Retten til egen historie
![Der kan indgå mange forskellige ting i de tidligere anbragtes sager.](/data/images/00992/ae528103-a36c-4a09-8c67-4475c6f5905b-w_720.jpg)
Det landsdækkende projekt Retten til egen historie skal være med til at forbinde fortid og nutid for nuværende og tidligere anbragte børn, skriver Danmarks Forsorgsmuseum i en pressemeddelelse.
”Det er vigtigt for alle mennesker at have en sammenhængende livshistorie, der kan bringe orden i vores liv, kaste lys over ubesvarede spørgsmål og gøre os i stand til at forstå vores egne erfaringer. For nuværende og tidligere anbragte, kan børnesagsakter bidrage til at udfylde denne rolle og hjælpe med at konstruere en stærkere identitetsfølelse. Samtidig kan indholdet af deres egen sag give dem en forståelse af, hvordan de er blevet til dem, de er i dag. En vigtig drivkraft for mange kan desuden være spørgsmålet om, hvordan de selv er blevet beskrevet i børnesagsakterne og om de mødte forståelse i systemet,” udtaler Jacob Knage Rasmussen, projektleder, Danmarks Forsorgsmuseum.
Nuværende og tidligere anbragte vil i projektet også tilbydes hjælp og støtte i læsningen og bearbejdningen af indholdet af igangværende eller arkiverede børnesagsakter for at opnå en større indsigt i og forståelse af deres egen historie
Retten til egen historie er et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Forsorgsmuseum, Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte.
Sammen har samarbejdspartnerne en ambition om at hjælpe nuværende og tidligere anbragte med at finde, læse og bearbejde indholdet af børnesagsakterne.
Ud over at trække tråde til fortiden skal projektet inspirere til nye måder at arbejde med børne- og ungesager - både nu og i fremtiden.
Faktaboks:
Visionen for projektet:
- Nuværende og tidligere anbragte skal have kendskab til deres ret til at få indsigt i oplysninger om sig selv i børnesagsakterne.
- Nuværende og tidligere anbragte skal tilbydes hjælp og støtte til at finde frem til børnesagsakterne.
- Nuværende og tidligere anbragte skal tilbydes hjælp og støtte i læsningen og bearbejdningen af indholdet af børnesagsakter med henblik på at kunne varetage deres interesser i konkrete, igangværende sager, eller til at opnå en større forståelse af deres egen historie.
- Børn og unge skal gives mulighed for at medvirke aktivt i udarbejdelsen af skriftlig dokumentation i børnesager og for at sætte tydelige aftryk i sagsakterne.
- Børnesagsakter skal være udarbejdet i et sprogbrug, der opleves respektfuldt af dem, der skrives om.
Projektet henvender sig til:
- Nuværende og tidligere anbragte, der allerede har fået indsigt i deres børnesagsakter, eller som overvejer at søge om indsigt.
- Sagsbehandlere på arkiver og i kommuner der skal træffe afgørelse om borgernes henvendelser om indsigt i egne personoplysninger.
- Kommunale aktører i landets kommuner, samt professionelle på private institutioner, der på forskellig vis arbejder med skriftlig dokumentation i børne- og ungesager.
Økonomisk støtte til projektet
Retten til egen historie er støttet økonomisk af Finanslovens reserve til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, samt af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden.
Projektet løber frem til 31. maj 2026. Børnesagsakter er dokumenter og oplysninger, som nuværende og tidligere anbragte har ret til indsigt i efter lovgivningen. Det kan fx være institutionsjournaler, underretninger, stambøger, handleplaner, afgørelser eller klager. Den 1. januar 2021 trådte arkivlovens nye bestemmelser om egenaccess i kraft, hvilket betyder, at alle borgere har ret til at få gratis indsigt i egne personoplysninger (§ 39 a-b):
Læs mere: Rettentilegenhistorie.dk
Pressekontakt til projektets samarbejdsparter:
Danmarks Forsorgsmuseum
Fokusområde: At hjælpe nuværende og tidligere anbragte, med at finde oplysninger om deres anbringelse og historie, samt indsamle og bevare deres fortælling.
Kontakt: Jacob Knage Rasmussen, historiker og projektleder, tlf. 23 48 23 48, kontakt@rettentilegenhistorie.dk
Københavns Professionshøjskole
Fokusområde: Den nutidige og fremtidige dokumentations- og sagsaktsudleveringspraksis kommuner, samt børn og unges ret til aktindsigt i egen børnesag.
Kontakt: Mette Larsen, antropolog og delprojektleder, tlf. 26 11 32 08, METL@kp.dk
Rigsarkivet
Fokusområde: At gøre det nemmere for borgere, sagsbehandlere, forskere m.m., at identificere de børnehjem, der har eksisteret i perioden 1945-2006, og identificere relevante sagsakter.
Kontakt: Julie Avery, presseansvarlig, specialkonsulent, tlf. 41 71 72 41, jav@sa.dk
TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte
Fokusområde: At hjælpe nuværende og tidligere anbragte med at læse deres sagsakter og bearbejde indholdet ved støttende samtaler.
Bente Nielsen, psykoterapeut MPF og delprojektleder, tlf.24 46 00 28, bente@tabuka.dk
Billeder
Information om Rigsarkivet
Rigsarkivet er Danmarks hukommelse
Rigsarkivet er videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale arkivalier og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og kaster lys over, hvad du og vores samfund er rundet af. Vi har omkring 470 hyldekilometer arkivalier på papir og 300 terabyte digitalt skabte arkivalier - og samlingen vokser hele tiden.
Vores data er din og min fælles hukommelse. Når vi deler data og viden med dig og andre offentlige og private aktører, skaber vi nye indsigter og forståelser om vores samfund.
Dét er vores bidrag til at løse aktuelle udfordringer og til at understøtte en informeret debat om vores fælles fremtid.
Følg pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Grundlovens skjulte symbolik3.6.2024 11:51:42 CEST | Pressemeddelelse
Hver udgave af grundlovene fra 1849 og frem repræsenterer et særligt øjeblik i Danmarks historie, og der er brugt ekstra kræfter på at tilkendegive betydningen gennem design, form og symboler. Grundlovene bliver dermed øjeblikbilleder på den stilistiske tidsånd, der prægede Danmark i perioden.
Vidste du det om grundloven?30.5.2024 13:54:02 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af 175-året for Danmarks første grundloven har Rigsarkivet og en række eksperter set nærmere på grundlovene, som til dagligt opbevares i Rigsarkivet. Test din viden om Danmarks grundlove fra 1849 og frem til den nuværende grundlov af 1953.
Kom bag om grundlovens hemmeligheder30.5.2024 11:01:21 CEST | Pressemeddelelse
Grundloven af 1849 har gemt på en række hemmeligheder og ubesvarede spørgsmål, som man er blevet klogere på efter, at den i omkring et år har været væk fra sine hjemlige rammer i Rigsarkivets kølige magasiner. I stedet har grundloven, der nu kan fejre 175 år, befundet sig hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling blandt moderne lysapparater, kameraer og kyndige eksperter.
Overdragelse af vigtige brikker til Ukraines historie9.4.2024 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Over 100 år gamle rapporter fra Røde Kors’ udsendte i Ukraine, udgør i dag centrale kilder til Ukraines historie. Tiden efter 1. Verdenskrig var præget af skiftende frontlinjer, krig og svær hungersnød. Den 9. april overdrager Rigsarkivet de historiske dokumenter i en digital kopi til Ukraines ambassadør i Danmark, Andrii Yanevskyi, og senere på foråret til det ukrainske Nationalarkiv.
Dokumentation af reaktioner på klimaforandringer21.3.2024 13:35:57 CET | Pressemeddelelse
Med en bevilling på mere end 1 mio. støtter Augustinus Fonden en tværgående indsats mellem flere danske kulturarvs- og bevaringsinstitutioner, der skal dokumentere danske reaktioner på klimaforandringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum