Hempel leverer tocifret vækst i 2022 og sætter turbo på bæredygtighed i alt hvad koncernen gør.
Nøglebudskaber
- Rekordhøj organisk vækst i omsætningen på 12,7 procent i henhold til det strategiske fokus.
- Samlet stigning i omsætningen inklusiv opkøb på 23,8 procent i 2022.
- Justeret EBITDA-margin på 12 procent.
- Justeret EBITDA på 257 mio. euro, en stigning på 52 mio. euro i forhold til 2021.
- Hempels Marine forretning leverede den største organiske vækst i omsætning nogensinde på 33,1 procent.
- Hempels ambitiøse mål for reduktion af CO2-emissioner blev valideret af Science Based Targets initiative, og Hempel fik en B score af CDP i dens årlige miljøoplysnings- og scoringsproces. B er den næstbedste score, som gives for god miljøstyring.
Hempel leverede en rekordhøj organisk vækst i omsætningen på 12,7 procent i 2022 og en omsætning på 2.159 millioner euro. Sammenlignet med 2021 udgør dette en stigning på 415 millioner euro, drevet af prisstigninger og virksomhedsopkøb. I 2022 understregede Hempel sit fokus på at forbedre indtjeningen ved at reducere omkostninger for at kompensere for de stigende råvareomkostninger og en mindre volumentilbagegang.
På trods af meget udfordrende markedsforholdfortsatte Hempel sin vækst i overensstemmelse med sin ambition om at blive markedsledende indenfor koncernens kerneområder og leverede en samlet vækst på 23,8 procent for året. Justeret EBITDA var 257 mio. euro, en stigning på 52 mio. euro i forhold til 2021, og den justerede EBITDA-margin var 12 procent i 2022.
”Vores resultater viser, at vi præsterer på et meget højt niveauog står sammen om at yde vores bedste for kunder, kolleger, vores ejer og de samfund, vi er en del af," siger Michael Hansen, administrerende direktør i Hempel. "I et udfordrende år nåede vi en række vigtige strategiske milepæle på tværs af vores forretningsområder."
Hempels Marine forretning sluttede året med en omsætning på 626 millioner euro, en stigning på 159 millioner euro, hvilket svarer til en organisk vækst i omsætningen på imponerende 33,1 procent – den højeste nogensinde for dette forretningsområde. Derudover udvidede Hempel sit eget butiksnetværk og sortiment inden for indretning og bygningsmaling, lancerede en banebrydende ny bæredygtig løsning til vindmøllevinger og åbnede en ny stor fabrik i Yantai, hvilket markerer 30 år med Hempel-fabrikker i Kina.
Forventningerne til 2023 er en midt til høj etcifret organisk omsætningsvækst og en stigende EBITDA-margin, hvilket fører til et EBITDA på 260-290 millioner euro.
Accelereret indtjening
En fortsat forbedring af indtjeningen er afgørende for, at Hempel kan gennemføre sin ambitiøse Double Impact-strategi.
"Vores vækstplan er meget ambitiøs, og siden vi lancerede vores Double Impact-strategi i 2020, har vi fokuseret på at øge salget. Fremadrettet og i overensstemmelse med vores strategi ønsker vi at skalere vores forretning mere omkostningseffektivt og øge vores EBITDA-margin markant," siger Michael Hansen. "Det vil hjælpe os til at investere endnu mere i nye bæredygtige løsninger for vores kunder."
En fremgang for Hempel betyder tillige større muligheder for medarbejderne til at udvikle sig – og større afkast til virksomhedens ejer, Hempel Fonden, som herved kan donere mere til sit betydningsfulde filantropiske arbejde rundt om i verden.
Førerposition inden for bæredygtighed
I 2022 gjorde Hempel fremskridt med Futureproof, sin omfattende plan for forankring af bæredygtighed i hele virksomheden, gennem målbare miljømæssige, sociale og styringsmæssige mål (ESG-mål). I april blev Hempels klare og ambitiøse CO2-reduktionsmål godkendt af Science Based Targets initiative. I december fik virksomheden en B score af CDP i deres årlige miljøoplysnings- og scoringsproces, der betragtes som den anerkendte standardfor virksomheders miljømæssige gennemsigtighed. B er den næstbedste score, som gives for god miljøstyring.
"Vi er naturligvis meget glade for denne bedømmelse allerede første år, vi deltager. At få vores indsats valideret eksternt er et afgørende skridt i den rigtige retning mod at blive førende inden for bæredygtighed i vores kerneforretningsområder," siger Michael Hansen. "Hos Hempel stræber vi efter at sætte bæredygtighed i centrum for alt, hvad vi gør. Som alle andre virksomheder har vi et ansvar for at nedbringe emissionerne fra vores aktiviteter og reducere vores ressourceforbrug, samtidig med at vi konstant udvikler innovative produkter og løsninger, som kan hjælpe vores kunder til at forbedre deres bæredygtighed."
Som et eksempel oplevede Hempel en stærkt stigende efterspørgsel efter sine banebrydende, bæredygtige produkter, som f.eks. silikonebaseret bundmaling, der gør det muligt for kunderne i den maritime industri at reducere brændstofforbruget ganske betydeligt og dermed mindske deres miljøpåvirkning.
Kontakter
Group Communication hos Hempel håndterer alle presse- og mediehenvendelser. Kontakt os venligst, hvis du har spørgsmål.
communications@hempel.comBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Hempel A/S
Om Hempel
Hempel, der er en af verdens førende leverandører inden for pålidelige malingsløsninger, er en global virksomhed med stærke værdier, som samarbejder med kunder inden for segmenterne husmaling, marine, infrastruktur og energi. Hempel har et globalt set-up med fabrikker, innovations- og forskningscentre samt lagre på tværs af lande og regioner.
Hempels maling og overfladebehandlinger beskytter og udsmykker bygninger, infrastruktur og andre aktiver, og spiller en vigtig rolle i vores kunders globale forretning. De hjælper med at minimere vedligeholdelsesomkostninger, giver forbedret æstetik og bedre energieffektivitet.
Hos Hempel er formålet at skabe en bedre fremtid med bæredygtige løsninger til overfladebehandling. Vi er overbeviste om, at vejen til succes ligger i at gøre bæredygtighed til kernen i vores forretning. Det er ikke bare det rette at gøre, det vil også styrke vores konkurrencedygtighed, gøre os mere modstandsdygtige og minimere risici.
Hempel blev etableret i København i 1915. Hempel Fonden er den stolte ejer af Hempel og er med til at sikre et solidt økonomisk grundlag for Hempel-koncernen. Fondens andet formål er at støtte kulturelle, sociale, humanitære og forskningsrelaterede formål i hele verden. www.hempel.com
Følg pressemeddelelser fra Hempel A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hempel A/S
Hempel A/S has closed new strategic partnership deal with CVC and welcomes two new board members30.8.2024 16:44:06 CEST | Press release
In May, Hempel A/S announced CVC Funds as minority investor. The transaction has now been completed, following regulatory approval. As part of this, Hempel A/S announces the appointment of Christoffer Sjøqvist and Michael Lavrysen to its Board of Directors.
Hempel appoints Chief Technology Officer, elevating Innovation in Executive Group Management11.6.2024 11:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Hempel A/S appoints Emilie Barriau as Chief Technology Officer, a new position in the Executive Group Management, bringing a dedicated focus on Innovation
Hempel enters strategic partnership with CVC to accelerate long-term growth8.5.2024 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
The Hempel Foundation, in agreement with the Hempel A/S Board of Directors, has agreed to invite CVC Funds to become a minority investor in Hempel A/S to help accelerate Hempel’s ambitious long-term organic and inorganic growth strategy.
Hempel A/S announces its intent to divest J.W. Ostendorf and Renaulac as next step on strategic journey6.5.2024 14:30:03 CEST | Pressemeddelelse
The prospective new owner, Fidelium Partners, would take over the production site in Germany and stores in France, together with around 500 employees and a portfolio of customers.
Britt Meelby Jensen nominated to Hempel A/S Board of Directors1.5.2024 10:00:03 CEST | Press release
Chief Executive Officer (CEO) of Ambu A/S, Britt Meelby Jensen, has been nominated to replace Susanna Schneeberger as board member of Hempel A/S.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum