Danskerne er gode til at gennemskue digital svindel
En ny analyse om danskernes kendskab til informationssikkerhed viser, at mange danskere fortsat udsættes for såkaldte phishing-forsøg. Heldigvis viser analysen også, at danskerne generelt er gode til at gennemskue forsøg på digitalt svindel.
Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner står bag analysen, der viser, at 57 procent af danskerne har været udsat for forsøg på phishing via mail, sms eller telefonopkald, men kun 1 procent af dem faldt i fælden og udleverede de personlige oplysninger.
I en tilsvarende undersøgelse fra 2020, havde 64 procent af danskerne oplevet forsøg på phishing og 2 procent blev svindlet.
”Jeg er glad for at se, at rigtig mange danskere har fået en god digital sikkerhedskultur ind under huden, og at få danskere falder i de digitale fælder. Vi må dog ikke læne os for langt tilbage, for det kan have store konsekvenser, når man bliver offer for et digitalt svindelnummer. Vi skal fortsætte med at øge kendskabet til den gode digitale adfærd og styrke danskernes kompetencer inden for digital sikkerhed,” siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.
”Vi ser en bekymrende udvikling i den digitale kriminalitet i disse år, og de kriminelle er ofte ét eller flere skridt foran. Derfor er det utrolig opløftende, at danskerne er blevet så gode til at gennemskue, hvornår der er tale om snyd. Men det gør det ikke alene. I kommunerne har vi et stort fokus på at uddanne og vejlede vores medarbejdere, så de har en sikker adfærd og dermed passer godt på danskernes oplysninger,” siger formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg Peter Rahbæk Juel.
”I regionerne gør vi vores yderste for at passe godt på dine sundhedsdata, og vi er med i kampagner om cybersikkerhed. Sundhedsvæsenet er dybt afhængigt af danskernes tillid. Det er positivt, at danskerne er gode til at gennemskue digital svindel på mail, sms eller telefon. For svindlerne er derude. Sikker digital adfærd hos danskerne kombineret med høj cybersikkerhed er vores bedste fælles værn,” siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau.
Hvert år i oktober afholdes national cybersikkerhedsmåned, som sætter fælles fokus på digital sikkerhed i Danmark, og Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner har i den forbindelse gennemført flere borgerrettede kampagner om cybersikkerhed. Senest har en kampagne med skuespilleren Bodil Jørgensen mindet folk om, at banker og offentlige myndigheder ikke uopfordret vil bede om dine personlige oplysninger over mail, SMS eller opkald.
Om analysen
Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner tager hvert andet år temperaturen på, hvor godt borgere og offentligt ansatte efterlever anbefalingerne til en sikker digital adfærd samt barrierer, der kan stå i vejen for en god digital adfærd.
Hent analysen ’Danskernes kendskab til informationssikkerhed 2022’ her og find tidligere analyser fra 2013, 2014, 2015, 2016, 2018 og 2020 her.
Fakta: Hvad er phishing?Phishing er en form for svindel, hvor svindlerne forsøger at narre personlige oplysninger, som fx kodeord, betalingskortoplysninger eller MitID-oplysninger, fra offeret. Offeret kan fx blive lokket til at udlevere sine personlige oplysninger på baggrund af en dækhistorie eller blive bedt om at klikke på et link, som fører til en falsk loginside, hvor offeret kan indtaste sine loginoplysninger. Phishing kan både foregå via mail, sms eller telefonopkald. Hvis offeret falder for svindelnummeret, kan det få konsekvenser i form af økonomiske tab, identitetstyveri eller tab af data. |
Nøgleord
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@digmin.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny omfattende undersøgelse: Den digitale demokratiske samtale er under pres31.3.2025 07:00:22 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har danske forskere undersøgt borgernes adgang til, deltagelse i og opfattelse af det digitale demokrati. Undersøgelsen viser, at grundbetingelserne for det digitale demokrati er på plads. Men den viser også, at over halvdelen af danskerne ikke tager del i debatter om samfundsforhold online. Hver femte borger ville egentlig gerne deltage, men afholder sig fra det, fordi tonen er for hård. Det skaber en skævvridning i debatten, som sætter den digitale demokratiske samtale under pres.
Færre borgere har brug for hjælp til offentlige digitale løsninger24.3.2025 09:27:04 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse zoomer ind på borgernes behov for hjælp til offentlige digitale løsninger. I løbet af de seneste to år er andelen af borgere, der har brug for hjælp, faldet næsten 6 procentpoint. Der er ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage fortsat behov for at sætte skub på arbejdet med hjælp og vejledning til de borgere, der oplever udfordringer med de digitale løsninger.
JV Ventilation modtager digital pris10.3.2025 15:43:03 CET | Pressemeddelelse
Digitaliseringsminister Caroline Stage har i dag uddelt prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling 2025 ved Dansk Erhvervs digitaliseringspolitiske topmøde. Prisen går til JV Ventilation fra Roskilde.
Danskerne vinker farvel til kobbernettet og får hurtigere internet3.3.2025 11:02:28 CET | Pressemeddelelse
Det gamle kobbernet bliver udfaset. Nu viser nye tal, at danskerne fortsætter med at skifte til nyere teknologier med højere hastigheder – og at danskerne bruger mere og mere data.
Digitaliseringsministeren: Ny rapport viser behovet for, at sociale medier skal bekæmpe misinformation26.2.2025 12:01:05 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport undersøger tech-giganternes indflydelse på det danske demokrati, den offentlige samtale og den sociale sammenhængskraft. Rapporten viser, at danskerne let kan blive i tvivl om, hvad de kan stole på online. De har ligeledes svært ved at vurdere, om et billede er ægte eller genereret med AI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum