Fiberalliancen: EU tager et stort spring ind i den digitale fremtid
24.2.2023 10:03:51 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen sætter med forslaget en tyk streg under, at fibernet er en central del af fremtidens gigabit-samfund.
- Behovet for en hurtig og stabil digital infrastruktur er steget markant de senere år - både når vi er hjemme og på arbejde. Med kravet om at installere fibernet i alle nye bygninger vil Europa tage et stort spring ind i den digitale fremtid, siger Thomas Woldiderich, branchechef i Fiberalliancen.
- Der er i højeste grad brug for de tiltag, som nu kommer fra Kommissionen. Klare regler vil både gøre det lettere at få udbredt fibernet og være en hjælp til for eksempel entreprenører, som får standarder for, hvordan bygningsmassen skal forsynes med fibernet.
EU-Kommissionen vil kun undtage få bygninger fra kravet om, at de skal have installeret fibernet i forbindelse med større renoveringer. Det gælder for eksempel historiske bygninger eller bygninger af national sikkerhed.
EU-Kommissionen vil samtidig indføre en obligatorisk mærkningsordning – ”Fiberklar” – som skal følge med de bygninger, som får indlagt fibernet under de nye regler.
- I Danmark er en stor del af bygningsmassen allerede kablet med fibernet, og i fremtiden bliver det med mærkningsordningen langt mere synligt, når en bygning er digitalt fremtidssikret. Det bekræfter, at de danske energi- og fibernetkoncerner har set rigtigt med deres langsigtede og omfattende investeringer i fiberinfrastruktur i både by- og landområder, siger Thomas Woldiderich.
- Vi ser i fiberbranchen frem til samarbejdet med de danske myndigheder, om at få EU-tiltagene omsat til virkelighed - herunder ikke mindst mærkningsordningen.
Europa-Parlamentet og ministerrådet skal nu behandle forslaget fra EU-Kommissionen.
EU-Kommissionen har et fælleseuropæisk mål om 100 % gigabit-dækning i 2030. I december 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget en ny dansk bredbåndsmålsætning om, at 98 % af Danmark skal have adgang til gigabit-forbindelser senest i 2025.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkLinks
Information om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: Regeringen sætter strøm til Danmark2.6.2026 16:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med gennemgribende initiativer til at booste elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark. Allerøverst står en akutplan for Energinet som efterspurgt af Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Stor mangel på transmissionsnet er yderst kritisk for vores samfund27.5.2026 14:01:36 CEST | Pressemeddelelse
Et foreløbigt overblik fra Energinet viser meget begrænset restkapacitet i transmissionsnettet allerede nu og de næste 10 år. Det er en yderst kritisk situation for vores samfund, som både kalder på akut handling i form af en hastelov og et strukturelt løft, der sætter tempo og retning på udbygningen af transmissionsnettet.
Udbuddet af havvindmøller er en tiltrængt succes21.5.2026 09:32:30 CEST | Pressemeddelelse
Udviklere har budt på at opføre to havvindmølleparker i henholdsvis Nordsøen og ved Hesselø. Det er fremragende nyt for vindindustrien og for Danmark, som i de kommende år skal erstatte forbruget af olie og gas med grøn strøm, mener Green Power Denmark.
Arla vinder Green Power Prisen 202619.5.2026 16:05:39 CEST | Pressemeddelelse
Mejerivirksomheden Arla vinder årets Green Power Pris for at vise, hvordan nogle af de mest energitunge industriprocesser kan elektrificeres i stor skala. Med massive investeringer i varmepumper, elkedler og grøn strøm har Arla reduceret afhængigheden af naturgas og vist vejen for en mere elektrisk fødevareindustri.
Mads-Ole Astrupgaard bliver bestyrelsesleder i Green Power Denmark19.5.2026 10:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den adm. direktør i Resolux Group og Kristoffer Böttzauw fra Andel er det nye makkerpar i spidsen for Green Power Denmarks bestyrelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
