PAS PÅ DIN KAT NÅR FORÅRET KOMMER

Hos Dyreværnet oplever man, at der kommer markant flere killinger ind, i takt med at foråret og sommeren er over os. Og forklaringen er årstidsbetonet: Kattens cyklus er drevet af dagens mængde af dagslys. Jo mere lys – desto mere fertil er katten. Derfor opfordrer Dyreværnet til, at man steriliserer/kastrerer sin kat eller killing, når de bliver kønsmodne. Afhængig af årstiden bliver killinger kønsmodne, når de er mellem seks og 10 måneder gamle. Det kan dog allerede gøres fra killingen er omkring 4 måneder, og/eller vejer mere end 2 kg.
”Vi ser langt flere killinger hos os, når foråret kommer. Det har naturligvis sine udfordringer, men vi sørger selvfølgelig for at vores dedikerede plejefamilier står klar til at give dem en god start på livet” siger Maria Rønde Jakobsen, der er internatschef hos Dyreværnet.
Masser af fordele ved neutralisering af din kat
Heldigvis er der masser af fordele ved at lade sin kat eller killing neutralisere. Som katteejer til en neutraliseret kat kan du nemlig sænke skulderne mere, eftersom du:
- undgår uønsket drægtighed og dermed uønskede killinger.
- undgår strinten hos hankatten og brunst hos hunkatten samt uønsket adfærd.
- minimerer risikoen for sygdomme (især FIV/FeLV ved f.eks. slagsmål).
- minimerer risikoen for livmoderbetændelse og cyster på æggestokkene.
- minimerer risikoen for cancer.
”Det er også vigtigt at få kat øremærket eller chippet. Vi får hundredvis af katte ind i løbet af året, hvor vi ikke kan finde ejeren, fordi de ikke er mærket. Vi står derfor på bar bund, når vi skal finde en savnet ejer” slutter Maria Rønde Jakobsen internatschef hos Dyreværnet.
Ønsker man en udtalelse fra Maria Rønde Jakobsen eller andre fra Dyreværnet kontakt venligst undertegnede.
Vedhæftet foto til fri afbenyttelse. Fotograf: Hans Jørgen Riis.
Nøgleord
Kontakter
Salli MORTENSENPresseansvarligAlphahun
Tlf:31127913Salli@Alphahun.dkBilleder
Links
Information om Dyreværnet
Dyreværnet, der er stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Med internat i Rødovre ved København samt i Kolding, tre dyreambulancer og de tre mobile non-profit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, hjælper foreningen hvert år tusindvis af kæledyr til en bedre tilværelse.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Dyreværnet og All Ears arbejder sammen for dyrene2.4.2025 07:00:00 CEST | Nyhed
Dyreværnet har arbejdet sammen med telemarketingvirksomheden All Ears siden 2023. For Dyreværnet har det været vigtigt at finde en partner med samme udgangspunkt og værdisæt, og det handler først og fremmest om at tage aktivt ansvar – og have fokus på samtale fremfor salg.
Dyreværnet overtager hunde- og kattepension i Kolding3.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dyreværnet har netop købt Søndergaard Hunde- og Kattepension i Kolding, som fremover skal drives som internat for hunde, katte og smådyr samt pension for hunde, præcis som Dyreværnets internat og pension i Rødovre.
Dyreværnet og Københavns Vestegns Politi indgår ny aftale om herreløse dyr27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med start i februar 2025 har Dyreværnet og Københavns Vestegns Politi indgået en ny 4-årig aftale om håndtering, afhentning og husning af herreløse dyr og notitsdyr. Aftalen bygger på et eksisterende, langvarigt samarbejde.
Ny bekendtgørelse om sund avl blandt hunde er et stort skridt i den rigtige retning26.2.2025 11:06:11 CET | Pressemeddelelse
Dyreværnet var med på råd, da Danmarks første dyrevelfærdsaftale, og herunder initiativet om at kæledyr ikke skal avles til et bestemt udseende, der kan have velfærds- og sundhedsmæssige problemer, blev vedtaget sidste år.
På Bornholm med Kattens Værn3.2.2025 06:30:00 CET | Nyhed
I sidste uge var Dyreværnet afsted sammen med Kattens Værn for at tilse et par store kattehold og få kattene behandlet og neutraliseret, så de ikke fortsat vokser ukontrolleret i antal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum