H.K.H. Kronprinsen fik indblik i Red Barnets arbejde mod digitale overgreb
Red Barnets protektor H.K.H. Kronprinsen fik mandag et større kendskab til en vigtig del af Red Barnets arbejde for at beskytte børn bedre på nettet. Kronprinsen var inviteret til en briefing om Red Barnets arbejde med at forebygge og bekæmpe digital mobning, deling af seksualiserede billeder, grooming og andre krænkelser og overgreb, som børn udsættes for online.
En digitaliseret hverdag giver nemlig ikke kun børn nye muligheder for at danne venskaber, have det sjovt og lære nyt og udvikles. Mulighederne for at dele alt med alle øger også risikoen for, at børn udsættes for krænkelser og overgreb online.
Ud over en rundvisning på SletDet Rådgivningen og anmeldelsestjenesten AnmeldDet modtog Kronprinsen oplæg fra Red Barnets eksperter. De fortalte blandt andet om digital dannelse og de henvendelser, organisationen får fra børn, unge, forældre og fagfolk, og om hvordan arbejdet med at få fjernet seksuelt overgrebsmateriale med børn fra nettet foregår.
Emnet er alvorligt og højaktuelt, og Kronprinsen viste stor interesse i Red Barnets indsatser på området.
Kronprinsens engagement sender vigtigt signal
Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, sætter stor pris på, at Kronprinsen deltog i briefingen.
– Det betyder meget for os, at Kronprinsen engagerer sig i vores arbejde og indsatsen for at beskytte børn og unge bedre på nettet. Det sender et vigtigt signal – ikke mindst til de børn og unge, som bliver udsat for krænkelser og overgreb online. Vi har en stor og vigtig opgave i at beskytte børn og unge bedre på nettet, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun forklarer, at Red Barnets indsatser går på to ben.
– Det digitale fylder mere og mere i børn og unges liv, og det gør det selvfølgelig også i Red Barnets arbejde. Dels gør vi alt, hvad vi overhovedet kan for at forebygge krænkelser, og det gør vi blandt andet ved at sætte fokus på digital dannelse på landets skoler. Dels bekæmper vi blandt andet krænkelser gennem vores tjenester SletDet og AnmeldDet og står klar med hjælp og støtte, hvis det går galt. For ingen børn og unge skal gå alene med noget så alvorligt, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Pressefotos:
Det er muligt at downloade billeder fra Kronprinsens besøg i Red Barnet ved kreditering af Red Barnet: https://we.tl/t-0sNxCyrnXy
Fakta: Red Barnets arbejde for at beskytte børn online
SletDet Rådgivningen har eksisteret siden 2016 og er Danmarks eneste professionelle rådgivning, der er specialiseret i at hjælpe børn og unge, der har været udsat for digitale krænkelser. Rådgiverne på SletDet kan hjælpe med at få slettet billeder og videoer, anmelde krænkelserne til sociale medier og politiet samt yde støtte og psykologisk førstehjælp.
AnmeldDet blev oprettet i 2001 og giver borgere mulighed for anonymt at anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn og unge, som de har set online. Materialet bliver analyseret af Red Barnets medarbejdere og sendt til rette myndigheder, andre civile anmeldelsestjenester verden over eller Interpol for at sikre, at overgrebsmaterialet bliver fjernet og efterforsket.
Kontakter
Gitte Bank de ThurahPresseansvarlig
Tlf:2155 2045gbj@redbarnet.dkInformation om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og 116 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Børn dræbes eller såres gang på gang ved dødbringende uddelinger i Gaza: ’Det er en dødsfælde’26.6.2025 14:50:24 CEST | Pressemeddelelse
Den seneste måned er børn blevet dræbt eller såret ved 10 af de 19 dødbringende hændelser, der er blevet rapporteret i Gaza.
Red Barnet: Eksplosion i antallet af seksuelle overgreb mod børn på flugt fra krisen i DR Congo24.6.2025 15:09:33 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af børn, der indrapporterer seksuelle overgreb efter flugten til Burundi, er mere end tredoblet i år.
Red Barnet: Ny lovgivning styrker markant kampen mod seksuelle krænkelser af børn online27.5.2025 13:23:56 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har den 27. maj 2025 vedtaget at skærpe kriminaliseringen af seksuelt krænkende billed- og videomateriale med børn. Opdateringen af straffeloven er et afgørende fremskridt for børnebeskyttelsen, mener Red Barnet, hvis anbefalinger danner grundlaget for, at Danmark nu styrker kampen mod seksuelt krænkende materiale med børn.
Red Barnet i ny undersøgelse: Vi er ikke gearet til at hjælpe børn godt nok, hvis vi bliver ramt af en katastrofe13.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Børns behov fylder alt for lidt i Danmarks samlede kriseberedskaber, viser ny kortlægning. I en tid med et markant øget trusselsbillede skal vi gøre mere for at hjælpe børn – både før, under og efter en krise eller katastrofe. Derfor præsenterer Red Barnet en række anbefalinger til at styrke fokus på børns behov i Danmarks samlede kriseberedskab.
Ny rapport: Klimaforandringerne fører til, at millioner af børn vil opleve ekstrem varme og flere voldsomme naturkatastrofer7.5.2025 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at temperaturstigninger som følge af de menneskeskabte klimaforandringer vil have voldsomme konsekvenser for børn verden over. Uden øjeblikkelig handling vil millioner af børn opleve ekstrem varme og flere og voldsommere naturkatastrofer. Vi skal udfase brugen af fossile brændstoffer, mener Red Barnet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum