Styrket SSP-indsats
Der er blevet afsat yderligere ressourcer til SSP-indsatsen i budget 2018-21. En varig merbevilling på 400.000 kr. årligt, og 500.000 kr. i 2018 og 2019 til ungepolitik og styrkelse af SSP-indsatsen. Det sikrer, at der fortsat vil være fokus på det gode SSP-samarbejde, og borgerne i kommunen vil kunne forvente at se flere SSP-kræfter i gadebilledet fremover.
SSP-Lyngby arbejder generelt på at skabe et godt og trygt ungdomsliv i Lyngby-Taarbæk Kommune. SSP er et tværfagligt samarbejde mellem Skoler, Sociale myndigheder og Politi, med det primære formål at forebygge kriminalitet og misbrug blandt børn og unge. I Lyngby-Taarbæk Kommune er klubberne også en stor del af samarbejdet, der hidtil primært har rettet sig mod børn og unge under 18 år, hvilket nu udvides til 18+. SSP-medarbejderne vil i fremtiden også henvende sig til unge op til 25 år, hvor det er nødvendigt.
Der eksisterer allerede et rigtig godt SSP-samarbejde i kommunen, hvor den generelle forebyggelsesindsats er rettet mod alle børn og unge med det primære formål at sikre, at de unge ikke udvikler risikoadfærd. SSP-Lyngby oplyser og vejleder børn og unge, så de får redskaber og tankesæt til at fravælge kriminalitet og misbrug som livsstil. Generelt holder de unge i kommunen sig væk fra kriminalitet. Men indsatsen styrkes, da det er vigtigt hele tiden at have fokus på, at de unge ikke begynder at eksperimentere med hash og andre euforiserende stoffer. SSP-Lyngby arbejder målrettet på at forebygge misbrug blandt andet ved at oplyse om konsekvenserne. Det er vigtigt, da det er blevet lettere for de unge at få adgang til stoffer.
"Kommunalbestyrelsen er enige om at styrke SSP-indsatsen med en øget bevilling. Vi skal passe godt på vores børn og unge, og med flere ressourcer til SSP og en ekstra medarbejder, kan vi fortsat sikre det gode samarbejde", udtaler Dorthe la Cour, Formand for Børne- og Ungdomsudvalget.
De indsatsområder, der er mest fokus på i Lyngby-Taarbæk Kommune er trygge lokalområder, kriminalitetstruede unge og unges brug af illegale stoffer.
For fortsat at sikre den gode SSP-indsats, og samtidig løfte og styrke arbejdet, bliver der blandt andet ansat en ekstra SSP-medarbejder. Et af ønskerne med en ny medarbejder er blandt andet at kunne styrke den udadgående indsats og være med til at sikre en troværdig og ensartet dækning af alle kommunens områder.
Alle SSP-indsatser tilrettelægges i et tæt samarbejde med forældre og uddannelsesinstitutioner.
Kontaktinformation
Formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Dorthe la Cour, Mobil: 40 14 63 63, E-mail: dorlc@ltk.dk
Information om Lyngby-Taarbæk Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune lancerer nye kvalitetsbeskrivelser for grønne områder24.4.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt redskab vil styrke kvalitet og bæredygtighed i plejen af kommunens grønne områder. Formålet er en mere systematisk og gennemsigtig drift.
Virum: Kæmpekran løfter shuntstation på plads - og træer bevares22.4.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 29. april løfter en af Danmarks største kraner en 78 tons tung shuntstation på plads i villaområde ved Grønnevej i Virum. "Shunten" løftes hen over en række flotte, gamle egetræer for at bevare dem.
På Lindegårdsskolen svømmer og danser børnene sig til bedre trivsel9.4.2025 11:12:19 CEST | Pressemeddelelse
Lindegårdsskolen har taget et vigtigt skridt for at styrke elevernes hverdag. I samarbejde med Lyngby Svømmeklub og Lyngby Dans skaber skolen en stærk bro mellem skole- og fritidsliv, der giver børnene mulighed for at indgå i nye fællesskaber.
Pres på det specialiserede børneområde8.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af kritik fra medarbejdere på det specialiserede børneområde igangsættes en ekstern undersøgelse, og der bevilges 5 mio. kr. til konkrete initiativer på området.
For tidligt lukkede sager på det specialiserede børneområde4.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune har konstateret fejl i flere sager på børneområdet og har igangsat initiativer for at rette fejlene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum