Ny analyse: Byggeriet mangler opgaver, men fyrer ikke medarbejderne - endnu

Ordrebøgerne bliver tyndere og tyndere ude hos landets murer- tømrer- og malermestre samt andre byggevirksomheder. Siden sidste år er en fjerdedel af arbejdet forsvundet, når det gælder det igangværende byggeri. Det er ikke en unormal situation, for aktiviteten i byggeriet går op og ned, men hvad der til gengæld er unormalt er, at fyringerne ikke følger med. Det er ellers det typiske billede, at nedgang i byggeriet følges af afskedigelser blandt håndværkerne. Men trods nedgangen i byggeaktiviteten er beskæftigelsen uændret.
Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Virksomhedernes tilbageholdenhed med at uddele fyresedler bekymrer Lasse Lundqvist, økonom i SMVdanmark.
”Virksomhederne gambler i øjeblikket ved at fastholde deres medarbejdere trods et enormt fald i byggeaktiviteten. Der er nemlig store udgifter ved at fastholde medarbejderne, særligt når der er lange udsigter til fremgang i byggesektoren. Men de gør det, fordi det har været så vanskeligt at skaffe de dygtige håndværkere, de har på lønningslisten i dag, og håndværksmestrene frygter, at hvis de giver slip på medarbejderne, og vi hurtigere end ventet får et opsving i byggeriet, så skal de starte forfra med at rekruttere nye,” siger han.
Han forstår det store dilemma, som virksomhederne befinder sig i, men han advarer mod at holde fast i medarbejderne.
”I lyset af, at offentlige byggeprojekter udskydes, de kommunale anlægsbudgetter er gået på skrump, og forbrugerne har trukket håndbremsen på nye badeværelser og andet, bør man være ekstrem forsigtig i virksomhederne og være benhård på styring af omkostninger. Hvis det indebærer fyringer, er det trods alt bedre end, at virksomheden går konkurs og alle mister jobbet,” siger han.
Fyringer på vej
Lasse Lundqvist finder det paradoksalt, at vi ser denne situation på det danske arbejdsmarked, der ellers bryster sig af at være blandt de mest fleksible i verden med mange jobskifter hvert år.
”Lige på byggeriets område har den enorme mangel på faglært arbejdskraft og forventningen om, at manglen vil blive endnu større i fremtiden, ødelagt den fleksibilitet. Men byggebranchen er allerede hårdt plaget af konkurser og mange indikatorer tyder på, at det kun bliver værre i fremtiden, så fyringerne må være på vej,” siger han.
Lasse Lundqvist anbefaler, at kommunerne sætter ind for at nedbringe den lange ventetid på godkendelse af byggeansøgninger. På den måde kan kommunerne hjælpe til at holde aktiviteten i byggeriet oppe.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Lasse LundqvistKonsulent
Tlf:+45 41 29 20 09lundqvist@SMVdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: SMV’ernes fremtidsforventninger rammer lavpunkt – industrien trækker ned29.10.2025 12:05:14 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden blandt små og mellemstore virksomheder falder i oktober til det laveste niveau i næsten to år. Det er især industrien, der trækker ned, viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer.
SMVdanmark: Flere gode nyheder til SMV’erne i ny finanslov23.10.2025 13:43:33 CEST | Pressemeddelelse
Finansloven for 2026 indeholder flere konkrete forbedringer for små og mellemstore virksomheder, herunder afgiftslettelser, seniorfradrag og mål for bureaukratireduktion. SMVdanmark roser aftalen som et klart skridt i den rigtige retning for erhvervslivet. Eneste malurt i bægeret er, at finansloven fjerner støtten til vigtig digitaliserings- og cybersikkerhedspulje.
Ny rapport fra EU-Kommissionen: Tre ud af fire SMV’er kæmper med sene betalinger19.10.2025 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
73 pct. af europæiske SMV’er oplever sene betalinger. For hver tredje er det et systemisk problem, der truer deres overlevelse, og et klart flertal ønsker lovfastsatte betalingsfrister. Det viser en ny EU-undersøgelse. SMVdanmark opfordrer Danmark til at gå forrest i EU’s arbejde for nye regler.
Mere end halvdelen af alle kommuner udelukker udsatte unge fra private fritidstilbud15.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra SMVdanmark viser, at mange kommuner afviser, at børn og unge kan gøre brug af den kommunale fritidspasordning, hvis fritidsaktiviteten udbydes af en privat aktør. Det begrænser udsatte børns adgang til fritidsaktiviteter. SMVdanmark opfordrer til at droppe forskelsbehandlingen og sætte børn og unges behov forrest.
SMVdanmark afholder Christiansborgmøde med fokus på et SMV-venligt Danmark med mindre bureaukrati7.10.2025 11:06:34 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober afholder SMVdanmark vores årlige Christiansborgmøde. Her samler vi toppolitikere og repræsentanter fra vores medlemsvirksomheder til debat om, hvordan vi kan sikre bedre vilkår for rygraden i dansk erhvervsliv: Vores mange tusinde små og mellemstore virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

