Ny rapport slår fast: VM i ridesport i Herning havde markant effekt
6.3.2023 09:35:17 CET | Sport Event Denmark | Pressemeddelelse
UDSENDT PÅ VEGNE AF VM-SELSKABET, HERNING 2022
6. -14 august 2022 var Herning for første gang nogensinde vært for VM i ridesport. Disciplinerne var dressur, springning, paradressur og voltigering. VM i ridesport havde en stor og kompleks afvikling, hvor alle hestekræfter blev sat ind. De danske atleter skrev sig samtidigt ind i historiebøgerne, idet Danmark, helt sensationelt, blev den mest vindende nation foran Holland, Frankrig, Storbritannien og Tyskland. Nu er den samlede nationale evaluering klar og sætter tal på nogle af effekterne af VM i ridesport 202 .
”Da vi var færdige med afviklingen af VM i ridesport, var vi - for at være ærlige – helt færdige. Men her et halvt år senere står vi med en evaluering, som på alle måder dokumenterer, at det var det hele værd. VM skabte en turismeomsætning på 264 mio. kroner og satte nye standarder for bæredygtig afvikling. Ja, og så var der lige de fem fantastiske guldmedaljer til Danmark,” siger Jens Trabjerg, som sammen med Casper Cassøe stod bag VM-selskabet, som arrangerede VM i ridesport 2022.
Turister lagde 264 mio. kroner i lokalområdet under VM i ridesport
Det er VM-selskabet, som har stået for en national evaluering af effekterne ved det store event. Evalueringen er udarbejdet ud fra data og analyser fra VisitDenmark og markedsanalysefirmaet Wilke samt data, som det internationale rideforbund, FEI, har fået lavet af uafhængige leverandører. FEI har også noteret sig de mange, positive tal i evalueringen:
“Evalueringen af FEI World Championships 2022 i Herning beviser, at et verdensmesterskab med flere discipliner kan afholdes på en omkostningseffektiv og bæredygtig måde," sagde FEI-præsident Ingmar De Vos.
”Arrangørerne i Herning fik med succes bæredygtighed ind i alle aspekter af deres planlægning og afvikling af VM og arbejdede flittigt med optimering af energieffektivitet, affaldsreduktion og andre bæredygtige tiltag. Dette har efterladt en varig arv ikke bare for vores sport, men også for lokalsamfundet, og viste, at forandring kan finde sted, når der er kollektiv vilje, engagement og kreativitet,” slutter Ingmar de Vos.
FEI lægger stor vægt på den betydning, som bæredygtighed har haft. Arrangørerne bag VM meldte hurtigt ud, at bæredygtighed var en af deres vigtigste kerneværdier, og det blev også gennemført i afviklingen på mange områder.
Organisationen valgte eksempelvis at kompensere hele 2.273 tons CO2 på baggrund af detaljerede udregninger, ligesom et andet initiativ har resulteret i udstykningen af VM-Skoven i Herning Kommune. Med 60.000 træer skal skovområdet bidrage til at binde CO2, sikre gode vilkår for biodiversiteten samt skabe et rekreativt eftermæle for lokalområdet.
Partnerne bag VM’et har som det internationale forbund også læst evalueringen. Dansk Ride Forbund, Herning Kommune og Sport Event Denmark ser alle vigtige pointer og værdifulde data i evalueringen.
Evalueringen sætter bl.a. fokus på tilskuermåling og turismeøkonomi. Her viser VisitDenmarks tal, at turismeforbruget ved VM var 264 mio. kroner, hvoraf udenlandske turister tegnede sig for hele 55% - hvilket ifølge beregningerne svarer til 144 mio. kroner.
“Jeg noterer mig med stor glæde, at de mange tilskuere ved VM i ridesport havde en fantastisk oplevelse. Ifølge tallene svarede 96%, at de havde en god eller rigtig god oplevelse. Og når de besøger vores kommune, så bruger de også penge på mad, logi og billetter. Evalueringen af VM i Ridesport viser endnu en gang, at events skaber både omsætning og jobs i Herning Kommune, og det er vi stolte af,” siger Dorte West, borgmester i Herning.
Mange millioner så med derhjemme fra
Evalueringen rummer desuden en analyse, som sætter fokus på medieomtalen af VM. Denne analyse viser også flotte resultater. VM blev dækket i 96 lande med 346 timers tv-dækning. Udover TV-dækningen var der også dækning af skrevne medier og stilfotografer. Desuden var der en imponerende opmærksomhed på VM-selskabets egne sociale medier. Her var der således 226,2 mio. visninger, 115,8 mio. videovisninger og hele 4,4 mio. engagements.
“Evalueringsrapporten fra VM i ridesport er et imponerende stykke arbejde med relevante og lærerige data, som vi kan tage med i vores arbejde med andre store, internationale events i Danmark. Eksempelvis er der medietal fra både VM-selskabet og FEI, der tydeligt viser, at vi med VM har nået langt flere ridesportsinteresserede end de 167.000 besøgende i Herning,” siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.
Og ridesporten leverede med 10 medaljer, hvoraf fem var af guld!
“Vi havde et historisk VM, og den afsluttende evaluering er ligeledes historisk. Evalueringen er guld værd for os. Med den kan vi se sort på hvidt, hvor mange der heppede på os på hjemmebane, og hvor mange der så ridesport på tv og via andre kanaler. Sportsligt leverede dansk ridesport det bedste resultat nogensinde – og at det foregik på hjemmebane, gjorde blot succesen endnu større. En medvirkende faktor til den succesfulde afvikling af VM, var de mange frivillige og vores sponsorer. Uden dem havde det ikke været muligt,” siger Ulf Helgstrand, formand, Dansk Ride Forbund.
Link til rapport: https://www.sporteventdenmark.com/wp-content/uploads/2023/03/2022-herning-fei-world-championships-impact.pdf
For uddybende kommentarer til effektanalysen, kontakt:
Jens Trabjerg, VM-selskabet, Herning 2022: jt@herning2022.com // + 45 40254986
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comJens TrabjergVM Ridesport Herning 2022
Tlf:+ 45 40254986jt@herning2022.comInformation om Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
EM Herrehåndbold i Jyske Bank Boxen: Et mesterskab, et fællesskab og en publikumssucces i international topklasse3.2.2026 08:57:00 CET | Pressemeddelelse
EM i herrehåndbold er afsluttet, Danmark står som europamestre efter sejr over Tyskland i Jyske Bank Boxen. Her et par dage efter reflekterer DanskHåndbold, Herning Kommune, Jyske Bank Boxen og Sport Event Denmark over mesterskabet: Det blev både en sportslig succes, og der blev skrevet organisatorisk historie.
Dansk sejr ved Host City Awards: VM ishockey hædret med international pris2.12.2025 20:31:58 CET | Pressemeddelelse
Danmark cementerer sin position som en førende værtsnation for internationale sportsbegivenheder. Ved Host City Awards 2025 i Glasgow løb VM i Ishockey i Herning med sejren i kategorien Most Sustainable Event, mens Copenhagen Sprint nåede til finalen i kategorien Excellence in Infrastructure & Delivery.
To store sportsevents i finalen til internationale priser26.11.2025 09:41:07 CET | Pressemeddelelse
To store, internationale sportsevents, begge afviklet i Danmark i 2025, er netop blevet shortlistet til årets Host City Awards - VM Ishockey i Herning og World Tour cykelløbet, Copenhagen Sprint. Vinderne offentliggøres den 2 december i Glasgow.
Verdens største cykelløb samlet i København: Topmøde cementerer Danmarks position som international cykeldestination21.11.2025 11:24:33 CET | Pressemeddelelse
København dannede i denne uge rammen om det internationale topmøde for verdens største cykelløb, da Association Internationale des Organisateurs de Courses Cyclistes (AIOCC) afholdt sit årlige møde med deltagelse af løbsdirektørerne bag bl.a. Tour de France, Giro d’Italia og La Vuelta a España.
Unik mulighed for interviews med cykelløbs topfolk10.11.2025 14:36:15 CET | Pressemeddelelse
PRESSEINVITATION Cykelløbs’ topfolk samles i København – mulighed for interviews med direktørerne bag verdens største cykelløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
