Lyngby-Taarbæk melder klar til EM-slutrunde 2020
I 2020 markerer UEFA 60-året for den første EM-slutrunde ved at fordele værtskabet på 12 forskellige byer i hele Europa. Målet er at bringe fodboldfesten tætter på fansene - og med 24 spillende europæiske tophold venter der noget af den bedste fodbold på både stadion og i tv.
For første gang nogensinde er Danmark blevet valgt som et af værtslandene ved en EM-slutrunde. København skal være vært for fire kampe i perioden 13. til 29. juni 2020.
I den forbindelse har UEFA ønsket, at stadion i Lyngby Idrætsby tilbydes som træningssted for ét af landsholdene. Lyngby-Taarbæk Kommune har takket ja til samarbejdet og tilbyder opvisningsbanen i Lyngby Idrætsby som træningsfacilitet før og under afvikling af UEFA EURO 2020.
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune, Mette Schmidt Olsen supplerer: "Lyngby-Taarbæk er en rigtig fodboldkommune med over 3.500 spillere i alle aldersklasser og 8 lokale fodboldklubber. Værtskabet kan forhåbentlig være med til inspirere endnu flere børn, unge, voksne og seniorer til en aktiv fritid og måske give lyst til selv at begynde at spille fodbold. Og så satser vi selvfølgelig på, at et landshold vælger de attraktive træningsfaciliter i Lyngby, for så planlægger vi i samarbejde med UEFA forskellige fodboldevents for byens borgere og besøgende i forbindelse med træningsperioden - som ligger fra slutningen af maj til midten af juli 2020."
"Det er fantastisk, at Lyngby-Taarbæk kommune nu bliver en vigtig del af den folkefest, som EURO2020 kommer til at blive. Jeg er sikker på, at Lyngby kan høste mange af de fordele, der er ved at være en aktiv part af verdens tredjestørste sportsbegivenhed. Som base camp vil EM-slutrunden komme helt tæt på borgerne i kommunen, og samtidig markedsføre Lyngby-Taarbæk over for de mange turister, der helt sikkert vil lægge vejen forbi Danmark i sommeren 2020," udtaler konstitueret adm. direktør i DBU, Kenneth Reeh.
Borgmester I Lyngby-Taarbæk Kommunen Sofia Osmani siger: "Vi er stolte af, at vores stadion i Lyngby Idrætsby efter den omfattende renovering har en så høj standard, at UEFA har ønsket at indgå aftale med os om at tilbyde stadion til træning for et fodboldlandshold. Fodbold kan bygge bro på tværs af forskelligheder og skabe fællesskab, og vi håber, at kommunens mange fodboldinteresserede borgere både fans og amatørspillere vil få glæde af vores samarbejde med UEFA. Det bliver spændende at se, hvilket hold vi eventuelt skal være værter for, og vi krydser selvfølgelig fingre for, at det danske landshold spiller sig hele vejen til EM-slutrunden."
Med 275 millioner aktive fodboldspillere og 3,5 milliarder fans i verdenen er fodbold Europas mest populære sportsgren. EM anses ligeledes for at være verdens tredjestørste sportsbegivenhed - kun overgået af OL og VM. Dermed vil EURO 2020 også være historiens største sportsbegivenhed på dansk grund.
Den store opmærksomhed omkring UEFA EURO 2020 skal promovere Danmark og fodbold i fællesskab med de 11 medværter og UEFA.
Kontaktinformation
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Mette Schmidt Olsen, mobil: 30 50 59 19, e-mail: msol@ltk.dk
Promotion Manager for EURO2020 Charlotte Wøhlk, mobil: 40 62 30 16, e-mail: chaw@dbu.dk
Information om Lyngby-Taarbæk Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Kom og Leg – Fællesskab i bevægelse og fordybelse, ny stort projekt på dagtilbudsområdet7.5.2025 11:32:49 CEST | Pressemeddelelse
Dagtilbud, børn og forældre inviteres til at genfinde legens magi
Lyngby-Taarbæk Kommune lancerer nye kvalitetsbeskrivelser for grønne områder24.4.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt redskab vil styrke kvalitet og bæredygtighed i plejen af kommunens grønne områder. Formålet er en mere systematisk og gennemsigtig drift.
Virum: Kæmpekran løfter shuntstation på plads - og træer bevares22.4.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 29. april løfter en af Danmarks største kraner en 78 tons tung shuntstation på plads i villaområde ved Grønnevej i Virum. "Shunten" løftes hen over en række flotte, gamle egetræer for at bevare dem.
På Lindegårdsskolen svømmer og danser børnene sig til bedre trivsel9.4.2025 11:12:19 CEST | Pressemeddelelse
Lindegårdsskolen har taget et vigtigt skridt for at styrke elevernes hverdag. I samarbejde med Lyngby Svømmeklub og Lyngby Dans skaber skolen en stærk bro mellem skole- og fritidsliv, der giver børnene mulighed for at indgå i nye fællesskaber.
Pres på det specialiserede børneområde8.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af kritik fra medarbejdere på det specialiserede børneområde igangsættes en ekstern undersøgelse, og der bevilges 5 mio. kr. til konkrete initiativer på området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum