrke den europæiske produktion af grønne løsninger. Det vil sikre fremgang, arbejdspladser og uafhængighed for både Danmark og Europa”, siger EU-chef i Dansk Metal, Johan Moesgaard Andersen.
Europa-Kommissionen har den 16. marts præsenteret udspillet Net-Zero Industry Act, der har til formål at styrke Europas grønne industri. Det skal blandt andet ske ved at fremme grønne nøgleteknologier og sikre hurtigere godkendelsesprocesser. Dermed er der meget andet end statsstøtte i kikkerten, og det glæder Dansk Metal.
”Det har været vigtigt for os, at EU spiller på alle tangenter. Vi er overbeviste om, at en stærk prioritering af grønne nøgleteknologier og hurtigere godkendelser er blandt de vigtigste redskaber i værktøjskassen til at holde EU i den grønne førertrøje i fremtiden. Vi håber naturligvis også, at EU's medlemslande vil sikre en retfærdig social balance, når planen skal ud og virke i de enkelte lande,” siger Johan Moesgaard Andersen.
Johan Moesgaard Andersen noterer sig også med tilfredshed, at den danske regering aktivt har arbejdet for, at lovforslaget har fokus på at fremme grønne fremtidsløsninger som CCS, vindmøller og brint.
“Danmark har et stort potentiale inden for grønne teknologier som CCS, vindmøller og brint. Derfor er det meget positivt, at EU nu går målrettet efter at styrke udviklingen og produktionen af disse teknologier på det europæiske kontinent. Det vil bidrage til at skabe flere danske arbejdspladser inden for den grønne industri,” siger Johan Moesgaard Andersen.
EU’s regeringsledere skal diskutere Kommissionens lovforslag ved et kommende møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. marts.
Kontakter
Johan Moesgaard AndersenEU-chef
Tlf:33 63 23 48joma@danskmetal.dkJeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkBilleder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 108.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Regeringens tanker om et bredere gymnasium viser gode takter1.10.2024 13:55:01 CEST | Pressemeddelelse
Det er positivt, at regeringen tilsyneladende har lyttet til Dansk Metals og Dansk Industris forslag om, at lave et bredere gymnasium med et erhvervsrettet spor.
Havnepartnerskabets anbefalinger er godt nyt for Produktionsdanmark30.9.2024 12:05:43 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for politisk mod og handling, som styrker vores havnes infrastruktur, hvis vi skal sikre danske arbejdspladser på fremtidens erhvervshavne. Sådan lyder det fra Havnepartnerskabet, der netop har fremlagt sine anbefalinger til regeringen.
Ny forbundsledelse i Dansk Metal23.9.2024 15:24:42 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal har netop valgt sin nye forbundsledelse på kongressen.
Dansk Metal hjælper ukrainske industriarbejdere under krigen23.9.2024 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejderne på de ukrainske industrifabrikker mangler viden om deres rettigheder. Det vil fagforeningen Dansk Metal nu gøre noget ved.
Dansk Metal: Indfør skattefri præmie på 100.000 kr. til nye faglærte21.9.2024 10:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Danmark mangler flere hundredetusinde faglærte for at kunne løfte den grønne omstilling. For at motivere flere til at tage en faglært uddannelse, foreslår Dansk Metal nu, at kommende faglærte får en skattefri præmie på 100.000 kr. efter fuldført uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum