Som før corona: Boligsalget er ’normalt’ igen

Boligmarkedet har gennem inflationskrisen været på briksen hos økonomer og banker. Den pludselige opbremsning i boligsalget har – forståeligt nok – givet panderynker.
Nu viser tal fra Boligsiden og ejendomsmæglerkæden Home, at der – måske – kan skrues ned for de bekymrede miner og op for optimismen.
Det samlede boligsalg er i uge 7 nu på niveau med handelsaktiviteten for samme uge før corona (2015-2019). Hvis vi zoomer ind, så ligger salget af villaer og rækkehuse og fritidshuse faktisk over det gennemsnitlige før-corona-niveau i de seneste to uger, viser ugetallene fra Boligsiden for hele markedet.
Det mærker ejendomsmæglerne også i Home, hvor der er blevet lidt mere travlt ved hoveddørene.
Flere fremvisninger og flere handler
”Vi kan bekræfte, at der også er mere aktivitet om boligerne til salg. Vi oplever mange steder flere fremvisninger – og det er et positivt, fordi det typisk er første tegn på flere handler i vente. Især i hovedstadsområdet ser vi, at køberne igen tager på boligjagt,” siger talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home, Michael Dalsager.
Homes fremvisningstal for januar viser, at vi skal tilbage til august for at se lige så mange fremvisninger og for Hovedstaden helt tilbage til marts.
”Vi forventer, at vores salg i februar bliver lige så godt som i september trods vinter og kort måned,” siger Michael Dalsager fra Home.
Derfor køber flere bolig nu
Flere fremvisninger og flere handler kommer efter flere måneder, hvor der har været meget stille hos ejendomsmæglerne.
”Danskerne køber - krise eller ej - bolig, fordi de har et behov for at finde et andet hjem. Men de seneste måneder har nogle holdt igen og ventet på grund af usikkerheden, andre har tilpasset planerne, så de stemmer med budgettet, og nu ser vi så, at flere vælger at gå videre med planerne, ” siger Michael Dalsager og fremhæver, at 14,3 % af danskerne ifølge det seneste køberbarometer fra YouGov og Home har planer om at købe bolig i første halvår af 2023.
”Det svarer til det historiske gennemsnit ifølge barometeret, og det stemmer dermed godt med, at boligsalget nu ligger på det leje, som vi kalder normale år modsat de to corona-år, 2020 og 2021.”
Oven i det er der kommet mere ro og afklaring om renter, energipriserne og inflationen er aftaget.
Boligsælgerne mangler i højere grad
Boligejerne er fortsat mere afventende med at sætte til salg, viser ugetallene. Interessen for at sælge er 15 % under det normale niveau, årene 2015-2019.
”En del boligsælgere venter på positive tegn, så det kan godt få flere til at sætte skub bag salget, at de nu kan se, at der bliver solgt flere boliger igen,” siger Michael Dalsager.
Det samlede udbud er faldet med ca. 3.000 boliger, siden udvalget var størst i november 2022. Antallet af boliger til salg på landsplan er fortsat væsentligt lavere end før det store boligboom under corona.
Nøgleord
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder





Links
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Nu starter udlejning af 160 lejligheder i Postbyen21.5.2025 07:25:09 CEST | Pressemeddelelse
København: De første lejligheder er allerede reserveret efter få dage i markedet, oplyser Home-mægleren, der står for udlejningen for Danica Ejendomme
Odense: Privat P-plads solgt på rekordfart13.5.2025 07:13:10 CEST | Pressemeddelelse
Parkeringsplads under TBT Tower i Odense C, er solgt til én af flere interesserede købere, oplyser Home. Se prisen her
Boligkøbere bruger flere penge på deres nye hjem7.5.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En stigning på næsten 50.000 kr. – flere bruger mellem 100.000 og 250.000 kr. Vi bygger 'rede' i usikre tider
home Boligbrief for april5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomisk usikkerhed og påsken fyldte på boligmarkedet i april - se ogsåp regionale tal
Tilbage som frontløber: home vil gentænke mæglerbranchen1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af landets store ejendomsmæglerkæder vil vokse ved at kombinere teknologi, relationer og samarbejde i ny, ambitiøs strategi
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum