Flere sælgere sænker udbudsprisen på huset
2.3.2023 06:00:00 CET | Boligsiden | Pressemeddelelse

38 procent af de villaer og rækkehuse, der var til salg i Danmark i februar måned, var sænket i pris.
Det viser en ny opgørelse fra Boligsiden, der angiver andelen af boliger til salg med en reduceret udbudspris.
Dermed har knap fire ud af ti af landets hussælgere besluttet at sænke udbudsprisen for at gøre boligen mere attraktiv for potentielle boligkøbere.
Det er den næsthøjeste månedlige andel siden 2014, hvor opgørelsen strækker sig tilbage til. Den er kun overgået af januar i år, hvor andelen var på 39 procent.
”Som sælger handler det om at få sat den rigtige pris på sin bolig fra starten, og det har været svært i det seneste halve år, hvor der er sket markante prisfald på meget kort tid. Det, der var den rigtige pris i én måned, var det ikke nødvendigvis længere blot en måned senere. Det har gjort det svært for mange sælgere at finde det rigtige prisleje for huset,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og tilføjer:
”Men viljen til at ændre i udbudsprisen viser, at sælgerne er omstillingsparate og klar til at tune ind på det prisleje, der er matcher købernes muligheder. Dermed er der også fortsat god mulighed for et salg. Det bekræfter Boligsidens seneste ugetal, som viser, at hushandlen i den seneste tid har ligget meget tæt på gennemsnittet fra årene før corona.”
Næsten hver anden sælger har sænket prisen i hovedstadsområdet
Kigger vi nærmere på tallene, er der geografiske forskelle på, hvor i landet sælgerne er mest tilbøjelige til at sætte udbudsprisen på villaer og rækkehuse ned.
I landsdelene København By og Københavns Omegn var det således henholdsvis 42 og 46 procent af husene, der i februar stod til salg med en sænket udbudspris.
Det er de højeste andele for februar i år, når vi ser på landsdele.
”Det er ikke overraskende, at det er i hovedstadsområdet, vi ser de største andele af hussælgere, der må nedjustere udbudsprisen, for det er samtidig i disse områder, vi har set de højeste stigninger i salgspriserne under corona. Sagt med andre ord er der her et længere stykke vej ned til det normale prisleje end i andre landsdele, hvor vi ikke har set lige så kraftige prisudsving i de seneste år,” siger Birgit Daetz og tilføjer:
”Når det er sagt, kan den stigende andel af boliger med nedsat pris også være udtryk for, at nogle sælgere ikke har været tvunget til et salg, men måske primært har været i markedet, fordi der var en høj pris at komme efter. Nu, hvor tiderne har ændret sig, er de ikke villige til at sænke prisen og fjerner derfor boligen fra markedet uden at få solgt. Dermed bliver andelen af sælgere, der sætter prisen ned også større.”
Det er en tese, som den såkaldte salgsprocent kan bakke op om. For salgsprocenten, der angiver, hvor mange af de fjernede boliger fra markedet, der reelt er blevet solgt, har netop været lav i hovedstadsområdet i efteråret 2022, hvor andelen af huse med nedjusteret udbudspris omvendt begyndte at stige i disse områder.
Kigger vi i den anden ende af skalaen, er det omvendt i landsdelene Bornholm, Sydjylland og Nordjylland, at færrest hussælgere vælger at sætte udbudsprisen ned.
Her lå andelene i februar mellem 23 og 36 procent.
Andel af udbudte villaer og rækkehuse med nedsat udbudspris:
|
Område |
feb-23 |
jan-23 |
dec-22 |
nov-22 |
okt-22 |
sep-22 |
aug-22 |
jul-22 |
|
Hele landet |
38% |
39% |
38% |
38% |
37% |
35% |
31% |
30% |
|
Bornholm |
23% |
25% |
31% |
30% |
29% |
25% |
22% |
19% |
|
Byen København |
42% |
45% |
48% |
48% |
48% |
47% |
40% |
36% |
|
Fyn |
37% |
38% |
36% |
36% |
36% |
34% |
31% |
30% |
|
Københavns Omegn |
46% |
50% |
49% |
51% |
47% |
43% |
38% |
36% |
|
Nordjylland |
35% |
35% |
34% |
34% |
34% |
31% |
30% |
30% |
|
Nordsjælland |
40% |
42% |
41% |
43% |
43% |
40% |
34% |
33% |
|
Østjylland |
39% |
40% |
39% |
39% |
38% |
36% |
32% |
31% |
|
Østsjælland |
41% |
42% |
42% |
44% |
42% |
40% |
33% |
33% |
|
Sydjylland |
34% |
34% |
32% |
32% |
32% |
30% |
28% |
27% |
|
Vest- og Sydsjælland |
39% |
39% |
38% |
39% |
38% |
35% |
30% |
29% |
|
Vestjylland |
36% |
37% |
35% |
35% |
34% |
31% |
30% |
29% |
Tabellen viser den andel af villaer og rækkehuse til salg, som havde en nedsat udbudspris i de pågældende måneder. Kilde: Boligsiden.
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Boligsalget steg i maj, men niveauet er lavere end sidste år18.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for maj viser det højeste antal solgte boliger på månedsbasis i år. Men sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, er der sket et fald i aktiviteten.
Store dele af landet oplever stigende huspriser11.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye maj-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser igen stigende huspriser, og det er en tendens, der gælder i størstedelen af landet. Hele 83 af landets kommuner har nu højere huspriser end for et år siden.
Udbuddet af lejligheder i København når højeste niveau i halvandet år4.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo juni viser igen en stigning i antal lejligheder til salg i Københavns Kommune. Dermed har lejlighedsudbuddet overhalet sidste års niveau, og ligger nu på højeste niveau siden slutningen af 2024.
Boligmarkedet holder fast i det høje tempo, men salget flytter sig21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye handelstal fra Boligsiden viser et stigende boligsalg i april sammenlignet med samme måned sidste år. Huskøberne er særligt aktive i Østjylland, imens lejlighedssalget stiger uden for hovedstaden, og sommerhussalget tager igen fart.
Standardlejligheden i København er steget 100.000 kr. hver måned i et år13.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye april-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at lejlighedspriserne i København netop har krydset 75.000 kr. pr. kvm. Det sker præcis et år efter, at salgsprisen rundede 60.000 kr. pr. kvm. Udviklingen svarer til, at en lejlighed på 80 kvm. er blevet 100.000 kr. dyrere måned for måned det seneste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


