Stort udviklingsprojekt for fremtidens Kongens Lyngby skydes i gang
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at de mange nye projekter i Kongens Lyngby skal gennemføres efter en samlet og overordnet plan for hele byen. Som forberedelse vil Lyngby-Taarbæk Kommune med hjælp fra Realdania bede en række rådgivere om at give deres bud på et moderne centrum for handlende, erhvervsliv og borgere.
Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Sofia Osmani siger:
"Vi er taknemmelige for støtten og glade for samarbejdet med Realdania, som sikrer at projektet beriges med perspektiver og gode erfaringer fra lignende byudviklingssprocesser. Derudover vil ekstra kræfter i denne del af processen gøre det muligt at skabe en solid udviklingsplan, der bygger videre på Lyngbys historie og identitet med grønne åndehuller og et velfungerende handels- og erhvervsliv."
Filantropidirektør i Realdania Nina Kovsted Helk siger:
"Der lægges op til en spændende udvikling af Kongens Lyngby, hvor flere byrum etableres samtidigt med, at letbanen står færdig i 2025. Vi ser mange potentialer i den kommende udvikling. Ikke mindst i forhold til, at bymidtens kulturarv kan udfoldes i endnu større grad. Vi er glade for i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune at kunne sætte retningen for bymidtens udvikling, og vi vil sammen sætte ambitionerne højt."
Vision for Kongens Lyngby
Der er nedsat en politisk arbejdsgruppe, som på en række digitale workshops skal definere en vision for Kongens Lyngby. Det bliver den vision, som de konkrete anlægsprojekter i sidste ende skal afspejle. Når et udkast til visionen forventes at ligge klar i foråret 2021, indkalder forvaltningen til borgerdialog. Naboer, borgere, handel og erhverv skal nemlig bidrage med idéer til byens rum.
Visionen skal munde ud i en udviklingsplan for Kongens Lyngby. Udviklingsplanen skal fungere som en ramme, der skaber sammenhæng mellem de mange anlægsprojekter, som søsættes i de kommende år i Kongens Lyngby sideløbende med Letbanens arbejde i byen. Visionen skal blandt andet sikre, at projekterne gennemføres på en måde, der skaber værdi for byen og samtidig hviler på de unikke historiske og kulturelle værdier, som byen repræsenterer.
Lyngby-Taarbæk Kommunes økonomiudvalg har den 25. februar 2021 behandlet sagen om støtte fra Realdania.
Fakta om Realdania
Realdania er en filantropisk forening, som støtter projekter, der skal øge livskvaliteten ved at bevare og udvikle det liv, der leves i og mellem husene i hele Danmark. Foreningen har i Kongens Lyngby især fokus på at se og udnytte potentialer i byen og at bevare de kvaliteter, som byen allerede byder på.
Fakta om fremtidens Kongens Lyngby
Udviklingsplanen dækker over en række anlægsprojekter i Kongens Lyngby, som skal igangsættes over en årrække i forbindelse med letbanearbejdet. Udviklingsplanen omfatter store dele af byen, og inkluderer bl.a. klimatilpasning langs fæstningskanalen, byrum på Klampenborgvej og ved Jernbanepladsen.
Kontaktinformation
Sofia Osmani
Borgmester
Björn Emil Härtel Jensen
Projektchef
Realdania
20 98 93 64
Information om Lyngby-Taarbæk Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Baunehøj fortsætter som udviklingsplejecenter3.10.2024 16:00:34 CEST | Pressemeddelelse
Målet er fortsat stigende trivsel for beboerne og høj arbejdsglæde
Bredt flertal - C, F, A, B, V, Ø og M - indgår budgetaftale 2025-28 i Lyngby-Taarbæk26.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Budgettet prioriterer særligt skoler samt børn og unge i udsatte positioner ligesom vedligehold fremrykkes på udvalgte offentlige arealer.
Fokus på kommunikationen mellem unge og forældre23.9.2024 12:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Dette års Ungeprofilundersøgelse viser et fald i kommunikationen mellem unge og deres forældre, en udvikling man følger i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Carlshøjvej 10 a, b og c renoveres12.8.2024 14:23:23 CEST | Pressemeddelelse
Og skal i fremtiden huse Børnehusene Carlshøj og Trinbrættet
Børnehaveklasse hedder det altså…6.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune har besluttet, at det yngste klassetrin fra nu af hedder Børnehaveklasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum