Fremtidens Kongens Lyngby – deltag i online dialog om visionen

En vision i proces
Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder på en vision for fremtidens Kongens Lyngby, som i forbindelse med udviklingen af byen og letbanearbejdet, også står over for en række nye klimatilpasnings- og byrumsprojekter. Det bliver den vision, som de kommende anlægsprojekter i sidste ende skal afspejle.
I efteråret 2020 blev Lyngbys borgere spurgt om, hvad de forventer af fremtidens Kongens Lyngby i en tilsvarende online borgerdialog. På baggrund af næsten 200 besvarelser har kommunalbestyrelsen arbejdet med de forskellige input, så der nu ligger et udkast til en vision klar.
Hvorfor skal borgerne deltage?
Det er nu, at Lyngbys borgere har mulighed for at sætte deres præg på den vision, der sætter retning for, hvordan fremtidens Kongens Lyngby kommer til at se ud. Ud over at kommentere på den samlede vision, er der også mulighed for, at bidrage med idéer til, hvordan visionen realiseres konkrete steder i byen. Det gør man via et interaktivt kort, hvor man kan klikke sig ind på fx Klampenborgvej, Jernbanepladsen og Lyngby Torv. Når kommunen modtager de online input, vil de blive taget med i politikernes videre arbejde med visionen, som forventes endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen i slutningen af juni 2021.
Borgmester Sofia Osmani understreger, hvor vigtig borgernes deltagelse i dialogen er:
"Lyngby Centrum er den bydel vi alle er fælles om, uanset hvor i kommunen vi bor - og derfor er det også afgørende for os, at vi får borgernes input til visionen for fremtidens bycentrum. Vi har lavet et udkast på baggrund af de input vi allerede har fået, men vi er spændte på at se, om retningen holder, og om der er andre og nye perspektiver, vi mangler at få med. Derfor håber jeg, at alle der bruger byen og har en holdning til udviklingen kommer på banen. For det er nu, der er mulighed for at få indflydelse på, hvordan den endelige vision skal se ud. En vision, der skal fungere som pejlemærke for de rådgiverteams, der skal arbejde med de konkrete byrum på længere sigt."
Og fortsætter:
"Det her er en rigtig smart måde at komme i kontakt med interesserede borgere på, som hurtigt og nemt kan finde dialogen online. Den kan både besvares fra telefon, tablet og computer hele døgnet."
Simon Pihl Sørensen, viceborgmester og formand for Byplanudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune supplerer:
"Jeg glæder mig utroligt meget over det engagement vi allerede har set blandt byens borgere. Vi har fået mange gode forslag og overvejelser fra mange forskellige parter, og jeg er spændt på at læse de tilbagemeldinger vi får i denne omgang. Med en stærk vision kan vi se frem til et centrum i særklasse, der i endnu højere grad vil tiltrække lokale såvel som udenbys gæster og styrke byens kulturværdier, og sammenhængen til både de grønne områder og handelslivet."
Dialogen foregår online, lige her.
Fakta:
Hvad er en vision?
Visionen for Kongens Lyngby er et kort dokument, som skal sætte strategisk retning for de projekter, der finder sted i byen de næste år. Visionsudkastet har overskriften "Levende og oplevelsesrigt Kongens Lyngby Centrum", og består af seks delvisoner, som berører det særlige ved Kongens Lyngby og emner som livet i byen, handelsliv, trafik, bynatur, byrum, bygninger og bæredygtighed.
Fremtidens Kongens Lyngby
Fremtidens Kongens Lyngby dækker over en række anlægsprojekter i centrum, som skal igangsættes over en årrække blandt andet i forbindelse med letbanearbejdet. Udviklingsplanen omfatter store dele af byen, og inkluderer bl.a. klimatilpasning langs fæstningskanalen, byrum på Klampenborgvej og ved Jernbanepladsen og fremtidige private investeringer i byen. De første projekter udføres tidligst i 2023, og indtil da arbejdes der frem mod en udviklingsplan i samarbejde med Realdania.
Borgerdialogen findes på følgende link: https://www.thinglink.com/card/1438487495296679939
Kontaktinformation
Sofia Osmani
Borgmester
Simon Pihl Sørensen
Viceborgmester og formand for byplansudvalget
Billeder

Information om Lyngby-Taarbæk Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
To attraktive områder til salg i Lyngby12.5.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune udbyder to områder til salg i to meget forskellige bydele. Begge steder tilbyder unikke muligheder for at placere sig midt i et af landets allerstærkeste vidensmiljøer - og samtidig helt tæt på et rigt handelsliv og en førsteklasses byudvikling. Kom og hør mere mandag 26. maj.
Kom og Leg – Fællesskab i bevægelse og fordybelse, ny stort projekt på dagtilbudsområdet7.5.2025 11:32:49 CEST | Pressemeddelelse
Dagtilbud, børn og forældre inviteres til at genfinde legens magi
Lyngby-Taarbæk Kommune lancerer nye kvalitetsbeskrivelser for grønne områder24.4.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt redskab vil styrke kvalitet og bæredygtighed i plejen af kommunens grønne områder. Formålet er en mere systematisk og gennemsigtig drift.
Virum: Kæmpekran løfter shuntstation på plads - og træer bevares22.4.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 29. april løfter en af Danmarks største kraner en 78 tons tung shuntstation på plads i villaområde ved Grønnevej i Virum. "Shunten" løftes hen over en række flotte, gamle egetræer for at bevare dem.
På Lindegårdsskolen svømmer og danser børnene sig til bedre trivsel9.4.2025 11:12:19 CEST | Pressemeddelelse
Lindegårdsskolen har taget et vigtigt skridt for at styrke elevernes hverdag. I samarbejde med Lyngby Svømmeklub og Lyngby Dans skaber skolen en stærk bro mellem skole- og fritidsliv, der giver børnene mulighed for at indgå i nye fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum