For første gang i årtier: Den rigeste procent tjener mere end ni procent af danskernes samlede indkomster

ULIGHED
For første gang i årtier har den rigeste procent af danskerne tjent mere en 9 procent af de samlede indkomster i et kalenderår. Til sammenligning tjente den rigeste procent af danskerne 7,0 procent af de samlede indkomster i 2011.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der på baggrund af nye indkomstdata fra Danmarks Statistik har kunnet undersøge indkomstfremgangen blandt de allerrigeste tilbage fra 1995 og frem til 2021.
”Forskellene på indkomsterne er vokset rigtig meget de seneste årtier, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Der bliver en større og større koncentration af rigdom i Danmark. Det er virkelig noget, der driver den stigende tendens til ulighed,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I 1995 tjente den rigeste procent af danskerne 5,8 procent af de samlede bruttoindkomster. Meget tyder på, at vi i hvert fald skal tilbage til 1970 for at se den rigeste procent af danskerne sidde på en indkomstandel på 9 procent.
”Det er usikkert at sammenligne med forskellige perioder over så lang tid, men tidligere analyser peger på, at vi sandsynligvis skal tilbage til 1950-1960-1970'erne for at finde noget, der ligner,” siger Sune Caspersen.
Analysen fra AE er en opgørelse af bruttoindkomster, det vil sige indkomster før skat. Den viser samtidig, at den rigeste procent sidder på 8,4 procent af de samlede indkomster efter skat.
”Der er ingen tvivl om, at den stigende tendens til ulighed er hjulpet på vej af den skattepolitik, der er blevet ført i en lang årrække. Omvendt viser tallene viser også, at progressiv skattepolitik batter noget,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysens hovedkonklusioner
- Den gyldne procent af danskerne med de største bruttoindkomster har en indkomst på mindst cirka 1,9 millioner kroner før skat svarende til cirka 160.000 kroner om måneden. I gennemsnit er deres indkomst på 4,1 millioner kroner før skat.
- For første gang i årtier sidder den rigeste procent på mere end 9 pct. af de samlede indkomster. Det er altså ni gange mere end gruppens størrelse berettiger til.
- Mens den rigeste procent af danskerne tjente 9,1 pct. af de samlede indkomster i 2021, var tallet 7,0 pct. i 2011, 6,5 pct. i 2001 og 5,8 pct. i 1995.
- At indkomsterne vokser hurtigere i toppen af samfundet end for resten af befolkningen er en af de væsentlige drivkræfter bag den stigende ulighed i indkomster i Danmark.
Den rigeste procents andel af de samlede indkomster er steget med næsten 3,3 procentpoint siden 1995
Tabellen viser år for år, hvor stor en andel af de samlede bruttoindkomster, som tilgår den rigeste procent af de skattepligtige.
År |
Den rigeste procents andel af de samlede bruttoindkomster |
1995 |
5,8 pct. |
1996 |
5,8 pct. |
1997 |
6,2 pct. |
1998 |
6,2 pct. |
1999 |
6,3 pct. |
2000 |
6,8 pct. |
2001 |
6,5 pct. |
2002 |
6,4 pct. |
2003 |
6,3 pct. |
2004 |
6,6 pct. |
2005 |
7,2 pct. |
2006 |
7,9 pct. |
2007 |
8,3 pct. |
2008 |
7,3 pct. |
2009 |
6,5 pct. |
2010 |
6,9 pct. |
2011 |
7,0 pct. |
2012 |
7,1 pct. |
2013 |
7,4 pct. |
2014 |
7,4 pct. |
2015 |
8,2 pct. |
2016 |
8,0 pct. |
2017 |
8,1 pct. |
2018 |
8,0 pct. |
2019 |
8,7 pct. |
2020 |
8,7 pct. |
2021 |
9,1 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Anm.: Indkomsten er defineret som den samlede personindkomst før skat, herunder erhvervsindkomst inkl. pension, formueindkomster fra aktier, obligationer og imputeret afkast af egen bolig, pensionsudbetalinger samt offentlige overførsler.
Så høj en bruttoindkomst kræver det at være en del af top-1-procent sammenlignet med andre indkomstgrupper
Tabellen viser indkomstgrænserne for at indgå i de forskellige bruttoindkomstgrupper.
Indkomstgruppe |
Indkomstgrænse |
2. decil |
95.800 kr. |
3. decil |
188.800 kr. |
4. decil |
245.200 kr. |
5. decil |
290.900 kr. |
6. decil |
362.600 kr. |
7. decil |
445.700 kr. |
8. decil |
529.200 kr. |
9. decil |
632.200 kr. |
10 pct. rigeste |
812.300 kr. |
9 pct. rigeste |
842.100 kr. |
8 pct. rigeste |
877.100 kr. |
7 pct. rigeste |
918.500 kr. |
6 pct. rigeste |
968.700 kr. |
5 pct. rigeste |
1.032.700 kr. |
4 pct. rigeste |
1.116.400 kr. |
3 pct. rigeste |
1.236.200 kr. |
2 pct. rigeste |
1.434.900 kr. |
Den rigeste pct. |
1.901.500 kr. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Anm.: Indkomsten er defineret som den samlede personindkomst før skat, herunder erhvervsindkomst inkl. pension, formueindkomster fra aktier, obligationer og imputeret afkast af egen bolig, pensionsudbetalinger samt offentlige overførsler. Indkomsten er opgjort pba. 2021-data fremskrevet til 2023-niveau.
Kontakter
Sune CaspersenSenioranalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Fem år siden coronanedlukning: Testcentre hjalp mange indenfor på arbejdsmarkedet14.3.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Jobbet som poder på de mange testcentre under coronapandemien blev vejen ind på arbejdsmarkedet for mange, der før stod uden beskæftigelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Før ansættelsen som poder var 59 procent af de ansatte i beskæftigelse. Efterfølgende gjaldt det 78 procent. Seks ud af ti ansatte over 25 år, der ikke var i beskæftigelse før pandemien, var i beskæftigelse i 2024 - længe efter, at testcentrene lukkede. Dermed har testcentrene under coronapandemien vist sig også at være en vellykket beskæftigelsesindsats.
Kvinder passer stadig oftere syge børn – selvom mændene har halet en smule ind8.3.2025 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom mændene lidt oftere end i 2015 bliver hjemme, når deres børn er syge, er det alligevel oftest kvinderne, der bliver hjemme, viser analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udgiver i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag.
Hver femte kvinde er udsat for hårdt psykisk arbejdsmiljø7.3.2025 06:54:03 CET | Pressemeddelelse
Kvindelige lønmodtagere er oftere end mænd udsat for vold, trusler, mobning eller stress på arbejde, viser analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udgiver i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag. Kvinderne er især mere udsatte for vold og trusler om vold, end mænd er.
Hvor mange er langvarigt ledige? Se tallet for din kommune5.3.2025 11:02:15 CET | Pressemeddelelse
Der er store forskelle i langtidsledigheden på tværs af kommuner, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Trods lille stigning i 2024: Langtidsledigheden er historisk lav5.3.2025 10:49:51 CET | Pressemeddelelse
Antallet af langtidsledige steg med cirka 500 personer i 2024 til knap 16.000 personer, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Langtidsledigheden er dog stadig lavere end på noget tidspunkt mellem foråret i 2009 og foråret i 2022, og Danmark har den laveste langtidsledighed i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum