Lotto-vinder vil passe på pengene: ”Jeg er jo ikke millionær… nårh jo, det er jeg! Ha!”
18.3.2023 08:30:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En pensionist fra Storkøbenhavn har efter mange år med smågevinster i Lotto endelig skudt papegøjen. Han var en af de 10 anpartshavere fra kiosken i Dyssegård, som nu kan kalde sig millionær – selv om det lige kræver lidt tilvænning.

Når man er en helt almindelige pensionist, der er vant til at klare sig til dagen og vejen uden de store armbevægelser, så er det voldsomt, når der med et går 1.001.681 kroner og 40 øre ind på kontoen.
Det kan en ældre herre fra Storkøbenhavn snakke med om. Han var en af de 10 heldige Lotto-spillere, der var med i det anpartsspil, som for nyligt vandt hovedgevinsten i Lotto.
”Lige pludselig, så var den der sgu! Så bliver man lidt paf,” siger manden, som godt vil være anonym. Han fortæller, at han endnu ikke har store planer om at bruge pengene: For han vil nemlig gerne have, at de holder lidt længere end sidste gang, han vandt:
”For 10-20 år siden vandt jeg 82.000 kroner i Lotto, men de er væk nu. Der var jeg jo også noget yngre, ikke? Der brugte man lidt flere penge, men det var da også dejligt dengang,” siger han med et grin.
”Haha, hvis jeg var yngre, så havde jeg nok købt en bil, men jeg skal ikke ud og købe en bil nu. Jeg har jo en bil, så det ville være at smide pengene ud ad vinduet. Nejnej, jeg skal gå og have det lidt godt i hverdagen og så skal jeg ud og rejse lidt. Og går køleskabet i stykker, eller skal min andelsbolig have en tur, så er der råd til det,” siger han – og kommer så lige i tanker om den nærmeste familie, som også skal have lidt.
”Hvis jeg kan glæde familien med lidt penge, så går det sgu alt sammen. Jeg skal ikke købe noget større – så skulle jeg have været yngre, så havde pengene også været gode at have. Så havde jeg måske købt et hus eller en lejlighed,” siger han og understreger, at det altså ikke er fordi han er sådan en af dem, der slet ikke har brug for pengene:
”Nej, jeg har da også brug for pengene nu, for jeg er jo ikke millionær… nårh jo, det er jeg! Ha! Jeg kan slet ikke forstå det,” siger han og lover til sidst, at pengene ikke bare ender med at stå og samle støv og renter på en konto.
”Jeg håber jo heller ikke, at jeg stiller træskoene lige med det samme, så jeg skal nok nå at få dem brugt,” siger han med et grin.
Om Lotto
Lotto er danskernes foretrukne lotteri og over 1 million danskere spiller med hver uge. Den første trækning fandt sted 7. oktober 1989 - og spillet har kørt hver eneste lørdag aften siden da. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 7.000.000. Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, som betyder, at der hver uge bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle spillede rækker.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
Weekenden bød på nye millionærer fra Danske Spil – se hvor de bor14.9.2026 09:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil fandt i weekenden tre vindere af milliongevinster – to af vinderne ved det måske ikke endnu. Se her, hvor gevinsterne blev vundet.
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum