OK åbner vaskehaller i Norge
17.3.2023 09:53:03 CET | OK | Pressemeddelelse

Inden længe åbner OK sin første vaskehal i Norge. I Danmark har OK 220 vaskehaller og er en af de absolut største aktører på markedet. Den nye norske af slagsen bliver bygget i Sarpsborg, 90 kilometer syd for Oslo, og bliver den første af cirka 10 planlagte vaskehaller, der skal bygges i Norge det næste år.
Ifølge OK’s markedsdirektør, Anders Knudsen, er der flere gode grunde til, at OK satser på bilvask i Norge.
”Vi har et velfungerende, etableret vaskehalskoncept her i Danmark med vaskehaller over hele landet, og det vil vi gerne afprøve uden for landets grænser. Vi ser et stort potentiale i at udvide forretningen til Norge, der er et attraktivt marked,” siger Anders Knudsen.
”Vi tror på, at vi kan finde en væsentlig plads i markedet ved, ligesom her i Danmark, at fokusere på svanemærket kvalitetsvask, fornuftige priser og en attraktiv abonnementsordning,” siger han.
Flere lokationer på vej
Vaskehallen i Sarpsborg åbner torsdag 23. marts, og den næste forventes at stå klar i byen Dilling nordvest for Sarpsborg senere på foråret. De andre lokationer bliver offentliggjort, når datoerne for åbning nærmer sig.
”I første omgang ser vi frem til åbningen i Sarpsborg. Vi ved, at der venter et stort arbejde i Norge, men det er vi helt klar til. Det har været en krævende, men lærerig proces at nå hertil, og de erfaringer vil vi bruge fremadrettet, når vi skal bygge de kommende vaskehaller,” siger Anders Knudsen.
Svanemærket vask
OK’s vaskehaller i Norge får det officielle nordiske miljømærk, Svanemærket, der er blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer.
For at få mærket skal flere krav opfyldes. Blandt andet skal vaske- og plejemidlerne leve op til skrappe kemikaliekrav og vandet bliver renset, så der udledes færre uønskede stoffer. Derudover begrænses vandforbruget, fordi vaskehallerne har effektive rensningsanlæg, der sørger for, at vandet kan genbruges.
Åbningen i Sarpsborg torsdag i uge 12 bliver markeret med åbningstilbud på to vaske og en række andre tiltag.
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkRasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder

Information om OK
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Nu kan du slippe for ”skjult” gebyr, når du parkerer bilen9.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De færreste bilister tænker over det, men parkeringsselskaber lægger ofte ret store gebyrer oveni prisen for parkering. Energiselskabet OK ønsker at gøre det billigere at parkere og går derfor nu forrest og indfører landsdækkende parkering uden parkeringsgebyr.
Skyhøje elpriser: August er den dyreste måned siden 202231.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt for årstiden har august budt på ekstremt dyr strøm. Månedsprisen har været næsten dobbelt så høj som normalt. Ikke siden energikrisen i 2022 har prisen på el været højere.
OK indvier Nordens første svanemærkede kontorhus31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK indvier i dag en helt ny kontorbygning ved hovedkontoret i Aarhus. Bygningen har plads til ca. 220 medarbejdere fordelt på det 3.200 m² store etageareal. Bygningen er Nordens første svanemærkede kontorhus.
Lynladning til lastbiler: OK åbner nye ladeparker på Sjælland26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med nye ladeparker i Køge og Korsør til den tunge transport bliver det langt nemmere at lade lastbilen for vognmænd og transportvirksomheder på strategisk vigtige knudepunkter. Bl.a. med Sjællands første offentlige megawattlader, der kan veksle en halv times opladning til op mod 500 km. rækkevidde.
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
