Raadvad er unikt og skal bevares
Staten solgte i 2019 Raadvad til et privat ejendomsselskab. Salget var betinget af ejendomsselskabets ønske om at udstykke området. Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner meddelte i forbindelse med salget, at Raadvad skulle bevares som et samlet område.
Det skyldes bl.a. at de gamle bolig- og industrianlæg i Raadvad, også kendt som industriens vugge i Danmark, har en industrihistorisk værdi, som ligger i enestående landskabelige omgivelser i samspil med Mølleåen. Store dele af området er derfor også pålagt bevarings- og fredningsmæssige bestemmelser.
I øjeblikket er der en proces i gang, der skal afdække mulighederne for et salg til beboere og erhvervsdrivende i Raadvad. Staten ejer ejendommene i det historiske Raadvad. Staten ved Naturstyrelsen og repræsentanter for beboerne og erhvervene i Raadvad planlægger at afholde et møde for at drøfte et muligt salg.
Borgmester Sofia Osmani siger: "Jeg er glad for, at der nu er igangsat en proces, hvor formålet er at bevare Raadvads helt særegne kulturelle værdier som et samlet hele for eftertiden. Beboerne og erhvervsdrivende i området værner dagligt om dette stykke unikke Danmark, som ikke findes andre steder i landet og sådan ser jeg gerne det forbliver fremover."
Viceborgmester og formand for Byplanudvalget Simon Pihl Sørensen fortsætter: "Et salg til de nuværende beboere og erhvervsdrivende skal være med til at bevare områdets særlige karakter. Stor ros til miljøministeren - jeg glæder mig over, at Staten og ministeren også kan se områdets særlige bevaringsværdige kvaliteter. Vi ser frem til resultaterne af de planlagte møder mellem Naturstyrelsen, de erhvervsdrivende og beboerne, så Raadvad kan sikres for fremtiden".
I øjeblikket afventer Lyngby-Taarbæk Kommune resultatet af mødet og en mulighed for at se bort fra en aktuel ansøgning om udstykning af området. Der er aftalt møde mellem Staten ved Naturstyrelsen og Raadvads beboere og erhvervsdrivende onsdag den 28. oktober, hvor formålet er at drøfte et salg direkte til beboerne og brugerne.
Læs mere om Raadvad på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside:
Læs tidligere pressemeddelelse her: https://www.ltk.dk/om-kommunen/til-pressen/pressemeddelelser/rudersdal-og-lyngby-taarbaek-kommuner-raadvad-skal-fortsat-bevares
Kontaktinformation
Viceborgmester sps@ltk.dk
Information om Lyngby-Taarbæk Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Vandstand i Lyngby Sø genoprettes23.6.2025 13:00:20 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune forbereder at genoprette vandstanden i Lyngby Sø. Det sker både for at beskytte den unikke natur i Lyngby Åmose og for at overholde gældende regler.
Vandstand i Lyngby Sø genoprettes23.6.2025 09:50:10 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune forbereder at genoprette vandstanden i Lyngby Sø. Det sker både for at beskytte den unikke natur i Lyngby Åmose og for at overholde gældende regler.
Få idéer til aktiviteter i naturen28.5.2025 09:08:34 CEST | Pressemeddelelse
Ny kampagne ”Ud i det fri” sætter fokus på de mange outdoor-muligheder i Lyngby-Taarbæk Kommune
Kunstgræsbaner udskydes for at undgå risiko for forurening af drikkevand23.5.2025 14:33:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for ekstra planlægningstid for at finde en løsning, hvor afvanding fra tre nye kunstgræsbaner ikke truer grundvandet. Ambitionen er at få godkendt et revideret projekt i løbet af efteråret, så der kan anlægges nye baner til vintersæsonen 2026.
Open Friday i Lyngby-Taarbæk vinder Nordsjællands Politis Forebyggelsespris21.5.2025 10:49:18 CEST | Pressemeddelelse
Ungdomsskolen og SSP i Lyngby-Taarbæk Kommune har med Open Friday vundet Nordsjællands Politis forebyggelsespris 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum