Stor udvidelse af fjernvarmen på vej til Lyngby-Taarbæk Kommune
25.3.2022 00:00:00 CET | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse
Vestforbrændings bestyrelse har den 23.marts 2022 vedtaget en plan som giver mulighed for at gennemføre en omfangsrig udvidelse af fjernvarmeforsyningen frem mod 2030. Det betyder, at der nu er langt flere områder i kommunen vil blive tilbudt fjernvarme.
Teknikudvalget i kommunen glæder sig over planerne og ser frem til at langt flere borgere og virksomheder nu kan få mulighed for grøn fjernvarme.
Richard Sandbæk, formand for Teknikudvalget, siger: "Nyheden om udvidelsen af fjernvarmenettet er en god nyhed i særklasse, som får væsentlig betydning for borgere og virksomheder. Herfra skal lyde en stor ros til Vestforbrænding for beslutningen. Vi vil gøre os uafhængig af import af gas i Lyngby-Taarbæk Kommune, så dette et vigtigt skridt i den retning. Derudover viser vores klimaanalyser, at fjernvarmeudbygning er det vigtigste bidrag til at sænke CO2-udledningen i kommunen. Så varmeplanen er på flere planer virkeligt positivt nyt. Jeg glæder mig til sammen med medlemmerne i Teknikudvalget at kigge på udrulningsplanerne for fjernvarme i kommunen frem mod 2030. Det er et emne som optager vores borgere set i lyset af de kraftigt stigende energipriser samt ønsket om at foretage en mere grøn omstilling af vores energiforsyning."
Cecilie Lindahl, næstformand i Teknikudvalget fortsætter: "Vestforbrændings milliardinvestering i øget fjernvarmeforsyning er virkelig gode nyheder. Fjernvarme vil have stor betydning for borgernes og virksomhedernes økonomi, for at LTK kan blive CO2 neutral, og for at vi generelt kan gøre os uafhængig af russisk gas. Derfor skal vi kommunalt også gøre, hvad vi kan for at støtte op om udrulningen. Samtidig bliver det sikket en udfordring at skaffe entreprenører, teknikere og materiel til arbejdet, da alle kommuner jo gerne vil have det samme. Derfor kommer det nok ikke til at gå helt så hurtigt, som vi kunne ønske det. Dog vil en plan for hvor og hvornår fjernvarmen kommer, kunne hjælpe mange i deres overvejelser om udskiftning af olie og gasfyret".
På det næste møde i Teknikudvalget er udvidelsen er på dagsorden. Her skal Lyngby-Taarbæk Kommunes samlede varmeplan behandles, hvor der bl.a. vil ses nærmere på en etapeopdelt udrulning af fjernvarmen.
Inden for de næste fire uger vil Vestforbrænding være klar med et kort, hvor man kan se hvilke veje som er omfattet af planen.
Kontaktinformation
Se bl.a. Vestforbrændings hjemmeside: https://www.vestfor.dk/fjernvarme/faq/
Teknikudvalget:
Formand Richard Sandbæk (C), richs@ltk.dk, 3014 3963
Næstformand Cecilie Lindahl (B), clind@ltk.dk, 2051 9457
Christian Winther (C), chrwi@ltk.dk; 2055 1805
Simon Pihl Sørensen (A), sps@ltk.dk, 4018 7274
Karen Marie Pagh Nielsen (F), paghn@ltk.dk, 2056 5794
Henrik Bang (Ø), henba@ltk.dk, 2311 4739
Information om Lyngby-Taarbæk Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med PFA og OK-Fonden om at opføre et nyt friplejehjem10.4.2026 14:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Planen er, at der skal bygges et nyt friplejehjem i et samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, PFA og OK-Fonden. Projektet er nu så langt, at der foreligger et skitseforslag, og arbejdet med lokalplanen kan igangsættes. Lokalplanen forventes i offentlig høring i sommeren/efteråret 2026.
DGI og DIF: Flot stigning i medlemstallet i LyngbyTaarbæk Kommune27.3.2026 13:43:00 CET | Pressemeddelelse
Idrætsforeningerne i Lyngby-Taarbæk Kommune gik frem med 459 medlemmer i 2025. På landsplan sætter foreningernes samlede medlemstal rekord.
Lyngby-Taarbæk Kommune indgår kontrakter om anlæg af fire nye kunstgræsbaner19.3.2026 15:39:31 CET | Pressemeddelelse
Tre kunstgræsbaner i Lyngby Idrætsby og en på Virumgårds Jorde
Lyngby-Taarbæk Kommunes "affaldsdetektiver” motiverer skoleelever til at sortere affald4.2.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
På alle kommunens skoler er der affaldssortering i klasselokalerne med spande i forskellige farver. Via leg og læring hjælper en gruppe "affaldsdetektiver" eleverne med at sortere korrekt. Lyngby-Taarbæk Kommune har indstillet ”Affaldsdetektiverne” til KL’s Klimapris 2026.
300 skolepatruljeelever i Lyngby hyldet med biograftur og borgmestertale3.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro sætter Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med Politi og landets kommuner ekstra fokus på Skolepatruljen i uge 5 under temaet ”Den Sureste Uge”. I Lyngby-Taarbæk blev kommunens skolepatruljeelever hyldet med biograftur fredag 30. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
