Ny daginstitution i Billund åbner 1. maj
8.3.2023 10:39:58 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Billunds nyeste daginstitution åbner snart. 1. maj tager daginstitutionen imod de første børn, og inden længe åbner ventelisten til institutionen.
Institutionen skal imødekomme et stigende behov for dagtilbudspladser i Billund, Børnenes Hovedstad – et behov som kun stiger i de kommende år, når der bliver bygget op imod 1000 nye boliger i Travbyen, midtbyen og de nye boligområder i Billund Syd.
Det er netop i Travbyen, at den nye daginstitution skal ligge i. Travbyen er dog stadig ved at blive klargjort, og derfor åbner daginstitutionen i første omgang i midlertidige lokaler ved Børnenes Univers Billund på Engdraget 8.
Når Travbyen er klar, flytter børn, forældre og medarbejdere samlet ud i Travbyen. Det sker forventeligt efter sommerferien. I Travbyen får institutionen placering i det nordvestlige hjørne, tæt på Skulpturstien.
”Det er attraktivt at flytte til Billund, og vi forventer endnu højere efterspørgsel på dagtilbudspladser i fremtiden. Derfor rykker vi nu på at etablere en ny daginstitution i Billund, så vi kan imødekomme behovet og skabe de bedst mulige rammer for børn og forældre i Børnenes Hovedstad, siger Bjarne Larsen, formand for Billund Kommune Børne- og Familieudvalg.
Snart åbner ventelisten til institutionen i Travbyen, så alle forældre i Billund får mulighed for at skrive deres barn op til en plads i institutionen. Åbningen af institutionen i Travbyen betyder, at ventelisten til Klatretræet i Børnenes Univers Billund lukker i en periode, for at tilgodese og sikre at indskrevne vuggestuebørn i Klatretræet kan blive i institutionen frem til skolestart.
Den nye daginstitution er en del af budgetforliget for 2023. Daginstitutionen i Travbyen er til en start en midlertidig løsning, men der er i budgettet afsat midler til at arbejde på at etablere en permanent institution fra 2026.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder

Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
Ægtepar vinder af Frivilligprisen 202617.3.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag blev Frivilligprisen 2026 overrakt, da Inga og Jakob Kristiansen fra Filskov blev overrasket med Frivilligprisen. De modtager prisen, da de gør en kæmpe indsats i deres lokalsamfund for ældre mennesker, der har brug for en ekstra hånd.
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
