Dagrofa i offensiven: Opkøber jysk supermarkedskæde

Efter 1. maj bliver de røde bogstaver, som pryder indgangene på de to LIVA Stormarkeder i Kolding, erstattet af det velkendte, dog stadig røde, MENY-skilt. Dagrofa udvider butiksporteføljen og opkøber den jyske supermarkedskæde LIVA Stormarked, som fremadrettet bliver en del af den landsdækkende MENY-kæde. Koncernchef for Dagrofa, Tomas Pietrangeli, glæder sig over den største handel i MENY-kædens levetid og fortæller, at opkøbet er en del af en større strategisk satsning:
”Vi står på et stærkt fundament med vores resultat i 2022 og er kommet godt fra start i 2023. Vi fortsætter derfor med vores strategiske ambitioner og herunder en mere offensiv ekspansionsplan. Vi har lige nu over 500 dagligvarebutikker fordelt på kæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb, og vi vil ekspandere yderligere. Der er heldigvis stadig mange steder i Danmark, hvor der er plads til vores kædeformater, men vi vil også sikre os, at det er økonomisk bæredygtigt, hvorfor vi arbejder tålmodigt og langsigtet med udvidelsen af vores butiksnet.”
Han tilføjer:
”I vores FremgangSammen strategi ønsker vi at være endnu bredere og mere lokalt forankret, og det er derfor fantastisk at udvide vores butiksnet med en lokal supermarkedskæde, der er blomstret op i Kolding,” lyder det fra Tomas Pietrangeli.
Dagrofa har planer for løbende at styrke butiksnettet, både igennem den stigende interesse i lokalt forankrede butikker som borgerprojekter og en generel modernisering og tilføjelse af nye SPAR, Min Købmand, Let-Køb eller MENY-butikker. Der arbejdes på en række nye lokale Min Købmand butikker og snart åbnes den tredje SPAR franchise butik samt MENY-supermarkeder i Valby og Skovlunde i 2024.
Godt 4.000 kvadratmeters madmarked i Kolding
I 2022 åbnede MENY i Illum, og med tilføjelsen af endnu to supermarkeder, vil MENY nu også udbrede madglæde og -inspiration i Koldingområdet. Når de to nye supermarkeder åbner, vil MENY-kæden tælle 114 supermarkeder landet over.
LIVA Stormarked er i forvejen kunder hos Dagrofa Logistik, så der vil være mange genkendelige varer i sortimentet, men også komme nye tilføjelser.
Med dedikerede købmænd og flere end 5.000 MADarbejdere, som er faguddannet indenfor slagter, delikatesse, fisk, ost, vin og frugt & grønt, tilbyder MENY den bedste kvalitet, et sortiment med både basisvarer og specialvarer og rig inspiration for enhver smag. De to butikker i Kolding på omtrent 2.000 kvadratmeter hver, bliver efter overtagelsen totalrenoveret og energioptimeret, så MENY kan byde kunderne velkommen til en topmoderne supermarkedskæde.
LIVA Stormarked blev oprindeligt stiftet af købmand Lissy og Vagner Bro Christensen, som i 1968 flyttede til Kolding med drømmen om at åbne et supermarked. Supermarkedet fik navnet Liva Super, sammensat af de to første bogstaver i Lissy’s og Vagner´s fornavne.
I 2004 blev LIVA Stormarked kåret til Årets Supermarked i Danmark af brancheforeningen, De Samvirkende Købmænd. I 2018 tildelte læserne af Kolding Ugeavis, LIVA Stormarked i Domhusgade æren af Byens Bedste Dagligvarebutik 2018 i Kolding.
I dag er butikkerne ejet af Vivi Bro Gregersen og Michael Bro Christensen, og selvom butikkerne skifter navn og ejer, forsætter de begge deres dagligdag i butikkerne, dog nu som ansatte købmænd.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder

Information om Dagrofa ApS
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark, er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Sommeren byder på generationsskifte i SPAR Horne7.7.2025 10:44:08 CEST | Pressemeddelelse
Efter 26 år i spidsen for SPAR Horne har Carsten og Gitte Bøgedal den 1. juli 2025 overdraget nøglerne til svigersønnen Emil Christensen, der har været en fast del af butikken siden 2005.
Ny adm. dir. i Aarstiderne vil give flere lyst til at spise mere grønt og økologisk3.7.2025 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Dorte Tandrup brænder for at gøre gode råvarer, økologi og grønne måltider mere tilgængelige for flere. Til august får hun mulighed for at arbejde med netop den dagsorden, når hun indtræder som ny administrerende direktør i den økologiske pionérvirksomhed Aarstiderne A/S.
Dagrofa Foodservice er ny fødevareleverandør til Danske Diakonhjems plejehjem1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice er den nye centrale fødevareleverandør til Danske Diakonhjem, der er Danmarks største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Indkøbsaftalen er flerårig og skal bl.a. sikre den bedst mulige mad for beboerne og balance i køkkenbudgetterne.
Dagrofa og Wolt vil sammen nå professionelle køkkener og flere forbrugere – ambitionen er trecifret millionvækst27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen vil Dagrofa og Wolt udnytte det unikke samarbejde mellem detail og foodservice som Dagrofa kan tilbyde. Flere dagligvarebutikker online og lynhurtig levering til både private og nu også professionelle kunder. Målet er en trecifret millionvækst.
Inspirationsmessen ’Madscenen - for professionelle’ vender tilbage med endnu flere masterclasses25.6.2025 09:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. september bliver TAP1 i København omdannet til et madmekka, når ’Madscenen - for professionelle’ finder sted. Her bliver det muligt at opleve over 150 udstillere og masser af gastronomiske events/masterclasses. Sidste år deltog mere end 1.400 madentusiaster i inspirationsmessen, som fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum