Ny analyse: Ventetiden på byggesager i kommunerne går amok

Man skal væbne sig med tålmodighed, hvis man fx vil bygge nyt hus eller en tilbygning. Ventetiden før kommunen giver grønt lys til et byggeri er steget med 19 pct. på et år. Og ventetiden er blevet længere år efter år. I 2019 tog det i snit 50 dage, nu tager det 75 dage.
Men postnummeret er ret afgørende. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til byggetilladelser varierer voldsomt, fra 4 dage i Odder til 209 i Allerød. København, der er den kommune i landet, der modtager flest ansøgninger, er næst langsomst med en gennemsnitlig ventetid på 201 dage.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der bygger på tal for 2022 fra Kommunernes Landsforening, der netop er blevet offentliggjort.
Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark, er forbløffet over stigningen i ventetid og kalder den ”skandaløs”.
”Der står familier og virksomheder og tripper for at komme i gang med fx et nyt hus eller en ombygning, og der står håndværkere, der er klar og må bruge dyr ventetid, fordi de mangler et stempel fra kommunen. Ud over frustrationen ved at hænge fast i et bureaukratisk helvede, så koster det også samfundet og virksomhederne penge. Det gør planlægningen meget besværlig, og hvis du er en selvstændig, der fx vil gøre din forretning større, risikerer du at skulle vente så længe, at du går glip af øget omsætning. Det er et helt skandaløst serviceniveau, dét mange kommuner byder deres borgere og virksomheder her,” siger Martin Kyed.
Han peger dog også på, at kommunerne er ramt af dårlig og omfattende regulering.
“De er blevet overhældt med komplekse statslige regler på byggeområdet, der gør det meget tidskrævende at godkende selv ret simple sager. Vi har brug for en tilbundsgående revidering af hele bygningsreglementet, så vi kan bremse denne voldsomme stigning i ventetid,” siger han.
Der kan spares 2 mio. dages ventetid
SMVdanmarks analyse viser, at den ventetid kan nedbringes med 2 millioner dage, hvis alle kommuner var lige så hurtige til at sagsbehandle som gennemsnittet af de ti hurtigste kommuner.
Martin Kyed mener, at den meget store forskel på sagsbehandlingstid kommunerne imellem viser, at ventetiden også afhænger af prioritering og politisk vilje.
”Når nogle kommuner er 50 gange så lang tid om at behandle byggesager som andre, bør de langsomste kommuner kunne sætte mere fart på sagsbehandlingen. I sidste ende er det et spørgsmål om politisk prioritering. Reglerne er jo de samme, så hvorfor skulle der være så stor forskel på ventetiden? Der er et kæmpe potentiale for rigtigt mange kommuner til at gøre en reel og mærkbar forskel for deres lokale virksomheder,” siger Martin Kyed, der anbefaler, at kommuner med lang sagsbehandlingstid afsætter flere ressourcer og prioriterer området.
København og Allerød er nummer sjok
Pladsen i bunden af listen besættes af Allerød og København. I Hovedstaden er ventetiden 201 dage og i Allerød 209. Sidste år lå de to kommuner også i bunden, men har byttet plads. I Allerød stiger ventetiden med 53 dage, i København med 42 dage.
Martin Kyed er dybt forundret.
”København har altid været blandt de langsomste kommuner i landet, når det gælder byggegodkendelser, men 2022-tallene viser et nyt lavpunkt. København er den kommune med flest byggeansøgninger, så ventetiden her er af ekstra stor betydning. Det er helt uforståeligt, at landets hovedstad har negligeret sit erhvervsliv på så vigtigt et område og i så mange år. Desværre kommer det til at tage tid at rette op på, og i den tid lider erhvervsliv og borgere,” siger han.
Læs hele analysen og se ventetid i hver kommune her.
Kontakter
Martin KyedCheføkonom
Tlf:+45 25 15 78 31kyed@SMVdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Von der Leyens tale peger i den rigtige retning - men SMV'erne har brug for handling nu10.9.2025 11:18:43 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har netop holdt sin årlige State of the Union-tale. SMVdanmark ser positive takter i talen, men understreger, at der mangler et fokus på regelforenkling og på handling. "SMV'erne oplever, at bureaukratiet bare tager til trods ambitionerne om det modsatte," siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark.
Ny analyse: Markant flere ikke-vestlige indvandrere kommer hurtigt i job3.9.2025 07:35:29 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser en kraftig stigning i andelen af nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande, der kommer i arbejde allerede inden for det første halve år i Danmark. Udviklingen skyldes især højkonjunkturen og politiske reformer – og har stor betydning for dansk økonomi.
SMVdanmark: Finanslovsforslag er en invitation til velfærdsfest med fri bar og dans på bordene – men mangler fokus på vækst og kampen mod bureaukrati29.8.2025 11:05:52 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsforslag rummer flere tiltag, der vil gøre hverdagen lettere for små og mellemstore virksomheder. Men SMVdanmark advarer om, at forslaget minder om en kortsigtet velfærdsfest uden tilstrækkeligt fokus på de strukturelle udfordringer i dansk økonomi – herunder kampen mod bureaukrati.
Ny analyse: Her er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune29.8.2025 08:48:28 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser store forskelle i kommunernes erhvervsvenlighed. Struer Kommune topper listen som Danmarks mest SMV-venlige kommune, mens hovedstadsområdet er overrepræsenteret i bunden af ranglisten.
Ny analyse: Danmark har mistet tusindvis af butikker28.8.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at mere end 4.500 fysiske butikker er forsvundet i Danmark det seneste årti. Særligt mindre kommuner er hårdt ramt, mens nethandlen fortsætter sin fremmarch. SMVdanmark advarer om konsekvenserne for lokalsamfundene og efterlyser politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum