Padeltennisbaner på vej til Lyngby Idrætsby

Kommunalbestyrelsen har nu givet grønt lys til at anlægge udendørs padeltennisbaner ved Lyngby Idrætsby.
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Mette Schmidt Olsen siger: "Vi har kunnet indvie flere nyetablerede udendørs fritidsfaciliteter de seneste år og fantastisk, at vi nu snart også kan sætte padeltennisbaner på listen. Padeltennisbanerne er de første af sin slags i Lyngby-Taarbæk, og bidrager til endnu flere attraktive, sjove og ikke mindst sunde bevægelsesmuligheder i kommunen - helt i tråd med vores Idræts- og Bevægelsesstrategi."
Næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget Kasper Langberg supplerer: "Udendørs træning er blevet ekstra populært her under COVID-19 nedlukningen. Det er sundt for både krop og sjæl - og jeg tror, at det er en tendens, som er kommet for at blive. Med etablering af padeltennisbanerne kan vi nu tilbyde endnu en udendørs træningsform og måske tiltrække en ny målgruppe."
Padeltennis, også kaldet padel, er en sport der for alvor har fået tag i danskerne, og som pt. er Danmarks hurtigst voksende sportsgren. Padel er en meget social sport, der bedst kan beskrives som en blanding mellem tennis og squash. Padel er nemmere og hurtigere at lære end andre ketsjersportsgrene, hvilket gør det let for både børn og nybegyndere. Padel spilles som udgangspunkt af fire spillere, fordelt på to hold, på en 20x10m bane omgivet af vægge, som kan bruges som bander.
Padeltennisbanerne vil ligesom den kommende beachhåndboldbane blive etableret ved Lyngby Idrætsby. Lyngby-Taarbæk Kommune regner med at kunne indvie banerne i løbet af 2022.
Padeltennisbanerne vil blive drevet kommunalt, sådan at banerne både kan benyttes af lokale foreninger og samtidig lejes af selvorganiserede idrætsudøvere via platformen: www.wannasport.dk/
Læs mere om udendørs træningsmuligheder i Lyngby-Taarbæk her: www.ltk.dk/motions-og-aktivitetspladser
Kontaktinformation
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Mette Schmidt Olsen: msol@ltk.dk
Næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget Kasper Langberg: kasla@ltk.dk
Billeder

Information om Lyngby-Taarbæk Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Fremtrædende byudvikling på vej i Lyngby-Taarbæk14.5.2025 11:24:57 CEST | Pressemeddelelse
DTU og DTU Science Park vil udvikle området i Tracéet langs Helsingørmotorvejen. Lokalplanforslag 287 sendes i høring.
To attraktive områder til salg i Lyngby12.5.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune udbyder to områder til salg i to meget forskellige bydele. Begge steder tilbyder unikke muligheder for at placere sig midt i et af landets allerstærkeste vidensmiljøer - og samtidig helt tæt på et rigt handelsliv og en førsteklasses byudvikling. Kom og hør mere mandag 26. maj.
Kom og Leg – Fællesskab i bevægelse og fordybelse, ny stort projekt på dagtilbudsområdet7.5.2025 11:32:49 CEST | Pressemeddelelse
Dagtilbud, børn og forældre inviteres til at genfinde legens magi
Lyngby-Taarbæk Kommune lancerer nye kvalitetsbeskrivelser for grønne områder24.4.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt redskab vil styrke kvalitet og bæredygtighed i plejen af kommunens grønne områder. Formålet er en mere systematisk og gennemsigtig drift.
Virum: Kæmpekran løfter shuntstation på plads - og træer bevares22.4.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 29. april løfter en af Danmarks største kraner en 78 tons tung shuntstation på plads i villaområde ved Grønnevej i Virum. "Shunten" løftes hen over en række flotte, gamle egetræer for at bevare dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum