Optælling af 9 milliarder træer kan hjælpe med kontrol af klimakreditter og naturgenopretning
At købe aflad for udledning af CO2 vinder indpas blandt virksomheder verden over. De såkaldte klimakreditter tillader en virksomhed at udlede en mængde CO2, mod at den bliver neutraliseret et andet sted i form af eksempelvis et plantet træ eller et træ, der ikke bliver fældet.
Men med verdens milliarder af træer er det mildest talt svært at holde styr på, hvor mange træer, der kommer til, og hvor mange der forsvinder. Men nu har forskere fra institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Datalogisk Institut i samarbejde med det amerikanske rumagentur NASA opfundet en metode, der gør det muligt at optælle antallet af træer på enorme landområder og udregne hvor meget kulstof der er bundet i hvert enkelt træ.
Resultatet er netop udgivet på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Nature. Med metoden har de optalt 9,9 milliarder træer og derudover målt, hvor meget kulstof træerne lagrer i det tørre landbælte Sahel, der løber tværs over Nordafrika fra Atlanterhavet til det Indiske Ocean. Forskerne har undersøgt et område på i alt 10 millioner kvadratkilometer.
Ifølge professor Rasmus Fensholt, som har været en central del af forskningen, kan den nye metode blive et vigtigt redskab, når virksomheder og andre ønsker at betale for deres CO2-udledning. Enten i form af nye træer eller ved at betale landmænd for at undlade at fælde træer på deres jord.
”Meget tyder på, at handel med klimakreditter kun bliver mere og mere udbredt i fremtiden – ikke kun for jordens skove, men også for de milliarder træer der står uden for skovene. Derfor er det afgørende, at vi er i stand til at overvåge, om handlen med klimakreditter afspejler det faktiske antal træer i naturen og dermed har en positiv klimaeffekt. Og det kommer vi nu med en løsning på,” siger han.
Puslespil af 300.000 satellitbilleder
I samarbejde med NASA har forskerne fået adgang til 300.000 satellitbilleder af Sahel-området i meget høj opløsning, som de har gennemgået for at sammenstykke en mosaik af forskellige billeder, der bedst viser antallet af træer fra oven. Derefter har de med kunstig intelligens trænet en af NASA’s supercomputere til at genkende eksempelvis et akacietræ på sin flade krone.
”Vores undersøgelse viser, at deep learning-teknikker kan revolutionere den globale kortlægning af træer og deres biomasse. Vores kunstige neurale netværk har lært at udvinde komplekse mønstre fra store mængder af satellitbilleder, hvilket muliggør mere nøjagtig og effektiv identifikation af individuelle træer og efterfølgende estimering af deres biomasse,” siger professor Christian Igel fra Datalogisk Institut og tilføjer:
”Det har været et stort arbejde, da der ikke må være skyer på billederne, i og med de dækker for træerne. Samtidig må billederne heller ikke være fra en årstid, hvor græsset er meget grønt, for så kan vi ikke se træerne fra oven.”.
Kortlægningen viser, at Sahelområdet, som er et af verdens tørreste områder uden at være decideret ørken, har næsten 10 milliarder træer voksende. Træerne lagrer p.t. 840.000.000 tons kulstof ifølge forskernes målinger, som bl.a. baserer sig på vægten af det enkelte træ.
”Vi har udført en masse feltarbejde, hvor vi har vejet træer, når de er blevet fældet for at indsamle data på, hvor meget kulstof de indeholder. Det har vi så kombineret med satellitbillederne over antallet af træer og størrelsen af de enkelte trækroner og sat det hele ind i en større model,” forklarer Rasmus Fensholt.
Kan overvåge træplantning
Ud over at hjælpe med at kontrollere effekten af klimakreditter kan metoden også hjælpe med at undersøge, om forskellige naturgenopretningsprojekter med træer i bl.a. verdens tørre områder som for eksempel Sahel-området faktisk går, som de skal.
”Over de sidste 10-15 år er der brugt rigtig mange ressourcer i verdens tørre områder på storstilede træplantningsprojekter, som bl.a. Verdensbanken har finansieret. Men har de virket, og har træerne overlevet? Det kan vores metode hjælpe med at kortlægge,” siger Rasmus Fensholt og tilføjer, at næste forskningsprojekt i støbeskeen netop bliver at kigge på, hvordan antallet af træer har udviklet sig over de seneste årtier.
Samtidig er de nuværende internationale opgørelser over de globale træressourcers kulstofindhold behæftet med stor usikkerhed. Men ved at kortlægge indholdet af kulstof i alle træer individuelt, som forskerne har gjort det med Sahel-området, får vi en langt større nøjagtighed og et bedre grundlag for at forstå menneske- og klimaskabte påvirkningers effekt på vores økosystemer. Dette arbejde hjælper i sidste ende også med til, at vi kan lave mere præcise klimamodeller, som gør os stand til at forudsige, hvad vi kan forvente i fremtiden.
Ifølge forskeren er alt grundarbejdet lavet, og metoden kan derfor i en nær fremtid benyttes af myndigheder, NGO’er, virksomheder og andre, som ønsker at overvåge antallet af træer og deres kulstofindhold.
Forskningen er udført i tæt samarbejde med forskerkollegerne lektor Martin Brandt, Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning og postdoc Ankit Kariryaa fra Datalogisk Institut.
Fakta:
- I et nyt Nature-studie har forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Datalogisk Institut på Københavns Universitet og en række internationale forskningsinstitutioner kortlagt 9,9 milliarder træer i et af verdens tørreste områder Sahel i Nordafrika.
- Sahel-området løber fra Atlanterhavet i Vest til det Indiske Ocean i Øst. Forskerne har undersøgt et område på i alt 10 millioner kvadratkilometer.
- Forskerne har også udregnet hvor meget kulstof træerne har lagret: 840.000.000 tons.
- Studiet er lavet ved hjælp af over 300.000 satellitbilleder fra NASA, som en super computer har analyseret.
- Forskerne har designet en kunstig intelligent algoritme, som gør supercomputeren i stand til at genkende de forskellige træarter, der vokser i Sahel, på satellitbillederne.
- Via feltarbejde på landjorden har forskerne karakteriseret 30 forskellige træarter og udviklet en database, der viser træ-, rod- og løvmasse samt kulstofindhold pr. træ.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Fensholt
Professor
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Telefon: +45 35 32 25 26
Mail: rf@ign.ku.dk
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: +45 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk
Billeder
Information om Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C
35 33 28 28https://science.ku.dk/
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Young researcher has created a sensor that detects errors in MRI scans2.5.2024 12:33:55 CEST | Press release
Hvidovre Hospital has the world's first prototype of a sensor capable of detecting errors in MRI scans using laser light and gas. The new sensor, developed by a young researcher at the University of Copenhagen and Hvidovre Hospital, can thereby do what is impossible for current electrical sensors – and hopefully pave the way for MRI scans that are better, cheaper and faster.
Ung forsker har skabt en sensor, der kan finde fejl i MR-skanninger2.5.2024 12:33:38 CEST | Pressemeddelelse
På Hvidovre Hospital står verdens første prototype af en sensor, der er i stand til at finde fejl i MR-skanninger ved hjælp af laserlys og gas. Den nye sensor, der er udviklet af en ung forsker på Københavns Universitet og Hvidovre Hospital, kan dermed gøre, hvad der er umuligt for nuværende elektriske sensorer - og forhåbentlig gøre MR-skanninger bedre, billigere og hurtigere
Fixin’ to be flexitarian: Scrap fish and invasive species can liven up vegetables29.4.2024 10:33:13 CEST | Press release
Greening the way we eat needn’t mean going vegetarian. A healthy, more realistic solution is to adopt a flexitarian diet where seafoods add umami to 'boring' vegetables. University of Copenhagen gastrophysicist Ole G. Mouritsen puts mathematical equations to work in calculating the umami potential of everything from seaweed and shrimp paste to mussels and mackerel.
Vi skal være flexitarer: Skidtfisk og rogn kan gøre grønsagerne mindre kedelige26.4.2024 10:01:42 CEST | Pressemeddelelse
Svaret på en grøn omstilling af vores kostvaner er ikke, at vi alle skal være vegetarer. En sund og mere realistisk løsning er derimod flexitar-kost, hvor det animalske kommer fra havet og giver umami-smag til de ’kedelige’ grøntsager. Sådan lyder det fra gastrofysikeren Ole G. Mouritsen fra Københavns Universitet, som viser, hvordan man med en matematisk ligning kan udregne umami-potentialet i alt fra rogn og rejepasta til blåmuslinger og blæksputter.
Superradiant atoms could push the boundaries of how precisely time can be measured22.4.2024 14:22:28 CEST | Pressemeddelelse
Superradiant atoms can help us measure time more precisely than ever. In a new study, researchers from the University of Copenhagen present a new method for measuring the time interval, the second, mitigating some of the limitations that today’s most advanced atomic clocks encounter. The result could have broad implications in areas such as space travel, volcanic eruptions and GPS systems.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum