Grønne danske virksomheder rykker til Indien
27.2.2023 06:00:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Ud over de mange danske virksomheder og Kronprinsparret deltager Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og klima,- energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard i erhvervsfremstødet. Alle skal de i løbet af de kommende dage mødes med helt centrale indiske beslutningstagere og virksomheder i Delhi og Chennai. I alt er der cirka 500 deltagere til hvert arrangement under besøget.
- Markedet i Indien er jo kæmpestort, og med landets relativt nye grønne ambitioner, så er der virkelig store muligheder for danske virksomheder. Især de grønne. Danske virksomheder får nu en reel mulighed for at bidrage til Indiens grønne omstilling, siger politisk direktør i DI, Emil Fannikke Kiær, der er på plads i Delhi fra i dag.
Indiens første strategiske grønne partnerskab blev indgået med Danmarks regering i 2020, og erhvervsfremstødet er en udløber af den aftale. Indien, der i 2023 ifølge FN forventes at overhale Kina som verdens folkerigeste land, har som mål at opnå en installeret kapacitet af vedvarende energi på hele 500 GW i 2030.
- Der er brug for stærke dansk-indiske relationer, hvis vi skal sikre et langvarigt samarbejde. Indien er på alle måder ikke til at komme uden om. Landets grønne ambitioner er store, så markedet for Danmarks grønne virksomheder er enormt. Det skal nu udnyttes af danske virksomheder til konkrete kontrakter, samarbejder og aftaler. Jeg glæder mig til at følge op og støtte de mange danske virksomheders fremstød herude, siger Emil Fannikke Kiær.
DI-direktøren oplever hos delegationen det stærke engagement i at åbne døren yderligere til det indiske marked. Allerede på forhånd er der gjort klar til underskrivelse af hele 15 erhvervsaftaler mellem danske og indiske virksomheder, såkaldte MoU’s, under besøget. Aftalerne vil blive underskrevet ved en ceremoni i Delhi.
- Det er en stor og stærk delegation, der stiller i Indien. Når erhvervslivet og regeringen stimler sammen overfor de indiske beslutningstagere, så bliver det i den grad bemærket. Vi er selvfølgelig også meget glade for Kongehusets store engagement i forbindelse med dette besøg, der er helt utroligt vigtig for at styrke de dansk-indiske relationer, siger Emil Fannikke Kiær.
Det er virksomheder som Ørsted, Siemens, LM Wind Power, Cowi, Danfoss, Grundfos, Topsoe og AP Møller-Maersk, der er på plads i Indien.
- Danske virksomheders løsninger og produkter inden for energieffektivitet, vedvarende energi og vandteknologi kan skaleres og virkelig gøre en forskel i Indien. Indien er et kæmpe land med enorme muligheder, og jeg forventer et stort skub i særlig grøn eksport i de kommende år. Dette erhvervsfremstød er et godt skridt på vejen, siger Emil Fannikke Kiær.
”Danmark har kompetencerne, Indien har skalaen”, sagde Indiens premierminister Narendra Modi, om det mulige grønne samarbejde mellem de to lande, da han var på besøg i Danmark sidste år. For Indien er allerede verdens tredjestørste energiforbruger. I de kommende år vil deres energiforbrug øges kraftigt, og i dag er 70 procent af landets energi fra kul og olie.
Dansk eksport af varer og tjenester til Indien satte rekord i 2021 med et samlet omfang på næsten 20 mia. kr. I løbet af de seneste 15 år har danske virksomheder seksdoblet sine investeringer i Indien, der i dag også er det land, hvor danske virksomheder har næstflest ansatte.
Følg os på:
Kontakter
DI's politiske direktør Emil Fannikke Kiær, 24767713
Presserådgiver Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk
Presserådgiver Ditte Rieland, 22467822, dirh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Finansloven skal sikre dansk velstand i fremtiden9.10.2026 08:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Flere STEM-uddannelsespladser, investeringer i kunstig intelligens, elektrificering samt lavere selskabsskat. Det er blandt højdepunkterne i regeringens finanslovsforslag. Samtidig advarer Dansk Industri mod nye skatter og afgifter samt høj offentlig forbrugsvækst, som risikerer at bremse vækst og arbejdspladser.
DI: Danmark skal mere end fordoble elektrificeringen frem mod 20357.10.2026 13:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør sætte et politisk pejlemærke om, at mindst 45 procent af landets energiforbrug skal dækkes direkte af elektricitet i 2035. Det foreslår Dansk Industri (DI) i en ny handlingsplan, som samtidig efterlyser en politisk aftale om fremtidens elnet og otte milliarder kroner til elektrificering af virksomheder, tung transport og havne.
Ny aftale mellem Danmark og Tyskland baner vejen for nyt europæisk erhvervseventyr7.10.2026 11:16:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har denne uge indgået en aftale om CO2-fangst og -lagring, der gør det muligt at transportere CO2 på tværs af landenes grænser og lagre den i undergrunden.
DI: CPR-læk øger risikoen for svindel mod virksomheder5.10.2026 15:23:19 CEST | Pressemeddelelse
DI opfordrer virksomheder til straks at gennemgå deres procedurer for identitetskontrol efter et omfattende læk af omkring 8,8 millioner personers CPR-oplysninger.
Kulturnatten i Industriens Hus: Kan robotter snyde din hjerne?5.10.2026 10:50:08 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 9. oktober åbner Dansk Industri dørene til Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor gæsterne kan udfordre deres hjerne, sanser og reaktionsevne – og blandt andet møde en menneskelig robot, eksperimentere med kunstig intelligens og virtual reality og teste, om mennesket stadig kan slå maskinen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

