For første gang i årtier: Den rigeste procent tjener mere end ni procent af danskernes samlede indkomster
ULIGHED
For første gang i årtier har den rigeste procent af danskerne tjent mere en 9 procent af de samlede indkomster i et kalenderår. Til sammenligning tjente den rigeste procent af danskerne 7,0 procent af de samlede indkomster i 2011.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der på baggrund af nye indkomstdata fra Danmarks Statistik har kunnet undersøge indkomstfremgangen blandt de allerrigeste tilbage fra 1995 og frem til 2021.
”Forskellene på indkomsterne er vokset rigtig meget de seneste årtier, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Der bliver en større og større koncentration af rigdom i Danmark. Det er virkelig noget, der driver den stigende tendens til ulighed,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I 1995 tjente den rigeste procent af danskerne 5,8 procent af de samlede bruttoindkomster. Meget tyder på, at vi i hvert fald skal tilbage til 1970 for at se den rigeste procent af danskerne sidde på en indkomstandel på 9 procent.
”Det er usikkert at sammenligne med forskellige perioder over så lang tid, men tidligere analyser peger på, at vi sandsynligvis skal tilbage til 1950-1960-1970'erne for at finde noget, der ligner,” siger Sune Caspersen.
Analysen fra AE er en opgørelse af bruttoindkomster, det vil sige indkomster før skat. Den viser samtidig, at den rigeste procent sidder på 8,4 procent af de samlede indkomster efter skat.
”Der er ingen tvivl om, at den stigende tendens til ulighed er hjulpet på vej af den skattepolitik, der er blevet ført i en lang årrække. Omvendt viser tallene viser også, at progressiv skattepolitik batter noget,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysens hovedkonklusioner
- Den gyldne procent af danskerne med de største bruttoindkomster har en indkomst på mindst cirka 1,9 millioner kroner før skat svarende til cirka 160.000 kroner om måneden. I gennemsnit er deres indkomst på 4,1 millioner kroner før skat.
- For første gang i årtier sidder den rigeste procent på mere end 9 pct. af de samlede indkomster. Det er altså ni gange mere end gruppens størrelse berettiger til.
- Mens den rigeste procent af danskerne tjente 9,1 pct. af de samlede indkomster i 2021, var tallet 7,0 pct. i 2011, 6,5 pct. i 2001 og 5,8 pct. i 1995.
- At indkomsterne vokser hurtigere i toppen af samfundet end for resten af befolkningen er en af de væsentlige drivkræfter bag den stigende ulighed i indkomster i Danmark.
Den rigeste procents andel af de samlede indkomster er steget med næsten 3,3 procentpoint siden 1995
Tabellen viser år for år, hvor stor en andel af de samlede bruttoindkomster, som tilgår den rigeste procent af de skattepligtige.
År |
Den rigeste procents andel af de samlede bruttoindkomster |
1995 |
5,8 pct. |
1996 |
5,8 pct. |
1997 |
6,2 pct. |
1998 |
6,2 pct. |
1999 |
6,3 pct. |
2000 |
6,8 pct. |
2001 |
6,5 pct. |
2002 |
6,4 pct. |
2003 |
6,3 pct. |
2004 |
6,6 pct. |
2005 |
7,2 pct. |
2006 |
7,9 pct. |
2007 |
8,3 pct. |
2008 |
7,3 pct. |
2009 |
6,5 pct. |
2010 |
6,9 pct. |
2011 |
7,0 pct. |
2012 |
7,1 pct. |
2013 |
7,4 pct. |
2014 |
7,4 pct. |
2015 |
8,2 pct. |
2016 |
8,0 pct. |
2017 |
8,1 pct. |
2018 |
8,0 pct. |
2019 |
8,7 pct. |
2020 |
8,7 pct. |
2021 |
9,1 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Anm.: Indkomsten er defineret som den samlede personindkomst før skat, herunder erhvervsindkomst inkl. pension, formueindkomster fra aktier, obligationer og imputeret afkast af egen bolig, pensionsudbetalinger samt offentlige overførsler.
Så høj en bruttoindkomst kræver det at være en del af top-1-procent sammenlignet med andre indkomstgrupper
Tabellen viser indkomstgrænserne for at indgå i de forskellige bruttoindkomstgrupper.
Indkomstgruppe |
Indkomstgrænse |
2. decil |
95.800 kr. |
3. decil |
188.800 kr. |
4. decil |
245.200 kr. |
5. decil |
290.900 kr. |
6. decil |
362.600 kr. |
7. decil |
445.700 kr. |
8. decil |
529.200 kr. |
9. decil |
632.200 kr. |
10 pct. rigeste |
812.300 kr. |
9 pct. rigeste |
842.100 kr. |
8 pct. rigeste |
877.100 kr. |
7 pct. rigeste |
918.500 kr. |
6 pct. rigeste |
968.700 kr. |
5 pct. rigeste |
1.032.700 kr. |
4 pct. rigeste |
1.116.400 kr. |
3 pct. rigeste |
1.236.200 kr. |
2 pct. rigeste |
1.434.900 kr. |
Den rigeste pct. |
1.901.500 kr. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Anm.: Indkomsten er defineret som den samlede personindkomst før skat, herunder erhvervsindkomst inkl. pension, formueindkomster fra aktier, obligationer og imputeret afkast af egen bolig, pensionsudbetalinger samt offentlige overførsler. Indkomsten er opgjort pba. 2021-data fremskrevet til 2023-niveau.
Kontakter
Sune CaspersenSenioranalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Akademikere har to år længere på pension end ufaglærte3.10.2024 07:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Mandlige akademikere har knap 15 leveår på pension, mens ufaglærte mænd har knap 13 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Forskellen er næsten lige så stor blandt kvinder. Analysen er en genberegning af en opgørelse fra Pensionskommissionens afrapportering med nye data og fokus på personer, der er en del af arbejdsstyrken.
Analyse: Lavere renter vil gavne mest i byggeriet11.9.2024 17:36:36 CEST | Pressemeddelelse
Forud for ECB’s rentemøde torsdag viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at et rentefald vil gavne mest i byggeriet. Hver gang renten ændres med 1 procentpoint, kan bygge og anlægsbranchen forvente en ændret bruttoværditilvækst på 3,5 procent to år senere. Beskæftigelsen påvirkes dog mest i servicebranchen.
Hver anden akademiker arbejder efter pensionsalderen9.9.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
48 procent af akademikerne arbejdede et år efter folkepensionsalderen i 2022, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en langt større andel end blandt ufaglærte og faglærte. Samtidig er hårdt fysisk arbejdsmiljø netop langt mere udbredt blandt kortuddannede end blandt akademikere.
Geografiske forskelle: 43.000 unge er uden job og uddannelse - se tallet for din kommune og landsdel21.8.2024 07:13:54 CEST | Pressemeddelelse
Der er markante geografiske forskelle på, om de unge mellem 15 og 24 år kommer i gang med job eller uddannelse, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt i kommunerne Lolland og Langeland er andelen af unge uden job og uddannelse høj, mens andelen er lavest i de store byer.
Prognose: Dansk økonomi stabiliserer sig på et højt niveau i de kommende år19.8.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer en mere afdæmpet, men stadig positiv vækst i BNP i de kommende år. Dansk økonomi står historisk stærkt, hvilket i høj grad skyldes medicinalindustrien. Væksten forventes at aftage, men store private opsparinger, udsigt til lavere renter og genåbningen af Tyra-feltet vil have positive indvirkninger på den samlede økonomiske aktivitet. Beskæftigelsen forventes at falde en smule frem mod 2025, men stige igen i 2026. Ledigheden ventes at stige svagt til cirka 100.000 personer i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum