Gråt hår og rynker i tidlig alder fik forskere på sporet af behandling til sjælden kræft
Sarkomer er kræftknuder, der opstår i for eksempel knogler, muskler eller fedtvæv. Det er en sjælden kræftform, der kun udgør en procent af alle kræftsygdomme. Til gengæld er den svær at regne ud og kompleks at behandle.
Men ny forskning har muligvis fundet frem til en ny behandling, der kan hjælpe de allermest syge sarkom-patienter.
”Vi har fundet ud af, at de sarkom-patienter, hvis kræftceller har et højt udtryk af et protein kaldet cep135, har en dårligere prognose. Men hæmmer vi et gen kaldet plk1, så kan vi hæmme væksten af sarkom-kræftcellerne. Dermed tyder det på, at vi kan målrette behandlingen til den allermest syge gruppe af sarkom-patienter,” siger lektor Morten Scheibye-Knudsen fra Center for Sund Aldring på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, der står bag studiet.
Ideelt set, bør hver enkelt cancer-patient få en skræddersyet behandling
- Morten Scheibye-Knudsen, lektor
Der findes allerede metoder til at identificere sarkom-patienters prognoser, og der findes forskellige behandlinger. Men det nye studie identificerer en ny metode.
”Det er en anden måde at stratificere på, og potentielt en ny og bedre måde at behandle på. Og så er det i sig selv godt for patienterne, at der nu kommer en ny metode til. Der er nemlig ikke to slags cancer, der er ens. Ideelt set, bør hver enkelt cancer-patient få en skræddersyet behandling,” understreger Morten Scheibye-Knudsen.
Han håber, at andre forskere, der har de nødvendige test-faciliteter vil undersøge studiets resultater nærmere, så der på sigt kan laves ny behandling. Hvis det viser sig, at det virker, så kunne der være en behandling på markedet om fem til 10 år, vurderer Morten Scheibye-Knudsen.
Gråt hår, rynker og tab af fedtvæv i en tidlig alder
I første omgang undersøgte Morten Scheibye-Knudsen og hans kollegaer, personer der lider af de sjældne sygdomme Werner syndrom, Nijmegen breakage syndrom og Ataxia-telangiectasia syndrom.
Det er tre neurologiske sygdomme, der alle giver symptomer på tidlig aldring som gråt hår, rynker og tab af fedtvæv. Og så medfører sygdommene en stor risiko for at få kræft i en tidlig alder.
”En af mine væsentligste interesser som forsker på Center for Sund Aldring er alders-associerede sygdomme som kræft. Når vi bliver gamle, sker der rigtig mange forskellige ting i kroppen, og det er dermed svært at se kausaliteten. Men hos personer, der lider af for eksempel Werner syndromet, er det meget nemmere at isolere, hvilke gener, der gør hvad. Det giver så at sige et molekylært håndtag,” siger Morten Scheibye-Knudsen.
For at finde ud af, hvad der gør, at personer med de tre sygdomme udvikler kræft i en tidlig alder, sammenlignede forskerne genudtrykket på tværs af sygdommene. Det gjorde de i samarbejde med firmaet Insilico Medicine som via deres omfattende Pandaomics platform kunne identificere gener der er ændret i tusindvis af forskellige sygdomme.
Pandaomics er en platform hvor forskellige typer af såkaldt omics data, hvilket blandt andet er data om gen-utryk, DNA sekvenser, protein niveauer, kan sammeføres via kunstig intelligens algoritmer og andre analyser.
Det viste sig ved hjælp af Pandaomics, at proteinet cep135 var en fællesnævner for de tre sygdommes kræft-gener.
”Så kiggede vi på genudtrykket i forskellige kræftsygdomme, der fandt vi ud af, at cep135 er associeret med høj dødelighed i blandt andet sarkom-kræft, men også i blærekræft. Men sarkom-kræft var interessant, da personer med Werner syndrom har meget høj grad af sarkomdannelse,” forklarer Morten Scheibye-Knudsen.
Til sidst undersøgte forskerne, hvordan de kunne hæmme sarkom-kræften. Proteinet cep135 er ikke et godt mål, da det er et såkaldt strukturelt protein, og disse er svære at ramme med medicin. I stedet fandt forskerne frem til, at hæmmer man genet plk1, så kan man ramme sarkom-kræften.
”Studiet indikerer, at vi kan bruge genetiske sygdomme som udviser accelereret aldring til at identificerer nye behandllingsmål. I dette studie har vi undersøgt kræft men metoden kan I princippet bruges på alle aldersrelaterede sygdomme såsom demens, hjertekarlidelser og andre," siger Morten Scheibye-Knudsen.
Du kan læse hele studiet ”High-confidence cancer patient stratification through multiomics investigation of DNA repair disorders ” i CDDpress.
Kontakt
Lektor Morten Scheibye-Knudsen
mscheibye@sund.ku.dk
+45 42 50 70 60
Journalist og pressekonsulent Liva Polack
liva.polack@sund.ku.dk
+45 35 32 54 64
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkBilleder
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Colossal collisions in space send shockwaves through the universe: Gravitational waves break records with new observations15.9.2025 08:06:00 CEST | Press release
Gravitational waves shake the very fabric of the universe when black holes collide. Today we measure these events and use them to understand the cosmos. Now University of Copenhagen researchers and their international collaborators have published a treasure trove of new gravitational waves that may challenge our fundamental understanding of black holes, gravity, and the universe itself. Among them the strongest signal and the largest collision ever recorded.
Kolossale kollisioner i rummet sender chokbølger gennem universet: Tyngdebølger slår rekord med nye observationer15.9.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyngdebølger rusker i selve universet, når sorte huller kolliderer. I dag kan vi måle disse begivenheder og bruge dem til at forstå universet. Nu har forskere fra Københavns Universitet og internationale kollegaer offentliggjort et overflodhorn af nye tyngdebølge-målinger, der kan udfordre vores fundamentale forståelse af sorte huller, tyngdekraften og universet selv. Blandt dem er det stærkeste signal og det største sammenstød hidtil målt.
Flasker gemt i 130 år vidner om dansk smøreventyr og datidens hygiejne12.9.2025 08:56:13 CEST | Pressemeddelelse
To glemte flasker i en kælder på Frederiksberg med bakteriekulturer fra 1890’erne har givet forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i Danmarks smøreventyr. Gennem avanceret DNA-analyse har de undersøgt indholdet i flaskerne som blandt andet bød på flere bakterielle overraskelser og en påmindelse om datidens udfordringer med hygiejnen.
Lyn, Bille og Lilje - øget klimabevidsthed kan nu ses i vores valg af navne11.9.2025 07:42:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi i stigende grad giver vores børn navne, som signalerer et tæt forhold til naturen og klimaet.
Holdspil sænker blodtryk og forbedrer funktion hos patienter med kroniske sygdomme8.9.2025 15:35:37 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at holdspil er en særdeles effektiv og potentiel livsforlængende træningsform for patienter med forhøjet blodtryk og KOL. Selv efter et relativt kort træningsforløb med holdspil kan man måle et markant forbedret blodtryk hos deltagerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum