Inflation, renter og budgetter på skemaet fra på mandag
På mandag går det løs, når undervisningsministeren åbner dette års Pengeuge. I en hel uge skal folkeskolens ældste klasser lære om privatøkonomi og rustes til en fremtid med renter og budgetter. Det er Finans Danmark, der står bag projektet for niende år i træk.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye åbner på mandag dette års Pengeuge. Det sker på Amager Fælled Skole, og det markerer begyndelsen på en uge, hvor en lang række 7., 8. og 9. klasses elever i hele Danmark skal undervises i økonomi og finansiel forståelse. Det er bankernes interesseorganisation Finans Danmark, der står bag Pengeuge, der kører hvert år i uge 11 og har gjort det siden 2014.
”Hvert år i uge 11 er en lang række bankansatte fra hele landet ude i skoleklasserne for at gæsteundervise om privatøkonomi. Det giver stor mening for de bankansatte at være med til at give deres store viden videre og klæde vores børn og unge på til at træffe sunde økonomiske valg senere i livet. Budgetter, renter og i det hele taget økonomisk forståelse er noget, man skal lære. Og vi er stolte af at give en hånd med ved den opgave,” siger Stine Luise Goll, PA- og Kommunikationsdirektør i Finans Danmark.
På Amager Fælled Skole i København får eleverne ikke kun besøg af undervisningsministeren mandag morgen. Nationalbankdirektør Signe Krogstrup, Finanstilsynets direktør Jesper Berg og administrerende direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard vil gæsteundervise skolens 8. og 9. klasser.
”Det er ikke kun eleverne på Amager Fælled Skole, der får besøg af gæsteundervisere. 600 skoler i hele landet får i løbet af ugen besøg af en gæsteunderviser. Og vi ved fra sidste år, at ca. 70.000 skoleelever vil blive undervist i det undervisningsmateriale, som Finans Danmark har udarbejdet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening og undervisningsforlaget Forstå,” siger Stine Luise Goll.
Om Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Rentefald medvirker til at flere henter tilbud på omlægning af boliglån14.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for lånetilbud for april 2025.
Rekord høje priser på ejerlejligheder i Hovedstaden: Udbudspriserne er steget med over 450 kr. pr. kvm om måneden det seneste år9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for april 2025.
Rådet for Afkastforventninger offentliggør forventninger for 2. halvår 20251.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rådet for Afkastforventninger har i dag offentliggjort nye halvårlige afkastforventninger for 2. halvår af 2025. Allan Polack afløser Peter Engberg Jensen i Rådet.
Høringssvar - insolvensretssystemet og kriminalitet30.4.2025 14:43:26 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensretssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet.
Statistik for restancer for 4. kvartal 2024 og overtagne ejendomme for 1. kvartal 202530.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort de nyeste tal, som viser, hvor stor en andel af de samlede ydelser der ikke er betalt senest 3½ måned efter terminen. Opgørelsen laves samlet for alle private ejerboliger og indeholder dermed både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum