Her er Danske Spils nye favorit til at forlade X Factor
Han har hidtil ligget lunt i favoritfeltet til den samlede sejr – men efter sidste fredags liveshow, tror Danske Spils oddssættere nu, at Kristoffer er den næste, der bliver stemt hjem fra X Factor.

I sidste uges X Factor måtte Kristoffer overraskende nok en tur i farezonen, hvor han måtte synge en ekstra gang for at redde skindet – det havde han held med, men i aften slipper heldet op, forudsiger Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter og X Factor-ekspert hos Danske Spil.
”Vi har kigget på statistikken, og vi har respekt for den. Og når først en deltager har været i farezonen, så er det svært at komme godt tilbage - derfor har vi nu Kristoffer som vores favorit til at ryge ud i aften,” siger oddssætteren.
Han er dog ikke helt sikker i sin sag: For han sagde det samme for et par uger siden, da Nambahlou havde været i farezonen, og hun kom jo godt tilbage i sidste uge.
”Ja, det virker til, at én god performance på aftenen, kan redde deltagernes videre færd i programmet,” siger han og indrømmer, at det ikke er verdens nemmeste job at forudsige, hvad der sker, når deltagerne i X Factor fredag efter fredag går på scenen for at synge: Har de held med at synger sig ind i dommernes og danskernes hjerter? Eller går det dårligt, så de ryger i farezonen og måske helt ud ad programmet?
”X Factor giver os grå hår i hovedet for tiden. I sidste uge var kunderne klogere end os oddssættere. Vi satte vores odds en lille smule skævt, og så rendte kunderne med pengene,” fortæller Mathias Reimer Larsen.
Når det så er sagt, så kommer han ikke uden om at sætte odds på deltagerne. Og de odds, som Danske Spil har sat på X Factor fortæller, at Kristoffer og Nambahlou ryger i farezonen, og at Kristoffer bagefter må forlade programmet. Clara og Theodor kan til gengæld sole sig i sikkerheden om, at de er storfavoritter til at dyste om den samlede sejr.
Men… som Mathias Reimer Larsen siger:
”Vi må indrømme, at det her bliver sværere og sværere at forudsige, men det giver jo også en fed spænding, for alt kan ske,” siger han.
Se med på TV2, fredag klokken 20.00.
Danske Spils odds – bemærk, at de kan ændre sig
Hvem vinder?
Clara 2,65
Theodor 2,85
Sigalaz 4,50
Rosél 8,00
Kristoffer 15,00
Nambahlou 18,00
Hvem stemmes ud på fredag?
Kristoffer 1,85
Nambahlou 2,75
Rosél 8.00
Sigalaz 10,00
Theodor 35,00
Clara 40,00
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vinder 1,3 millioner på Oddset: ”Nu skal vi have et hus med trampolin i haven!”19.8.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
12 fodboldkampe, en masse hjørnespark og en god portion held gjorde i sidste uge en mand fra Nordjylland til millionær. Han vandt utrolige 1.292.783 kroner – og han ved allerede, hvad pengene skal gå til.
Million-mirakler i Midtjylland18.8.2025 09:52:42 CEST | Pressemeddelelse
Når Danske Spil sender millioner ud efter weekendens trækninger, kan de nøjes med én gylden pengetransport: Tre million-gevinster landede alle i Midtjylland, hvor tre heldige danskere kan kalde sig nybagte millionærer.
Vinder 5 millioner i Lotto og lader den gamle krikke leve16.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et ægtepar fra Vestegnen glæder sig til at kunne spare utallige timer på landevejen, efter at de vandt 5 millioner i Lotto: Gevinsten skal nemlig gå til en gård, hvor der også er plads til parrets heste. Alle parrets heste…
Danske Spil ser klokkeklar Thomas Frank-effekt: ”Det er vildt! Han har overhalet Pep!”15.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Frank er tilsyneladende ikke skiftet alene fra Brentford til Tottenham – danske fodboldfans er i historisk stor stil skiftet med ham. Det kan Danske Spil aflæse i tallene.
Danske Spil: ”Historisk dansk dominans i PostNord Danmark Rundt”12.8.2025 10:01:04 CEST | Pressemeddelelse
I dag starter PostNord Danmark Rundt - og eksperterne hos Danske Spil forudser, at danskere fuldstændig vil dominere toppen af klassementet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum