Folketingets Ombudsmand

Vigtigt, at myndigheders vejledning ikke kan opfattes som afgørelser eller bindende tilsagn

Del

En borger klagede til ombudsmanden over, at Vordingborg Kommune havde nedlagt et forbud mod, at han kunne opføre en kvist på sit hus. Borgeren mente, at en sagsbehandler i kommunen under en telefonsamtale tidligere i forløbet havde givet ham et bindende tilsagn om, at han kunne få en byggetilladelse til kvisten. Sagsbehandleren havde under samtalen oplyst bl.a., at den ansøgte kvist umiddelbart kunne godkendes i sagsbehandlerens afdeling, hvis borgeren tilrettede sin ansøgning på en nærmere bestemt måde.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere kommunens vurdering af, at der ikke under vejledningssamtalen blev givet husejeren et bindende tilsagn om byggetilladelse til kvisten. Han kunne derfor heller ikke kritisere kommunens forbud mod kvisten. Men sagen illustrerer, at det er vigtigt, at myndigheder er opmærksomme på at sikre, at deres vejledning bliver givet på en måde, så borgerne ikke fejlagtigt opfatter myndighedens udtalelser som afgørelser eller et bindende tilsagn, som de kan støtte ret på.

”Myndighederne skal vejlede borgerne, og de må i den forbindelse gerne vejlede om konkrete forhold eller dispositioner – det kan jo ofte være den bedste vejledning. Men det er vigtigt, at deres vejledning kun fremtræder som dét, den er – nemlig vejledning. Og at de derfor formulerer sig på en måde, der gør, at borgerne ikke misforstår rækkevidden af deres udtalelser”, siger ombudsmand Niels Fenger.

Sagens forløb

En borger ansøgte Vordingborg Kommune om byggetilladelse til at etablere en kvist på sin ejendom. Kommunen annullerede imidlertid ansøgningen, da den ikke indeholdt alle de oplysninger, den skulle, og tilbød i den forbindelse, at borgeren kunne kontakte en rådgiver i kommunen, som kunne hjælpe ham med ansøgningen. Borgeren rettede på den baggrund telefonisk henvendelse til en sagsbehandler, som under samtalen oplyste bl.a., at den ansøgte kvist umiddelbart kunne godkendes i sagsbehandlerens afdeling, hvis borgeren tilrettede sin ansøgning på en nærmere bestemt måde. Borgeren indsendte derefter en tilrettet ansøgning om byggetilladelse.

Senere hen besluttede kommunen at nedlægge forbud efter planlovens § 14 mod opførelse af kvisten.

Ombudsmanden lagde ved sin vurdering af, at der ikke var tale om en bindende forhåndsbesked, vægt på bl.a., at borgeren ikke under samtalen anmodede om at få et bindende svar om byggetilladelse, og at kommunen ikke brugte formuleringer af denne karakter. Han lagde også vægt på, at konteksten for kommunens udtalelser var en vejledningssamtale om, hvad der manglede i borgerens byggeansøgning, og at udtalelsen blev fremsat mundtligt under en telefonsamtale, som fandt sted på et tidligt stadium af borgerens byggesag, hvor der endnu ikke forelå et endeligt materiale som grundlag for ansøgningen.

Læs ombudsmandens udtalelse.

FAKTA

Det følger af § 14 i planloven (lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020), at en kommune kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan.

Der kan ikke nedlægges forbud mod et påtænkt byggeri, hvortil der allerede er meddelt byggetilladelse. Der kan derfor heller ikke nedlægges forbud mod et påtænkt byggeri, hvis der er givet en bindende forhåndsbesked om, at der vil blive meddelt byggetilladelse.

Kontakter

Yderligere oplysninger:


Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91


Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Kommuner skal offentliggøre udbetalte vederlag til byrådsmedlemmer14.5.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kommunerne skal efter kommunestyrelsesloven offentliggøre størrelsen af de vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemmer får udbetalt for at varetage eksterne hverv, som de har i kraft af deres medlemskab af kommunalbestyrelsen, f.eks. at sidde i bestyrelsen for et selskab. Ombudsmanden gik ind i sagen, fordi en journalist havde klaget over, at Københavns Kommune efter hans mening offentliggjorde vederlagssatser for borgerrepræsentationsmedlemmernes hverv på en måde, der gjorde det umuligt at regne ud, hvor store beløb det enkelte medlem af Borgerrepræsentationen reelt havde fået udbetalt. Ombudsmanden udtaler, at kommunerne er forpligtet til at offentliggøre de faktisk udbetalte vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Det er ikke tilstrækkeligt at oplyse f.eks. en generel timesats for et givent vederlag, hvis man ikke samtidig oplyser mængden af forbrugte timer. ”Formålet med reglerne er at skabe åbenhed og synlighed for offentligheden om de vederlag, som kommunalbestyrelsesmedlemme

Kærshovedgård bør forbedre sikkerhedssituationen for beboerne26.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I november 2023 var Folketingets Ombudsmand på et tilsynsbesøg på Udrejsecenter Kærshovedgård for at undersøge forholdene for personer på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold på udrejsecentret. Tilsynsbesøget var en opfølgning på et tilsvarende tilsynsbesøg i 2017 samme sted og et tilsynsbesøg i 2014 på Center Sandholm, hvor personer på tålt ophold dengang var indkvarteret. Ligesom ved de tidligere besøg finder ombudsmanden, at de generelle forhold på Kærshovedgård ikke er i strid med forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling i FN’s Torturkonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ved tilsynsbesøget i efteråret 2023 konstaterede ombudsmanden dog også, at forholdene for beboerne på tålt ophold på udrejsecentret fortsat må anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse – og at dette i forhold til den generelle sikkerhedssituation på udrejsecentret gælder i endnu større grad end tidligere. Der er siden omb

Ombudsmanden indstilles som dansk kandidat til stillingen som ny dommer ved EU-Domstolen19.4.2024 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen har indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger som dansk dommer ved EU-Domstolen. Dette er sket efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet vedrørende internationale dommerstillinger. Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019 og har tidligere arbejdet som bl.a. landsdommer og professor ved Københavns Universitet. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Ombudsmanden har underrettet Folketinget. Læs brevet til Folketingets Retsudvalg.

Ombudsmanden offentliggør beretning for 2023 – med bl.a. råd ved udvikling af offentlige it-systemer9.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tusindvis af borgere kan blive påvirket, når offentlige it-systemer ikke fungerer ordentligt. I de senere år har ombudsmanden undersøgt sager om it-fejl, der har ramt bl.a. kontanthjælpsmodtagere, sårbare unge og deres forældre, udlændinge og personer med bopæl uden for landet samt forskellige grupper af skatteydere. Når den slags fejl opstår, kan det påvirke borgernes retssikkerhed, ligesom det kan skade tilliden til den offentlige forvaltning. Derudover kan det være svært og dyrt at rette op på fejlene. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning for 2023 handler en af artiklerne om ombudsmandens undersøgelse af sager om myndighedernes it-systemer. Artiklen rummer nogle generelle læresætninger, som myndighederne kan bruge, når de skal udvikle og lancere nye it-systemer. Det handler om bl.a. at sikre den rigtige forberedelse, viden om og test af et it-system. Højeste antal sager nogensinde Derudover omtaler beretningen nogle af de sager, som ombudsmanden beskæftigede si

Styrelse gjorde ikke nok for at forhindre meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger4.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Vurderingsstyrelsen kunne på forhånd have gjort mere for at afdække og forebygge problemerne med de meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger, der blev offentliggjort i september 2023. Det udtaler Folketingets Ombudsmand efter at have foretaget en undersøgelse af sagen. I sin undersøgelse har ombudsmanden fokuseret på de ejendomme, hvor grundværdien blev vurderet til at være markant højere end ejendomsværdien. Disse foreløbige vurderinger har Vurderingsstyrelsen betegnet som ”meget skæve”, og styrelsens efterfølgende gennemgang af vurderingerne har resulteret i mere end 60.000 ændringer. Ombudsmanden konstaterer, at Vurderingsstyrelsen allerede inden offentliggørelsen af de foreløbige vurderinger var bekendt med, at der kunne være problemer i situationer, hvor grundværdien oversteg ejendomsværdien. Han konstaterer også, at det efter offentliggørelsen tilsyneladende var muligt for styrelsen forholdsvis hurtigt at imødegå problemerne for denne type vurderinger ved hjælp af justeringer a

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye