Pop-up kontor tager imod borgernes gode idéer

Hvordan skal Birkebjergparken se ud i fremtiden? Hvem bruger området? Og hvad skal de grønne arealer kunne?
Spørgsmålene står i kø, og dem, der er allerbedst til at besvare dem, er selvfølgelig de borgere, der bor i området.
Derfor åbner Næstved Kommune et midlertidigt pop-up kontor i Birkebjergparken i uge 10 og 11. Her kan alle kigge forbi med deres gode idéer, tanker og input.
Det er vigtigt, for én ting ligger nemlig fast: Birkebjergparken i Næstved skal fornyes med nye, moderne boliger til både ældre og familier og hyggelige udeområder, som kommer til at danne et nyt attraktivt boligområde i Næstved.
Alle er velkomne
Det bliver Planafdelingen i Center for Teknik og Miljø, som indretter det midlertidige pop-up kontor i foreningslokalet på Tommerupvej 13.
Udover varm kaffe på kanden er der mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til planlægningen.
Borgere, der kigger forbi, kan også opleve en 3D-model af Birkebjergparken, planer for området, en visualisering af det kommende byggeri og en udstilling af idéer om boliger og byrummet, som elever fra Næstved Gymnasium står bag.
- Vi vil rigtig gerne møde borgerne, der hvor de er. Derfor tager vi vores bærbare under armen og rykker ud i Birkebjergparken. Det er vigtigt for os, at alle ved, at de er velkomne til at kigge forbi, siger projektleder i Center for Teknik og Miljø, Ida Cecilie Lynggaard
- Lige gyldig om man har en røverhistorie i ærmet, en idé vi bare skal høre, en erfaring fra området, et godt råd eller noget helt femte skal man endelig svinge vejen forbi vores pop-up kontor.
Attraktivt kvarter
Formand for Plan-, Teknik og Lokaldemokratiudvalget Marianne Olsen glæder sig til at opleve forandringen i området:
- Birkebjergparken er gået fra at være et moderne boligområde i 60ernes og 70ernes Næstved til i dag at trænge til noget af en kærlig hånd. Den nye lokalplan skal forvandle Birkebjergparken til et nyt og attraktivt kvarter i Næstved, som kort sagt giver borgerne en bedre livskvalitet.
Næstved Kommune ønsker at tage højde for de behov, der måtte være for de nærmeste beboere, for naboer til Birkebjergparken og for personalet i området.
Forslag bruges til lokalplan
Der vil være mulighed for både at aflevere skriftlige og muntlige input, som vil blive taget med i den videre proces.
Lokalplan 132 for ældreboliger i Birkebjergparken er under udarbejdelse og sendes i offentlig høring inden sommerferien.
Borgernes idéer vil blive brugt til at kvalificere og færdiggøre forslag til lokalplanen.
Dagene byder desuden på byvandringer for alle interesserede. Alle er velkomne til at lægge vejen forbi.
Mød os i Birkebjergparken på følgende tidspunkter:
Tirsdag d. 7/3 kl. 12:00-18:00 (Byvandring kl. 17:00-18:00)
Torsdag d. 9/3 kl. 10:00-15:00
Tirsdag d. 14/3 kl. 10:-16:00
Torsdag d. 16/3 kl. 12:00-18:00 (Byvandring kl. 17:00-18:00)
Adressen er Tommerupvej 13, 4700 Næstved.
Tilmelding til byvandring sendes til ambtsm@naestved.dk senest på dagen.
Nøgleord
Kontakter
Ida Cecilie LynggaardProjektleder
Tlf:55886102iclyn@naestved.dkBilleder


Links
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Intens indsats i Lokale Treparter: ”Det tegner godt”23.6.2025 12:07:53 CEST | Pressemeddelelse
Gennem fem måneder har De Lokale Treparter for Smålandsfarvandet og Østersøen arbejdet intenst på at identificere arealer, der kan omlægges til gavn for klima, miljø og natur. Samarbejdet skrider frem efter planen, og treparterne forventer at godkende et katalog med potentielle omlægningsprojekter efter sommerferien.
Næstved Kommune videreudvikler børnekulturen: Næssi og Ensemble Storstrøm i nyt samarbejde20.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnehavebørn i Næstved Kommune kan snart opleve Næssis sange i et helt nyt koncertformat sammen med Ensemble Storstrøm og Ulla Abdullas Cocobongoband. De nye toner skal sætte fokus på følelser og fordybelse hos de yngste.
Farverig velkomst til Næstved: Fra vaskehal til verdenskunst17.6.2025 11:21:32 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem DSB og Næstved Kommune har båret frugt: En grå betonfacade på DSB’s vaskehal ved Næstved Station er forvandlet til kunst i verdensklasse.
Jubilæumslegat går til udviklere af byliv og erhvervsliv15.6.2025 12:30:54 CEST | Pressemeddelelse
Modtagerne af Diskontobankens Jubilæumslegat 2025 er Rasmus Holst-Sørensen, direktør for Næstved Erhverv og Nicolaj Lund Jensen, citychef i Næstved.
Op mod 30.000 gæster Næstved Træskibsfestival3.6.2025 13:18:18 CEST | Pressemeddelelse
74 træskibe med 600 besætningsmedlemmer og et væld af oplevelser venter til Næstved Træskibsfestival 6.-8. juni. Der er gratis entré for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum