Kan få store konsekvenser: Tusindvis af unge dropper basale forsikringer
9.3.2023 09:23:51 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse

Hvis man ender i en ulykke eller bliver ramt af tyveri, indbrud eller skader i hjemmet, er en forsikring helt afgørende for, at en i forvejen ubehagelig oplevelse ikke også ender med at få store økonomiske konsekvenser.
Alligevel har omkring hver femte unge dansker mellem 18 og 29 år ikke tegnet nogle af de mest basale forsikringer, nemlig indbo- og ulykkesforsikring. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.
Selvom det for mange unge, og især studerende, handler om at spare, hvor man kan, så er det en risikabel manøvre at vælge at spare på lige præcis sine forsikringer. Har man ikke en forsikring, så kan det nemlig i værste fald føre til vidtrækkende og uoverskuelige konsekvenser for den enkelte, lyder advarslen fra Henrik Sagild, der er direktør for skade i Gjensidige.
"En indboforsikring er enormt vigtig, da den ikke kun sikrer erstatning for dine ejendele, men den medfølgende ansvarsforsikring sørger også for at hjælpe dig, hvis du kommer til at påføre skader på en anden personeller deres ting, som i værste tilfælde kan føre til erstatningskrav, som i værste fald kan løbe op i flere millioner kroner," siger han.
Udover indboforsikringen er det også ulykkesforsikringen, som mange unge ikke har valgt at tegne, og det betyder, at man ikke får erstatning, hvis man skulle være ude for et ulykkestilfælde eller på anden måde komme slemt til skade. Henrik Sagild vurderer dog, at mange af de unge ikke bevidst har fravalgt forsikringerne.
"Det er min oplevelse, at forsikringer ikke altid er det første, man sætter sig ind i, når man eksempelvis flytter hjemmefra, ligesom nogen kan være dækket under deres forældres forsikring, også når de er udeboende. Derudover bør man have de forsikringer, der præcist har de dækninger, man har brug for. På den måde kan man nemlig spare penge, men stadig være forsikret. Desværre går det først op for rigtig mange unge, hvor vigtig en forsikring egentlig er, når de har brug for den," siger han.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige i november og december 2022. Besvarelserne er et udtræk for 18-29 årige.
|
Hvilke forsikringer har du og din husstand? |
|
|
Indbo |
82 % |
|
Husforsikring |
27 % |
|
Ejerskifte |
17 % |
|
Bil |
45% |
|
Sommerhus |
1 % |
|
Dyreforsikring |
16 % |
|
Ulykkesforsikring |
81 % |
|
Børneulykke |
18% |
|
MC |
1 % |
|
Båd |
3 % |
|
Andet, notér |
7 % |
|
Ved ikke |
13 % |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Cybertruslen vokser, men kun fire ud af ti virksomheder har beredskab26.10.2026 13:54:18 CET | Pressemeddelelse
Cyberangreb er blevet en del af hverdagen i det tekniske erhvervsliv, men især de mindre virksomheder mangler beredskabsplaner.
Mørket er på vej: Næsten hver anden dansker har ikke styr på reglerne for cykellygter20.10.2026 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Med flere mørke dagtimer bliver cykellister sværere at se i trafikken. Men lige knap hver anden dansker ved ikke, at cykellygterne skal være tændt mellem solnedgang og solopgang. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Mange danskere risikerer ubehagelig ferieoverraskelse i Europa12.10.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er over os, men hver fjerde dansker vælger rejseforsikringen fra, når de skal på ferie. Uden en rejseforsikring kan der dog vente en ubehagelig ferieoverraskelse i form af usikkerhed og en dyr ekstraregning, hvis uheldet er ude, advarer direktør.
Cykling med AirPods kan koste dig bøde: 3 ud af 10 tjekker ikke reglerne inden ferien10.10.2026 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Cykling med AirPods kan koste en bøde i Madrid, kørekort er nødvendigt på el-løbehjul i London, og i Athen skal du have refleksvest på. Alligevel sætter hver tredje dansker sig ikke ind i de lokale trafikregler, før de hopper på cyklen eller el-løbehjulet i udlandet.
Gjensidige og Sparekassen Kronjylland forlænger partnerskab9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire års succesfyldt samarbejde har Gjensidige og Sparekassen Kronjylland indgået en ny aftale, der forlænger partnerskabet og skaber et stærkt fundament for den videre udvikling af samarbejdet til gavn for kunderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

