Merkur fordobler indtjeningen i 2. halvår og styrker igen den bæredygtige bundlinje
Klausuleret til 3/3 2023 kl. 8.30
Det er en tilfreds administrerende direktør Charlotte Skovgaard, der kan sætte flueben ved en række positive udviklinger i 2022.
- På indtægtssiden kan vi se, at vores netto- rente og gebyrindtægter er stigende, hvilket bl.a. er et udtryk for, at vi rådgiver vores kunder hele vejen rundt om bolig, pension, investering m.v., samtidig med at vi særligt i 2.halvår også er positivt påvirket af, at vi nu har sagt farvel til det negative rentemiljø. På omkostningssiden formår vi at holde udgifterne nogenlunde i ro.
Samlet set betyder det, at Merkurs basisindtjening er steget hele 11 mio. kr. svarende til 54 %.
- Vi har de seneste år arbejdet målrettet på at skabe en mere økonomisk bæredygtig forretning ved en række indsatser, som har til formål at øge vores indtægter og sænke vores omkostninger. Vi er med andre ord godt i gang med at ’professionalisere den gode vilje’, hvor arbejdet for positiv udvikling for mennesker, natur og miljø går hånd i hånd med det at drive en rentabel bankforretning, siger Charlotte Skovgaard.
Klimabank nr. 1 og CO2 neutral
Netop fordi Merkur ikke kun måler succes på de økonomiske resultater, er Charlotte Skovgaard ekstra glad for de resultater som er skabt, når det gælder arbejdet med bæredygtighed. I 2022 har analysevirksomheden Voxmeter udpeget Merkur som danskernes klimabank nr. 1, efter at Merkur i en stor meningsmåling får en overbevisende førsteplads som den bank, der har den allerhøjeste troværdighed herhjemme i forhold til klimaindsats.
- Vi er så stolte af, at danskerne anerkender den indsats vi yder hver dag. I Merkur er vi meget bevidste om, at vi pengeinstitutter har en stor og vigtig rolle at spille når det gælder den grønne omstilling. I Merkur går vi gerne forrest, sætter barren højt og udfordrer os selv og hinanden på, hvordan vi hele tiden kan gøre det lidt bedre. F.eks. er vi CO2e neutrale på vores egne udledninger, og vi har konkrete mål om at være netto-nul på samtlige aktiviteter – også vores kunders - i 2035. Hele 10 år før regeringens mål, lyder det fra Danmarks grønne bankdirektør.
Stor interesse, men siger også nej
Andelskassen oplever, at stadigt flere bankkunder har fået øjnene op for, at andelskassen er et værdibaseret alternativ til de mere traditionelle banker, hvor både private og erhvervskunder kan få den service, de også får i andre banker – men samtidig også får Merkurs arbejde for mere bæredygtighed oveni pakken.
- Vi oplever, at et stigende antal bankkunder ser en mulighed for at understøtte bæredygtig udvikling gennem deres valg af pengeinstitut. Det gælder både for privat- og erhvervskunder. Vi har således oplevet en mærkbar interesse for at blive kunder i Merkur i 2022, og vi forventer også at byde endnu flere kunder, der deler vores værdier, velkommen i år, siger Charlotte Skovgaard.
Den store interesse følger dog ikke nødvendigvis 1:1 til kunder ’på bogen’, for Merkur siger også nej tak til mange potentielle kunder og udlånsforretninger.
- Udover vores værdimæssige screeningskriterier har vi også en kreditpolitik som alle andre banker. Det er ikke altid populært, men vi er en andelskasse og ejet af vores kunder, og vi skal passe virkelig godt på de penge vores andelshavere betror os. Desuden kan vi kun skabe positive forandringer, hvis vi samtidig arbejder professionelt med ikke bare vores krav til bæredygtighed og social ansvarlighed, men også kravene til vores kunders økonomi. Det er en naturlig konsekvens af, at vi også skal være økonomisk bæredygtige, siger Charlotte Skovgaard.
Tab på kunder og kurser giver lyserød bundlinje
Trods de gode takter ender Merkurs økonomiske bundlinje alligevel med et minus på 1.5 mio. kr. før skat, efter et turbulent år med krig, finansiel uro og usikre forsyningskæder. Det er især kursreguleringer og to større nedskrivninger på konkursramte kundeforhold, der trækker resultatet i den forkerte retning.
- Kursreguleringerne kommer udefra, og dem kan vi ikke gøre så meget ved, og de store tab på to konkursramte kunder, har deres naturlige forklaringer. Men fordi vi i løbet af de senere år også har skærpet vores processer og styrket vores kreditkompetencer, er jeg helt tryg ved, at vi fremover har begrænset risikoen for den slags store nedskrivninger.
Charlotte Skovgaard understreger, at Merkurs kunder generelt har det godt, og at et øget fokus på den enkelte kunde også betyder minimimering af risiko.
Forventninger til 2023
Det bliver derfor alt i alt en tilfreds bankdirektør, der med rank ryg i slutningen af marts kan møde Merkurs ejere - kunderne - til den årlige generalforsamling i andelskassen.
- Jeg ville selvfølgelig helst kunne stå og præsentere et pænt overskud overfor vores ejere. Men både jeg og bestyrelsen er stolte af, at vi i år virkelig kan bevise, sort på hvidt, at en målrettet og stærk indsats for kloden sagtens kan forenes med sund bankdrift. Det håber og tror jeg på, at vores andelshavere vil være glade for, forsikrer Charlotte Skovgaard.
Med det forgange års fokus på omkostninger, indtjening og kredit, er Merkurs forventninger til 2023 også høje, med et overskud på 20-30 mio. kr. før skat, samtidig med at andelskassen har planlagt en lang række yderligere landvindinger i forhold til bæredygtighed og social ansvarlighed.
Pressekontakt: Kommunikations- og Pressechef Mette Offenberg, direkte tlf: 28601706, meo@merkur.dk
Nøgleord
Information om Merkur Andelskasse
Merkur Andelskasse er det eneste større pengeinstitut herhjemme, hvor forretningsmodellen er helt og holdent bygget op omkring bæredygtighed og social ansvarlighed.
Merkur er B Corp, samt medstifter af Global Alliance for Banking on Values (GABV), som består af mere end 60 værdibaserede banker på alle kontinenter.
Følg pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse
Grøn andelskasse giver fridag til medarbejdere på bagkant af historisk halvårsregnskab28.8.2024 10:24:02 CEST | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse leverer i år et ekstraordinært positivt halvårsregnskab. Det kan andelshaverne naturligvis mærke i deres afkast, og administrerende direktør Charlotte Skovgaard går nu skridtet videre og giver alle medarbejdere i Merkur en ekstra fridag.
Merkur bekræfter førerposition inden for bæredygtighed med ny B Corp-vurdering1.3.2024 12:17:55 CET | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse har netop fornyet sin B Corp-certificering med en markant styrket vurdering. Den nye vurdering bekræfter andelskassens position blandt verdens mest bæredygtige virksomheder.
Værdibaserede banker fra hele verden står sammen for fred. Underskriver fælles fredserklæring ved internationalt topmøde.29.2.2024 16:43:40 CET | Pressemeddelelse
Den internationale sammenslutning af værdibaserede banker, GABV, opfordrer enstemmigt den globale finanssektor til at bruge sin massive indflydelse til at arbejde for at skabe fred, bl.a. gennem et stop for finansiering af produktion af og handel med våben.
Årsregnskab: Merkur leverer bedste resultat nogensinde - og deler ud af overskuddet23.2.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse overgår sine egne forventninger med flere længder og leverer det bedste årsresultat i bankens historie. Med et overskud på 54,4 mio. før skat er det en meget tilfreds og stolt bankdirektør, der i dag også kan sende andelshaverne en pæn gevinst på deres andelsbeviser – og sende et stort beløb til den velgørende Værdipulje.
Kryds fingre for, at regeringen forstår at bruge ekspertpanelets anbefalinger rigtigt. Ellers kan CO2 afgiften ramme pilskævt og gøre mere skade end gavn21.2.2024 19:28:22 CET | Pressemeddelelse
Kloden brænder bogstavelig talt under vores fødder. Derfor er der, trods visse lyspunkter i eksperttådets anbefalinger om en CO2 afgift på landbruget, al mulig grund til at være bekymret, særligt for økologien. Det mener de i Merkur Andelskasse, grønt pengeinstitut for en betragtelig del af Danmarks økologiske, biodynamiske og regenerative landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum