McDonald’s genvinder retten til varemærket ’Big Mac’
Da den 20 år gamle registrering af varemærket ”Big Mac” blev ophævet af det europæiske varemærkekontor, EUIPO, kom det som en overraskelse for mange – og muligvis også for McDonald’s selv, der valgte at anke afgørelsen til Boards of Appeal, der er ankenævn for EUIPOs afgørelser.
”Det koster tid og penge at opbygge et stærkt brand, og derfor er det væsentligt, at man passer på det. Det gør man blandt andet ved at bruge sit varemærke aktivt og sørge for at gemme dokumentation for, at det bliver brugt,” siger Henriette Vængesgaard Rasch, der er varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Det var netop dokumentationen, der var i spil for McDonald’s i forhold til et af deres mest ikoniske produkter.
”Når man har et varemærke, men ikke kan dokumentere, at det bliver brugt, kan man ende med at miste retten til det. Det vil være rigtig ærgerligt for enhver virksomhed at ende i sådan en situation. Derfor gælder det om at have dokumentationen i orden,” siger Henriette Vængesgaard Rasch.
Boards of Appeal accepterede, at der blev fremlagt supplerende materiale for at bevise, at McDonald’s reelt havde brugt varemærket. Ankenævnet havde samtidig en række kommentarer til det materiale, der dannede baggrund for den første afgørelse. I afgørelsen fra 2019 blev det bemærket, at den medsendte Wikipedia artikel ikke kunne betragtes som en sikker informationskilde, mens Boards of Appeal lagde vægt på, at uddraget fra Wikipedia indeholdt referencer og links til velrenommerede kilder, og derfor ikke helt kunne tilsidesættes.
McDonald har nu Boards of Appeals ord for, at de har retten til ordmærket Big Mac for både burgere og restaurantvirksomhed. Det er som udgangspunkt muligt at anke Boards of Appeals afgørelser i to måneder fra sagens afgørelse.
Kontakter
Tine Heide ThomsenKommunikationschef
Tlf:20 76 92 08tiht@dkpto.dkBilleder
Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser.
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Norsk energiløsning kåret som årets nordiske innovation10.4.2025 17:13:48 CEST | Pressemeddelelse
Nordic Innovation Award blev den 10. april uddelt for første gang i København, og den norske virksomhed Cartesian løb med prisen for deres banebrydende innovation.
Dansk innovation ligger helt i top!25.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vestas, Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet har leveret de største bidrag til, at Danmark kan indtage en europæisk fjerdeplads målt på antallet af patentansøgninger per indbygger sidste år. Det er første gang, et universitet indtager en tredjeplads på top-10 listen blandt de største og mest patentaktive virksomheder i Danmark. VKR Holding er i år for første gang med på listen.
Danske virksomheder er vilde med populær patentordning2.12.2024 10:18:31 CET | Pressemeddelelse
215 danske virksomheder har i denne omgang søgt Erhvervsministeriets ordning om tilskud til at søge patent på deres idé. Én af de virksomheder, der har haft gavn af ordningen, er Frederikshavn-virksomheden Decubimax, som har udviklet en trykaflastende sårbandage.
Sådan undgår du at købe kopivarer på ferien10.7.2024 09:20:54 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere shopper på ferien i udlandet. Her kan billige mærkevarer være fristende, men pas på: Kopivarer kan være farlige for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire gode råd til, hvordan du spotter og undgår kopivarer på ferien og får ægte ferieminder med hjem.
Ny kampagne målrettet unge stiller skarpt på de alvorlige konsekvenser ved kopivarer12.6.2024 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Online produktkataloger med links til kopivarer spredes blandt unge på digitale og sociale medier. Det er en bekymrende tendens, lyder det fra Patent- og Varemærkestyrelsen, der med en ny kampagne sætter fokus på de skadelige konsekvenser ved kopivarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum