Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Optælling af 9 milliarder træer kan hjælpe med kontrol af klimakreditter og naturgenopretning

Del
Forskere fra Københavns Universitet og NASA har udviklet en metode, som netop har kortlagt flere milliarder træer og deres kulstofoptag i Afrika. Metoden kan fremadrettet bruges til at overvåge, om køb af klimakreditter har en positiv effekt på antallet af træer og om naturgenopretning virker.
I et nyt Nature-studie har forskere Københavns Universitet kortlagt 9,9 milliarder træer og deres kulstofindhold i et af verdens tørreste områder. Foto: Getty
I et nyt Nature-studie har forskere Københavns Universitet kortlagt 9,9 milliarder træer og deres kulstofindhold i et af verdens tørreste områder. Foto: Getty

At købe aflad for udledning af CO2 vinder indpas blandt virksomheder verden over. De såkaldte klimakreditter tillader en virksomhed at udlede en mængde CO2, mod at den bliver neutraliseret et andet sted i form af eksempelvis et plantet træ eller et træ, der ikke bliver fældet.

Men med verdens milliarder af træer er det mildest talt svært at holde styr på, hvor mange træer, der kommer til, og hvor mange der forsvinder. Men nu har forskere fra institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Datalogisk Institut i samarbejde med det amerikanske rumagentur NASA opfundet en metode, der gør det muligt at optælle antallet af træer på enorme landområder og udregne hvor meget kulstof der er bundet i hvert enkelt træ.

Resultatet er netop udgivet på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Nature. Med metoden har de optalt 9,9 milliarder træer og derudover målt, hvor meget kulstof træerne lagrer i det tørre landbælte Sahel, der løber tværs over Nordafrika fra Atlanterhavet til det Indiske Ocean. Forskerne har undersøgt et område på i alt 10 millioner kvadratkilometer.

Ifølge professor Rasmus Fensholt, som har været en central del af forskningen, kan den nye metode blive et vigtigt redskab, når virksomheder og andre ønsker at betale for deres CO2-udledning. Enten i form af nye træer eller ved at betale landmænd for at undlade at fælde træer på deres jord.

”Meget tyder på, at handel med klimakreditter kun bliver mere og mere udbredt i fremtiden – ikke kun for jordens skove, men også for de milliarder træer der står uden for skovene. Derfor er det afgørende, at vi er i stand til at overvåge, om handlen med klimakreditter afspejler det faktiske antal træer i naturen og dermed har en positiv klimaeffekt. Og det kommer vi nu med en løsning på,” siger han.

Puslespil af 300.000 satellitbilleder

I samarbejde med NASA har forskerne fået adgang til 300.000 satellitbilleder af Sahel-området i meget høj opløsning, som de har gennemgået for at sammenstykke en mosaik af forskellige billeder, der bedst viser antallet af træer fra oven. Derefter har de med kunstig intelligens trænet en af NASA’s supercomputere til at genkende eksempelvis et akacietræ på sin flade krone.

”Vores undersøgelse viser, at deep learning-teknikker kan revolutionere den globale kortlægning af træer og deres biomasse. Vores kunstige neurale netværk har lært at udvinde komplekse mønstre fra store mængder af satellitbilleder, hvilket muliggør mere nøjagtig og effektiv identifikation af individuelle træer og efterfølgende estimering af deres biomasse,” siger professor Christian Igel fra Datalogisk Institut og tilføjer:

”Det har været et stort arbejde, da der ikke må være skyer på billederne, i og med de dækker for træerne. Samtidig må billederne heller ikke være fra en årstid, hvor græsset er meget grønt, for så kan vi ikke se træerne fra oven.”.

Kortlægningen viser, at Sahelområdet, som er et af verdens tørreste områder uden at være decideret ørken, har næsten 10 milliarder træer voksende. Træerne lagrer p.t. 840.000.000 tons kulstof ifølge forskernes målinger, som bl.a. baserer sig på vægten af det enkelte træ.

”Vi har udført en masse feltarbejde, hvor vi har vejet træer, når de er blevet fældet for at indsamle data på, hvor meget kulstof de indeholder. Det har vi så kombineret med satellitbillederne over antallet af træer og størrelsen af de enkelte trækroner og sat det hele ind i en større model,” forklarer Rasmus Fensholt.

Kan overvåge træplantning

Ud over at hjælpe med at kontrollere effekten af klimakreditter kan metoden også hjælpe med at undersøge, om forskellige naturgenopretningsprojekter med træer i bl.a. verdens tørre områder som for eksempel Sahel-området faktisk går, som de skal.

”Over de sidste 10-15 år er der brugt rigtig mange ressourcer i verdens tørre områder på storstilede træplantningsprojekter, som bl.a. Verdensbanken har finansieret. Men har de virket, og har træerne overlevet? Det kan vores metode hjælpe med at kortlægge,” siger Rasmus Fensholt og tilføjer, at næste forskningsprojekt i støbeskeen netop bliver at kigge på, hvordan antallet af træer har udviklet sig over de seneste årtier.

Samtidig er de nuværende internationale opgørelser over de globale træressourcers kulstofindhold behæftet med stor usikkerhed. Men ved at kortlægge indholdet af kulstof i alle træer individuelt, som forskerne har gjort det med Sahel-området, får vi en langt større nøjagtighed og et bedre grundlag for at forstå menneske- og klimaskabte påvirkningers effekt på vores økosystemer. Dette arbejde hjælper i sidste ende også med til, at vi kan lave mere præcise klimamodeller, som gør os stand til at forudsige, hvad vi kan forvente i fremtiden.

Ifølge forskeren er alt grundarbejdet lavet, og metoden kan derfor i en nær fremtid benyttes af myndigheder, NGO’er, virksomheder og andre, som ønsker at overvåge antallet af træer og deres kulstofindhold.

Forskningen er udført i tæt samarbejde med forskerkollegerne lektor Martin Brandt, Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning og postdoc Ankit Kariryaa fra Datalogisk Institut.

Fakta:

  • I et nyt Nature-studie har forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Datalogisk Institut på Københavns Universitet og en række internationale forskningsinstitutioner kortlagt 9,9 milliarder træer i et af verdens tørreste områder Sahel i Nordafrika.
  • Sahel-området løber fra Atlanterhavet i Vest til det Indiske Ocean i Øst. Forskerne har undersøgt et område på i alt 10 millioner kvadratkilometer.
  • Forskerne har også udregnet hvor meget kulstof træerne har lagret: 840.000.000 tons.
  • Studiet er lavet ved hjælp af over 300.000 satellitbilleder fra NASA, som en super computer har analyseret.
  • Forskerne har designet en kunstig intelligent algoritme, som gør supercomputeren i stand til at genkende de forskellige træarter, der vokser i Sahel, på satellitbillederne.
  • Via feltarbejde på landjorden har forskerne karakteriseret 30 forskellige træarter og udviklet en database, der viser træ-, rod- og løvmasse samt kulstofindhold pr. træ.

Nøgleord

Kontakter

Rasmus Fensholt
Professor
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Telefon: +45 35 32 25 26
Mail: rf@ign.ku.dk


Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: +45 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk

Billeder

I et nyt Nature-studie har forskere Københavns Universitet kortlagt 9,9 milliarder træer og deres kulstofindhold i et af verdens tørreste områder. Foto: Getty
I et nyt Nature-studie har forskere Københavns Universitet kortlagt 9,9 milliarder træer og deres kulstofindhold i et af verdens tørreste områder. Foto: Getty
Download
This example shows Widou Thiengoly in semi-arid Senegal surrounded by tree plantations, which are partly related to a Great Green Wall34 project aiming to increase tree density and improve livelihoods in the Sahel. a, Tree crown segmentations from the neural net mapping. b, Wood, foliage and root carbon calculated for each tree (Methods). c, Carbon density per hectare aggregated from carbon stocks of single trees to the hectare scale. d, Our viewer includes all information from a to c. This online tool provides information on crown area; foliage, wood and root carbon of single trees; and aggregates carbon to the hectare scale. These data can be accessed by policymakers and stakeholders to monitor areas of interest. The viewer can be accessed at https://trees.pgc.umn.edu/app.
This example shows Widou Thiengoly in semi-arid Senegal surrounded by tree plantations, which are partly related to a Great Green Wall34 project aiming to increase tree density and improve livelihoods in the Sahel. a, Tree crown segmentations from the neural net mapping. b, Wood, foliage and root carbon calculated for each tree (Methods). c, Carbon density per hectare aggregated from carbon stocks of single trees to the hectare scale. d, Our viewer includes all information from a to c. This online tool provides information on crown area; foliage, wood and root carbon of single trees; and aggregates carbon to the hectare scale. These data can be accessed by policymakers and stakeholders to monitor areas of interest. The viewer can be accessed at https://trees.pgc.umn.edu/app.
Download

Information om Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C

35 33 28 28https://science.ku.dk/

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.

Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

New weapon against dementia: "In just minutes, the AI solves a challenge that would take neuroscientists weeks."22.5.2024 10:55:53 CEST | Pressemeddelelse

The clumping of proteins is at the root of a wide range of neurodegenerative disorders that affect the brain such as Alzheimer's and dementia. Researchers at the University of Copenhagen have developed a new tool that can help find and study these tiny protein clumps. The results pave the way for a greater understanding of the body's smallest building blocks and better treatment of diseases like cancer, Alzheimer's and Parkinson's.

Nyt våben mod demens: ”Algoritmen løser udfordring på få minutter som tager hjerneforsker flere uger.”22.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Proteiner, der klumper sig sammen, er årsag til en lang række sygdomme, der nedbryder hjernen såsom Alzheimer, demens. Forskere på Københavns Universitet har opfundet et nyt værktøj, som kan hjælpe os med at finde og studere de bittesmå proteinklumper. Resultatet baner vejen for en større forståelse af kroppens mindste byggesten og bedre behandling af sygdomme som kræft Alzheimers og Parkinson.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye