Norlys advarer kunder: Fup-mails lokker med tilbagebetaling af regninger
9.3.2023 06:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse

Norlys har de seneste dage fået henvendelser fra kunder, der har modtaget mistænkelige mails fra ukendte afsendere, der udgiver sig for at være fra netop energi- og telekoncernen.
”Vi vil gerne informere dig om, at vi har modtaget to betalinger for din seneste regning, hvilket har resulteret i en overbetaling på [600DKK],” står der blandt andet i mailene, der også er påført koncernens logo.
Herefter opfordres modtagerne til at trykke på et link for at udfylde en formular, hvis de ønsker at få pengene retur. Men det er altså ikke Norlys, der er afsender på disse mails.
Er der landet sådan en mail i indbakken, skal man ikke følge opfordringen og trykke på linket.
- Vi ville aldrig bede vores kunder om at give os deres oplysninger på den måde. Har man modtaget en sådan mail, skal man slette den, og hvis ens mailprogram giver mulighed for at rapportere den som spam, er det en god idé at gøre det også, siger Ken Bonefeld, der er it-sikkerhedschef i Norlys.
Forkert mailadresse som afsender
Ved at kigge grundigt på mailen, der er i omløb lige nu, er der da også en række ting, der afslører, at det er en falsk afsender.
I teksten er der for eksempel flere sproglige fejl, men det måske mest afslørende er, at mailen i de eksempler, som Norlys er bekendt med, er sendt fra adressen hewer@ns.sympatico.ca. Havde det faktisk været en mail fra Norlys var den sluttet på @norlys.dk.
- Der er ingen tvivl om, at phishing bliver mere og mere populært blandt kriminelle, og vi oplever desværre af og til phishingforsøg, der misbruger vores navn og logo. Derfor vil jeg gerne opfordre vores kunder til generelt at være kritiske, inden de klikker på links i både mails og sms’er, siger Ken Bonefeld.
Hvis kunder i Norlys er i tvivl om, hvorvidt der er sket en fejl i forbindelse med betaling af en regning, kan de altid tjekke det på mit.norlys.dk.
Se et eksempel på, hvordan den falske mail ser ud blandt de vedhæftede billeder.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 72 10 83 54michal@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
Vindstille vejr og dyre gaspriser sender elpriserne i vejret10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal forberede sig på nogle af årets dyreste strømtimer torsdag aften. I de dyreste timer passerer den rene elpris nemlig 3 kr./kWh i både Vest- og Østdanmark.
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
August bød på de højeste elpriser siden energikrisen31.8.2026 07:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris tog et betydeligt hop i august, der endte med at blive den dyreste måned siden december 2022. Samtidig har de høje elpriser præget store dele af 2026, der ser ud til at blive det dyreste år siden energikrisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


