Lyngby Svømmehal udvider åbningstider
13.9.2021 00:00:00 CEST | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse

Fra 1. september bliver den offentlige åbningstid udvidet i Lyngby Svømmehal på hverdagsaftener og weekendeftermiddage.
"Vi har besluttet, at Lyngby Svømmehal her fra 1. september lukker senere, så brugerne har mulighed for at svømme sidst på dagen," siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget Mette Schmidt Olsen og uddyber: "I forbindelse med udarbejdelsen af kommunens Idræts- og Bevægelsesstrategi fik vi i 2018 Idrættens Analyseinstitut til at udarbejde en undersøgelse af borgernes motions- og sportsvaner. Den viste, at det særligt er børneforældrene, der ikke dyrker idræt i samme grad som andre voksne. Udvidelsen af svømmehallens åbningstider giver bedre muligheder for voksne til at kunne svømme om aftenen."
Nye åbningstider i Lyngby Svømmehal er fra 1. september:
Mandag 06.35-08.00 samt 15.00-19.30
Tirsdag 06.35-21.00
Onsdag 06.35-22.00
Torsdag 06.35-21.00
Fredag 06.35-17.30
Lørdag 06.35-17.00
Søndag 06.35-17.00
Livreddertårnet
Ved besøg i Lyngby Svømmehal kan man også se livreddertårnet, der indeholder forskellige udstyr til livredderøvelser. Livredderne opfordrer til, at man kommer og leger med udstyret og får vejledning i brugen, samtidig med at man lærer en masse om badesikkerhed.
Den Store Svømmedag 3. oktober
Igen i år kan man opleve "Den Store Svømmedag" i Lyngby Svømmehal søndag den 3. oktober. Det er et event, der foregår i hele landet med Dansk Svømmeunion som arrangør.
I Lyngby Svømmehal afholdes eventet i et samarbejde mellem Lyngby Svømmeklub og Lyngby Svømmehal.
Næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget Kasper Langberg siger: "Den Store Svømmedag er en festlig dag for brugere i alle aldre - en dag som forhåbentligt kan inspirere endnu flere til at besøge svømmehallen i forbindelse med motionssvømning, træning eller leg i vand. Hele Den Store Svømmedag er der gratis adgang til svømmehallen, og alle svømmede baner vil den dag blive talt, så brugere i alle aldre kan deltage i den landsdækkende konkurrence, hvor vi i Lyngby-Taarbæk Kommune dyster med andre svømmehaller og svømmeklubber i hele landet om svømmede baner. Vi deltog også i 2018 og 2019 og begge gange endte vi i top 3. Forhåbentlig kan vi gentage succesen."
Kontaktinformation
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Mette Schmidt Olsen: msol@ltk.dk
Næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget Kasper Langberg: kasla@ltk.dk
Billeder
Information om Lyngby-Taarbæk Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
DGI og DIF: Flot stigning i medlemstallet i LyngbyTaarbæk Kommune27.3.2026 13:43:00 CET | Pressemeddelelse
Idrætsforeningerne i Lyngby-Taarbæk Kommune gik frem med 459 medlemmer i 2025. På landsplan sætter foreningernes samlede medlemstal rekord.
Lyngby-Taarbæk Kommune indgår kontrakter om anlæg af fire nye kunstgræsbaner19.3.2026 15:39:31 CET | Pressemeddelelse
Tre kunstgræsbaner i Lyngby Idrætsby og en på Virumgårds Jorde
Lyngby-Taarbæk Kommunes "affaldsdetektiver” motiverer skoleelever til at sortere affald4.2.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
På alle kommunens skoler er der affaldssortering i klasselokalerne med spande i forskellige farver. Via leg og læring hjælper en gruppe "affaldsdetektiver" eleverne med at sortere korrekt. Lyngby-Taarbæk Kommune har indstillet ”Affaldsdetektiverne” til KL’s Klimapris 2026.
300 skolepatruljeelever i Lyngby hyldet med biograftur og borgmestertale3.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro sætter Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med Politi og landets kommuner ekstra fokus på Skolepatruljen i uge 5 under temaet ”Den Sureste Uge”. I Lyngby-Taarbæk blev kommunens skolepatruljeelever hyldet med biograftur fredag 30. januar.
Trafikundervisning i Lyngby-Taarbæk blandt landets bedste15.12.2025 15:20:00 CET | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune rykker opad på pointtavlen og er nu den fjerdebedste i Storkøbenhavn og nummer 14 på landsplan i den årlige Skolernes Trafiktest. Rådet for Sikker Trafik står bag testen, hvor ialt 98 kommuner deltog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

