Tidligere folketingsmedlem stiller op som formand for Krifa
3.3.2023 11:00:00 CET | Krifa | Pressemeddelelse

Til juni går Krifas repræsentantskab og hovedbestyrelse til stemmeurnerne og vælger ny formand, og i går udløb fristen for indlevering af kandidaterklæringer.
På listen står nu én kandidat til valget, og det er 54-årige Jane Heitmann, tidligere mangeårigt medlem af Folketinget for Venstre.
- Krifa er en utrolig spændende organisation, som jeg har stor respekt for. Den hviler på et stærkt historisk og værdimæssigt grundlag, siger Jane Heitmann.
Stor kapacitet
Formandskandidaten er oprindeligt uddannet klinikassistent og kommer fra en stilling som Public Affairs Director i kommunikationsbureauet Rud Pedersen. Inden da hed arbejdspladsen Christiansborg.
- Det er en stor glæde for os, at Jane har takket ja til at træde ind som formandskandidat. Hun er en stor kapacitet på det landspolitiske og skal være med til at drive Krifas dagsordener frem i samfundsdebatten, siger næstformand Mikael Arendt Laursen.
Flere skal trives
I sin tid i Folketinget, som strakte sig fra 2011-2022, varetog Jane Heitmann en række ordførerskaber, herunder på sundheds- og psykiatriområdet.
- Jeg ønsker at bidrage til, at vi i samfundet får endnu større fokus på god arbejdslyst og mental sundhed. Og jeg glæder mig til at sætte den brede indsigt og viden i spil, som jeg har fået gennem årene som psykiatriordfører, siger hun og fortsætter:
- Jeg vil gerne være med til at sikre, at flere trives på deres arbejde, og den rejse, som Krifa er på, glæder jeg mig til at være en del af.
Om Jane Heitmann
54 år
Bosat i København
Gift og mor til tre voksne børn
Uddannet klinikassistent, cand. mag i dansk, har studeret teologi og er i gang med en MBA
Har siddet i kommunalbestyrelsen i Faaborg- Midtfyn Kommune
Har blandt andet været psykiatriordfører og formand for Folketingets Sundhedsudvalg
Kommer fra en stilling som Public Affairs Director i kommunikationsbureauet Rud Pedersen
Nøgleord
Kontakter
Fie Rødkjær MøllerPressekontakt
Tlf:21642021frn@krifa.dkBilleder
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Regeringen under anklage i FN-organ for politisk forskelsbehandling5.10.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske regering skal nu redegøre for favoriseringen af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i to konkrete sager over for FN’s særlige organisation for arbejdsmarkedet, ILO, (International Labour Organization). Det sker som følge af en klage fra Krifa over regeringens ageren i forbindelse med den omstridte overenskomstbaserede certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som Folketinget vedtog i september, samt nedsættelsen af Arbejdsmarkedsrådet sidste år oplyser Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Gør det billigere for alle at forsikre sig mod ledighed29.9.2026 15:29:54 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være billigere for dimittender at være medlem af en a-kasse. Sådan lyder ét af regeringens forslag til finansloven for 2027 – og det er den helt rigtige vej at gå. Men udspillet bør udvides og gælde alle uanset alder og anciennitet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Trist dag for demokratiet og organisationsfriheden3.9.2026 13:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske grundprincipper og organisationsfriheden har lidt et bekymrende knæk med vedtagelsen af L16 om en overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft.
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

