Hotel Odeon

Hotel Odeon: bæredygtighed i hjertet af Odense

Del
Fiskenet, el-besparelser og affaldskværne rimer ikke umiddelbart på high-end byhotel. Men faktisk har Hotel Odeon i over fire år vist, hvordan bæredygtighed og luksus går hånd i hånd. Det har nu udløst en Green Key-certificering til hotellet i centrum af Odense.

Hotel Odeon slog første gang dørene op for gæster i efteråret 2018, og allerede fra den spæde begyndelse var bæredygtighed inkluderet i hotellets DNA – fra kælder til kvist.

Et klimavenligt sedumtag, solceller til at dække en femtedel af hotellets elforbrug, LED-lys, tæpper lavet af genbrugte fiskenet og ikke mindst en restaurant – H.C. by Meyers – med formindskelse af madspild, affaldssortering og økologiske råvarer på agendaen. Alt sammen tiltag, som Hotel Odeon er født med, men alligevel er det først nu, at hotellet får officielt papir på sine bæredygtige ambitioner.

Ny certificering – gamle tanker

Caroline Sørensen er netop tiltrådt som hotelchef på Hotel Odeon efter at have været en del af teamet siden åbningen i 2018. Hun ser certificeringen som et stort skulderklap til hele medarbejderstaben:

- Green Key er en vigtig anerkendelse af alt det, vi har arbejdet med og af vores planer for bæredygtighed på Hotel Odeon fremadrettet. Jeg har selv været en del af hotellet lige fra starten og oplevet den grønne tråd, der løber igennem alt, hvad vi gør. Jeg ved derfor, hvor meget det betyder for alle os, der har vores daglige gang på hotellet, fortæller hun.

Gæster stiller krav til bæredygtighed

Stoltheden over at få papirer på matriklens grønne indsats er mærkbar, men det er kun en del af ambitionerne. Således håber hotellets personale, at certificeringen vil få fremtidige gæster til at tilvælge et ophold med bæredygtigheden i fokus – både til fornøjelse og til forretning.

- Hotel Odeon er bygget med en bæredygtig tankegang. Vi gør det nemt for gæsten at vælge de grønne løsninger og stadig få kvalitet og god service, fortæller Anne Løvendahl, receptionskoordinator og bæredygtighedsambassadør på Hotel Odeon. Hun fortsætter:

- I branchen lige nu oplever vi markant stigende krav til miljøcertificeringer, når større virksomheder vælger hotel, så vi er glade for at være på forkant med udviklingen.

En bymidte med stigende, internationalt fokus

Hotel Odeons nye certificering er helt i tråd med Odenses ambitioner på området. Byen har nydt stigende, international opmærksomhed som følge af den massive udvikling, som bymidten har gennemgået, og politikernes ambitioner om en klimaby er fortsat høje. Derfor glæder det også Caroline Sørensen, at Hotel Odeon nu i endnu højere grad kan bidrage til at sætte et grønnere Odense på landkortet.

- Vi driver et hotel med omtanke, og vi går gerne forrest for at vise, hvordan komfort, kvalitet og service sagtens kan realiseres – uden at det går ud over fremtidige generationer, slutter hun.

Green Key er turismeindustriens internationale bæredygtighedsmærke, og det er blevet tildelt Hotel Odeon på grund af både bygningens fremsynede byggeteknikker og personalets arbejde med løbende at øge hensynet til klima og miljø i den daglige drift.

Nøgleord

Billeder

Information om Hotel Odeon

Hotel Odeon
Hotel Odeon
Odeons Kvarter 11
5000 Odense C

+45 65 42 05 00https://hotelodeon.dk/

Om Hotel Odeon

Hotel Odeon åbnede i oktober 2018 og er Odenses største hotel med 234 værelser kun et stenkast fra Odense Banegård Center. Hotellets restaurant, H.C. by Meyers, forpagtes af Meyers-koncernen og servicerer både hotelgæster og odenseanere.

Hotellet ejes af Odense Sport & Event, der er en del af 3C-koncernen.

Om Odense Sport & Event

Odense Sport & Event A/S blev stiftet den 1. maj 2006 som en fusion mellem Odense Congress Center A/S og Odense Boldklub A/S. Selskabet ejes af en række private investorer.

Godt et halvt år efter fusionen ekspanderede selskabet yderligere med købet af koncertbureauet JVB Concerts (nu Live Culture). I 2013 blev Odense Eventyr Golf føjet til paletten, mens 2016 introducerede cateringfirmaet Kai Thor A/S (nu Smag&Smil) til OS&E-familien.

I oktober 2018 åbnede Odense Sport & Event Hotel Odeon, med 234 af byens mest eksklusive værelser og restaurant H.C. by Meyers, i hjertet af Odense. Tre år efter, i 2021, blev endnu en unik matrikel føjet til koncernen: badehotellet og restauranten Stella Maris, som ligger lige ned til Svendborgsund.

Følg pressemeddelelser fra Hotel Odeon

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hotel Odeon

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye