Naturvidenskabernes Hus

Alssundgymnasiet Sønderborg AGS og Danfoss arbejder sammen om en grønnere fremtid

Del
Den 7. marts er der kickoff på et stærkt samarbejde. Elever fra Alssundgymnasiet Sønderborg AGS besøger denne dag Danfoss i Nordborg for at undersøge og komme med konkrete bud på, hvordan man laver grønne forbedringer, der har effekt i en globaliseret verden. Medier er velkomne til at lægge vejen forbi.

Kickoff – startskuddet går
Dagen er startskuddet på et samarbejde og undervisningsforløb, der er udviklet af nonprofit organisationen Naturvidenskabernes Hus sammen med Danfoss. Når de ca. 35 elever besøger Danfoss, vil medarbejdere præsentere virksomheden og virksomhedscasen, hvorefter der vil være dialog om projektet, som eleverne skal arbejde med. Derefter arbejde de videre hjemme på gymnasiet, og undervejs kan de stille spørgsmål til medarbejdere hos Danfoss. Som kulminationen på forløbet præsenterer eleverne deres problemstillinger og løsninger for hinanden, lærere og medarbejdere, der vil give feedback på projekterne.

Den grønneste energi er den, vi sparer
Energieffektivitet er den hurtigste og økonomisk mest rentable vej til en grønnere fremtid. Gennem de sidste 20 år har energioptimering været med til at bremse udledningen af drivhusgasser. Men det fulde potentiale i at energioptimere transport, industri og bygninger er endnu ikke nået. For hvordan laver man grønne forbedringer i materialevalg og energiforbrug, der har effekt i en globaliseret verden? Det skal gymnasieeleverne undersøge.

"Der er mange gode grunde til at arbejde med samfundsrelevante udfordringer, men først og fremmest motiverer og engagerer det eleverne, når de oplever, hvad gymnasiefagene kan bruges til," fortæller Karina Esmine Ibsen, der er projektleder og udviklingskonsulent i Naturvidenskabernes Hus.

"I forhold til det konkrete forløb med Danfoss kan problemstillingen være alt, fra hvordan man kan omstille energiforsyningen, hvilken rolle storbyer spiller i forhold til bæredygtig vækst, til hvordan kan man spare energi steder, hvor et forbrug er nødvendigt”.

Nye perspektiver
Når gymnasier og virksomheder arbejder sammen, giver det nye perspektiver på undervisningen. Det er tanken bag de forløb, som Naturvidenskabernes Hus udvikler i samarbejde med relevante virksomheder. De giver elever i gymnasiet mulighed for at arbejde med samfundsrelevante virksomhedscases, som de selvstændigt udvikler problemformuleringer og finder løsninger på. Når eleverne møder virksomhedens medarbejdere, får de også mulighed for med egne øjne at se fremtidige spændende jobmuligheder.

Bæredygtighed og verdensmål
Forløbene skal derudover åbne op for forskellige problemstillinger med menneskelig, social og samfundsmæssig relevans med fokus på bæredygtighed og verdensmålene. Hensigten med dagens kickoff er at skabe en motiverende opstart, der fanger elevernes interesse, fordrer elevdeltagelse og engagerer eleverne i forløbet.  

Medier er velkomne
Medier er velkomne til at deltage i kickoff hos Danfoss i Nordborg tirsdag den 7. marts fra kl. 08:30-11:30. Vær opmærksom på, at nogle af de unge måske ikke har lyst til at blive fotograferet, så spørg så vidt muligt om lov forinden.

Se flere eksempler på undervisningsforløb udviklet i samarbejde med virksomheder til gymnasier her: Tekcases til gymnasier: Samarbejde med en virksomhed - Naturvidenskabernes Hus (nvhus.dk)

Kontakt i Naturvidenskabernes Hus: Hus Sara Linderoth Bouchet, Kommunikationschef: slb@nvhus.dk eller tlf. 21 38 80 90.

Kontakt i Danfoss: Burkhard Winski, Head of HR DK Services: burkhard@danfoss.com eller tlf. 20 69 69 64.  

Nøgleord

Kontakter

Sara Linderoth BouchetKommunikationschef

Sara er kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus

Tlf:21 38 80 90slb@nvhus.dk

Billeder

Information om Naturvidenskabernes Hus

Naturvidenskabernes Hus
Naturvidenskabernes Hus
P. E. Eriksens Vej 1
8850 Bjerringbro

40584064http://www.nvhus.dk

Naturvidenskabernes Hus er en nonprofit organisation, der bygger bro mellem skoler og virksomheder i hele landet og udvikler, udbreder og understøtter praksisnær undervisning, der engagerer børn og unge og inspirerer til STEM-studievalg. Det er vores vision, at mange flere unge vælger en STEM-uddannelse til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid.

Se mere på: nvhus.dk


Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye