Så galt gik det i uge 7 og 8: De unge kom mest til skade på ski

Status på skiskaderne i uge 7 og 8 er tikket ind, og børn står for en tredjedel af skaderne, viser tal fra SOS International, der håndterer skader på vegne af flere forsikringsselskaber. Knap 400 danskere fik brug for hjælp fra SOS International på grund af skisportsskader i uge 7 og 8. Det svarer til 10 procent flere end sidste år. Heraf var 80 så alvorligt tilskadekomne, at de fik brug for særlig hjemtransport med enten ambulancefly eller med medicinsk ledsager.
”Det er altid ærgerligt at få ferien ødelagt af en skiskade. Når det er sagt, er jeg glad for at vi trods alt kan hjælpe dem, der kommer galt afsted. Ligesom det glæder mig, at danskerne i stigende grad igen har lyst til og mulighed for at rejse ud og få nye oplevelser,” lyder det fra Karin Tranberg, divisionsdirektør Travelcare i SOS International.
Skolernes vinterferie giver flere henvendelser
Alm. Brand samarbejder med SOS International omkring hjælp til selskabets kunder, der kommer galt afsted. Og her mærker man også, at skolernes vinterferie har givet flere henvendelser omkring skader. Derfor opfordrer direktør for skadeservice Henrik Bundgaard, at man forbereder sig og tager det stille og roligt, hvis man endnu har årets skiferie til gode.
”Det er skønt, at så mange danskere igen kan få ski under fødderne, efter corona i flere år har holdt mange af os hjemme. Derfor er en skade også en meget ærgerlig måde at afslutte en længe ventet skiferie på. Så derfor kan en ekstra tur på begynderbakken måske vise sig som en god investering,” siger Henrik Bundgaard.
Børnene hårdest ramt
Det er især gået ud over børnene, da skolernes vinterferie giver mange gymnasieelever og børnefamilier på pisterne og løjperne. En tredjedel af alle skader hos SOS International i de seneste uger er børn mellem 10-19 år, hvor de 17-18-19-årige står for den største andel af skader. På andenpladsen kommer aldersgruppen 50-59 år. Og så er knæ og underben den typiske skade, der rammer danskerne. 44 procent af alle skader rammer netop disse dele af kroppen. Nummer to er skulder og overarme.
”Det er ikke altid til at undgå at komme til skade, men erfaringerne viser, at træning op til ferien kan forebygge mange skader, også hos børn og teenagere. Og så er det altid en god ide at tage det stille og roligt, hvis det er lang tid siden, man sidst var afsted på ski,” siger Henrik Bundgaard.
Uge 7 og 8 er de uger, hvor flest danskere kommer til skade på skiferien. Men skisæsonen fortsætter typisk til påsken, så der kommer fortsat henvendelser på Alarmcentralen for rejseassistance hos SOS International, lyder meldingen.
Skadetyper:
Knæ og underben: 42%
Skulder og overarm: 20%
Albue, underarm, håndled: 15%
Nakke, ryg, bækken: 8%
Hoved: 5%
Aldersgrupper:
0-9 år: 1,6 pct.
10-19 år: 31,2 pct.
20-29 år: 11,7 pct.
30-39 år: 2,4 pct.
40-49 år: 20,5 pct.
50-59 år: 24,8 pct.
60-69 år: 4,5 pct.
70-79 år: 3,2 pct.
Kilde: SOS International
Kontakter
Mikkel NikolajsenPressechef
Tlf:22185711abmink@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Sådan er du stillet ved flystrejker og missede fly4.7.2025 15:56:08 CEST | Pressemeddelelse
Feriedrømmen kan hurtigt blive til en frustrerende oplevelse, hvis flyet bliver aflyst på grund af strejke eller du misser flyet. Men hvad har du egentlig ret til, og hvad dækker din rejseforsikring?
Alm. Brand: Færre skader end ventet efter voldsom vejrcocktail onsdag3.7.2025 14:32:02 CEST | Pressemeddelelse
Det seneste døgn har budt på en voldsom vejrcocktail med voldsom varme, skybrudslignende regn, lyn, torden og kraftige vindstød over store dele af landet. Forsikringsselskabet Alm. Brand melder om færre skader end ventet.
Forsikringsselskab advarer: Sådan undgår du skader i hjemmet inden voldsom vejrcocktail rammer2.7.2025 09:26:54 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler risiko for voldsomt vejr med skybrud, torden, hagl og kraftige vindstød. Vejrtjenesten forventer at uvejret rammer Fyn, Lolland-Falster og Sjælland fra onsdag eftermiddag og aften. Forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand opfordrer derfor danskerne til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet.
Forsikringsselskab: Hvad dækker forsikringen egentlig, når du er på festival2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musikken spiller, solen skinner, og Roskilde Festival er i fuld gang. Men mens du fester med vennerne, lurer der desværre også en anden slags festivalgæst – tyven. Forsikringsselskabet Alm. Brand kommer med gode råd til dig, der vil undgå en ubehagelig overraskelse på festivalen.
Alm. Brand: Sådan dækker rejseforsikringen ved ekstrem varme30.6.2025 15:05:29 CEST | Pressemeddelelse
På flere af de mest populære feriedestinationer for danskerne som Spanien, Italien og Portugal er der lige nu målt temperaturer på mellem 37-45 graders varme. Forsikringsselskabet Alm. Brand giver her et overblik over, hvad rejseforsikringen dækker i tilfælde af ekstrem varme på din rejsedestination.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum