'Alle vores børn'-indsamling skal hjælpe Danmarks udsatte børn

Udsatte børn i Danmark vokser op i familier, hvor økonomiske udfordringer, fysisk eller psykisk sygdom og daglige bekymringer præger hverdagen. Det kan have stor betydning for deres trivsel. Børnene har begrænset adgang til sociale begivenheder og fællesskaber, og mange føler sig ensomme og udenfor. Behovet for økonomisk og social støtte er hos flere børnefamilier blevet større på grund af det seneste års inflation, prisstigninger og færre penge mellem hænderne - en realitet, der blandt andet afspejles i 50 procent flere ansøgninger om økonomisk støtte hos Røde Kors det seneste år.
- Det seneste år har været en helt ekstraordinær situation, hvor behovet for hjælp hos nogle børnefamilier i Danmark er vokset. Familierne fortæller os hjerteskærende historier om at være udsat for et ufatteligt stort pres på grund af en økonomi, der ikke rækker, og antallet af familier, der søger økonomisk hjælp hos Røde Kors, er steget markant i 2022. De familier, som i forvejen har kæmpet med at få enderne til at mødes, har fået det endnu sværere, og samtidig er de, som stod lige på grænsen til at få tingene til at hænge sammen, blevet skubbet ud over den grænse, siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.
'Alle vores børn' samler danskerne om en aften i fællesskabets tegn til fordel for udsatte børn. Der bliver sat fokus på udsathed blandt børnefamilier i Danmark, og indsamlingen går til syv definerede indsatser fra Røde Kors og Fodboldfonden fordelt over året.
- Det er TV 2s fornemmeste opgave at oplyse og samle danskerne om det fælles samfund, vi alle er en del af. Ikke alle ved, hvad det vil sige at være et udsat barn i Danmark, og hvilke konsekvenser det kan medføre, og her kan vi gøre en forskel. Det bliver en vigtig og samtidig festlig aften i børnenes tegn, hvor vi står sammen om at hjælpe børn, der lever med afsavn i hverdagen, siger TV 2s indholdschef, Dorthe Thirstrup.
Melvin Kakooza, Camilla Martin og danske fodboldstjerner
Melvin Kakooza og Camilla Martin vil føre gæster og seere gennem en vigtig aften i selskab med den danske sportselite. Sport- og foreningslivet er med til at skabe socialt samvær, trivsel og glæde hos børn og er derfor blandt de syv indsatsområder, som indsamlingen har fokus på.
- DBU har et ønske om at bidrage til, at Danmark er det bedste sted i verden at være barn - et ønske, vi deler med vores spillere på kvindelandsholdet og herrelandsholdet, der gerne vil bidrage til, at sportens fællesskaber er en mulighed for alle børn at vælge til, siger Jakob Høyer, kommunikationschef i DBU.
- Vi glæder os over, at vi med fodbold som løftestang kan være med til at sikre flere børn en tryg og stabil hverdag, hvor de ikke skal tænke på familiens bekymringer, men på at lære noget, lege med deres kammerater og få nogle glædesfyldte oplevelser, siger Stine Schmeichel, der sammen med sin mand Kasper Schmeichel er stifter og aktiv bestyrelsesmedlem i Fodboldfonden.
- Vi stiftede Fodboldfonden i 2017, fordi vi mener, at alle børn har ret til en tryg barndom og opvækst præget af kærlighed, tillid og fællesskab. Fodboldfonden drives af en bestyrelse, der med deres unikke positioner og tilhørsforhold til fodbolden aktivt kan medvirke til at styrke sagen, siger Stine Schmeichel.
'Alle vores børn' bliver sendt live fra Herlev Hallerne lørdag 15. april på TV 2 på TV 2 PLAY fra klokken 20.00 til 22.00. Det er en halfest i sporten og velgørenhedens tegn, arrangeret af Røde Kors, Fodboldfonden, DBU og TV 2.
___________________________
Fakta
Nøgleord
Kontakter
Simone Skogen LassenPR-konsulent
Underholdning
Martin WeinreichTekstforfatter
Sport og film
Billeder







Links
Information om TV 2 Danmark
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store, digitale ambitioner og en mangeårig, stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 PLAY, TV2.DK og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Ny sæson af 'Først til verdens ende' byder på vilde eventyr og nære relationer16.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tag med fem eventyrlystne par på et ekstraordinært ræs, når 'Først til verdens ende' er tilbage med en helt ny sæson mandag 14. juli på TV 2 Play og TV 2.
Rolf Sørensen forventer en sen afgørelse i Tour de France på TV 22.6.2025 09:42:26 CEST | Pressemeddelelse
Der venter en sommer med højdramatisk cykelsport på TV 2, hvor Jonas Vingegaard skal have is i maven, hvis han skal slå Tadej Pogacar i Tour de France. Det siger Rolf Sørensen forud for det kommende Critérium du Dauphiné, hvor de to Tour-favoritter også mødes.
Nye afsnit af 'Den sorte svane' kommer på TV 2: Politiets arbejdsmetoder i fokus27.5.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortsættelsen til dokumentarserien 'Den sorte svane' er i produktion. De nye afsløringer vil blandt andet omfatte, hvordan politiet har samarbejdet med Amira Smajic og ført hende som meddeler.
TV 2 klar med maratondækning af rekordstor kongelig løbefest26.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 er igen med hele vejen, når rekordmange danskere 2. pinsedag deltager i Royal Run, hvor der er kongelig deltagelse i alle fem værtsbyer. Morten Ankerdal har skridtet alle ruterne af inden den mere end ti timer lange tv-transmission.
Ny dokumentar udstiller hul i retssikkerheden ved skilsmissesager14.5.2025 12:40:39 CEST | Pressemeddelelse
Krisecentererklæringer, der ikke er undersøgt nærmere, kan være eneste bevis i sager om samvær med børn i skilsmisser, viser ny TV 2-dokumentar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum