Designmuseum Danmark

Ny udstilling på Designmuseum Danmark rejser spørgsmål om minkpelsens fremtid

Del
I kølvandet på minkerhvervets lukning i 2020 og den nylige genåbning af erhvervet gør Designmuseum Danmark status over den kontroversielle pels i en udstilling, der viser utraditionelle og underfundige pelse skabt af danske og internationale designere.
Lang frakke (detalje I). Design Rose Danford-Philips, 2017. Buntmager Mikkel Schou Østergaard.
Lang frakke (detalje I). Design Rose Danford-Philips, 2017. Buntmager Mikkel Schou Østergaard.

Forårets københavnske modeuge var for første gang pelsfri. Så har dyrepelstil beklædning overhovedet en fremtid,eller vil pels i stigende grad væreudelukkende ’fake fur’? Og vil det traditionsrige pelshåndværkbestå? Det er blot nogle af de spørgsmål, som udstillingen PELS, der åbner den14. marts på Designmuseum Danmark,rejser. Udstillingen sætter spot på pelsen som omdiskuteret beklædningsgenstand og åbner for debat om pelsens fremtid i lyset af de dilemmaer om klima, sundhed og dyrevelfærd, som knytter sig til den. 

Nyt ’take’ på den klassiske pels 
En pelset fodboldtrøje, en voluminøs frakke, der minder om en påfugls fjerdragt og en overdådig pelskjole i alle regnbuens farver: I PELS kan publikum opleve otte farvestrålende, overraskende og forunderlige pelse doneret afKopenhagen Fur, der er det største pelsauktionshus i verden og andelsforening for de danske minkavlere frem til den planlagte lukning i 2024. De otte pelse er designet af danske og udenlandske designere og designstuderende samt af Kopenhagen Furs eget studio. Pelsene rummer alle et nyt ’take’ på den traditionelle minkpels og udforsker med både humor og kant, hvad en pels er og kan – og giver nye perspektiver på pelsens historie og på det traditionsrige buntmagerhåndværk. 
 
Et kontroversielt materiale  
Gennem de seneste år er debatten om brug af dyrepels til beklædning taget kraftigt til. Efter corona valgte en række europæiske lande at forbyde minkavl, som det skete i Danmark i 2020. Smittefaren og dyrevelfærdsspørgsmål har fået lande som fx Frankrig, Holland, Norge, Storbritannien og Tyskland til at udfase deres minkavl, og etablerede modebrands som Armani, Chanel, Gucci og Prada vil ikke fremover benytte pels i deres kollektioner. Dyrevelfærd er blevet en kampplads for på den ene side dyreaktivister og på den anden side pelsdyravlere og landmænd, hvis dyr indgår i en industriel produktion.  

Et håndværk, der forsvinder? 
Den danske minkkvalitet har været berømmet over hele verden, og de danske buntmagere er dygtige håndværkere. De udstillede pelse viser, at buntmagerhåndværket gennem de senere år har været iudvikling med nye, eksperimenterende og innovative teknikker. Med udstillingen retter museet opmærksomhed mod et håndværk, der i Danmark måske er ved at blive udfaset itakt med minimeringen af avlsarbejdet med mink. Fra 1. januar 2023 har det igen været tilladt at avle mink i Danmark, så om minkavlen – og dermed buntmagerhåndværket – har en fremtid i Danmark er stadig et åbent spørgsmål.  
 
Udstillingen er den tredje i rækken af AKUT-udstillinger, som tager emner op, hvor design og designere står i centrum af store samfundsmæssige dilemmaer og udfordringer.


PELS
kan opleves på Designmuseum Danmark fra den 14. marts til den 21. maj 2023.

AKUT-udstillingerne er støttet af Statens Kunstfond.  

Kontakter

Billeder

Lang frakke (detalje I). Design Rose Danford-Philips, 2017. Buntmager Mikkel Schou Østergaard.
Lang frakke (detalje I). Design Rose Danford-Philips, 2017. Buntmager Mikkel Schou Østergaard.
Download
Sportsbluse. Design Astrid Andersen, 2014, kollektion efterår–vinter. Buntmager Bettina Hougaard Hansen.
Sportsbluse. Design Astrid Andersen, 2014, kollektion efterår–vinter. Buntmager Bettina Hougaard Hansen.
Download
Lang frakke. Design Rose Danford-Philips, 2017. Buntmager Mikkel Schou Østergaard.
Lang frakke. Design Rose Danford-Philips, 2017. Buntmager Mikkel Schou Østergaard.
Download

Links

Information om Designmuseum Danmark

Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark
Bredgade 68
1260 København K

+45 33 18 56 56https://designmuseum.dk/

Designmuseum Danmark er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk. 

Følg pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark

NY STOR UDSTILLING UDFOLDER HISTORIEN OM DANSK DESIGN22.5.2024 09:45:55 CEST | Pressemeddelelse

Dansk design er berømt over hele verden, men hvem var de store danske designere i det 20. århundrede, og hvordan startede det danske design-eventyr? Designmuseum Danmark udfolder historien om dansk design fra 1920’erne og frem til 1970’erne i en ny, spektakulær udstilling under titlen DANISH MODERN. Den nye permanente udstilling viser nogle af de mest ikoniske danske designgenstande gennem tiden og sætter samtidig spot på klichéerne og forestillingerne om netop ’Danish Modern’.

Ny udstilling på Designmuseum Danmark viser sjældent udstillede japanske træsnit22.3.2024 11:59:40 CET | Pressemeddelelse

Billeder af smukke kvinder og heroiske krigere i kamp kan dette forår opleves på Designmuseum Danmark. Udstillingen I KRIG OG KÆRLIGHED viser nøje udvalgte træsnit fra museets store samling af japansk kunsthåndværk og fortæller historien om træsnittet – et nyt medie i datidens Japan, som spredte underholdning og ideologi, og som var med til at fostre den såkaldte ’japanisme’, der fik stor indflydelse på dansk design.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye