Red Barnet advarer: Drenge afpresses økonomisk med intime billeder

Hvis du ikke overfører pengene til mig, så deler jeg nøgenbillederne med dine venner og familie.

Nogenlunde sådan lyder truslen i de sager om økonomisk afpresning, som flere og flere børn og unge kontakter SletDet Rådgivningen i Red Barnet om. Henvendelserne om den type sager begyndte for alvor at dukke op i rådgivningen sidste sommer, og siden da er antallet steget til nu at udgøre flere henvendelser ugentligt. Især drenge henvender sig, og ofte er de meget desperate, når de kontakter rådgivningen.

Det fortæller Carina Ringive, der selv er rådgiver på SletDet og ekspert i forebyggelse af digital mistrivsel.

– Der er tale om virkelig alvorlige sager. Drengene ringer ofte med desperation og gråd i stemmen og har måske allerede overført tusindvis af kroner, uden afpresningen stopper af den grund. De føler, de har mistet kontrollen og er ofte helt alene med det, fordi de er så skamfulde over, hvad der er sket. De kan hverken tale med deres forældre eller venner om det, siger Carina Ringive.

Afpresseren udgiver sig ofte for at være jævnaldrende pige
På baggrund af de mange henvendelser til SletDet Rådgivningen om økonomisk afpresning går Red Barnet nu ud med en advarsel om den bekymrende tendens. Det er vigtigt, at både forældre, fagpersoner, sociale medier og politi er opmærksomme på denne risiko for børn og unge.

I sagerne hos SletDet Rådgivningen er der flere lighedstræk, men også mange forskellige eksempler på, hvordan afpresseren er kommet i besiddelse af de intime billeder og videoer. Nogle af drengene har fået deres mobiltelefon hacket, så afpresseren har fået adgang til deres private billeder. Andre drenge har været i kontakt med en person online, som de troede var en jævnaldrende, og som de har vist sig nøgen for, mens andre drenge oplever, at billeder af dem er blevet manipuleret til et nøgenbillede.

I flere af sagerne har afpresseren indhentet oplysninger om drengens netværk på fx Facebook og Instagram og truet med at dele de intime billeder med barnets venner og familie, hvis de ikke overfører penge. Beløbene ligger på mellem 2.000 og 10.000 kroner i de sager, som SletDet Rådgivningen kender til. Flere af ofrene har allerede nået at overføre penge – en enkelt har for eksempel overført 6.500 kroner.

De drenge, der kontakter SletDet Rådgivningen efter at have været udsat for økonomisk afpresning, er typisk mellem 14 og 17 år. I langt de fleste af sagerne er afpresseren en engelsktalende udlænding – ofte en asiatisk eller amerikansk kvinde.

Forældre skal være opmærksomme på risikoen for afpresning
Carina Ringive opfordrer alle voksne omkring børn og unge til at være opmærksom på risikoen for afpresning – og tage en snak med børnene om det.

– Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at forebygge, at børn og unge havner i den her situation. Og ingen skal gå alene med det, hvis det sker. Det er så vigtigt, at børn og unge ved, at der er hjælp at hente, hvis de kommer ud for noget ubehageligt på nettet, og at de ikke bliver mødt med bebrejdelser og skældud, siger Carina Ringive og tilføjer:

– Når det handler om økonomisk afpresning, hjælper det hverken at sende penge eller mere intimt materiale. Til gengæld er det vigtigt at samle beviser som fx screenshots af afpresningen og oplysninger om afpresseren, inden man blokerer forbindelsen og anmelder det til politiet. Den snak kan også være vigtig at tage med sine børn.

I de henvendelser, SletDet Rådgivningen får, er Snapchat ofte den platform, hvor samtalen med krænkeren og selve afpresningen har fundet sted. Kontakten mellem afpresser og barnet opstår også på Tinder, Omegle og Instagram.

SletDet Rådgivningen modtager også henvendelser om afpresning, hvor afpresseren forsøger at få mere seksuelt materiale fra barnet, og her er det i højere grad piger, der bliver afpresset for materiale, mens drengene bliver afpresset økonomisk.

Sidste år offentliggjorde Red Barnet en undersøgelse, der viser, at 6 procent af alle børn og unge mellem 9 og 17 år har oplevet afpresning og trusler på nettet inden for det seneste år.

Gode råd: Sådan håndteres økonomisk afpresning med intimt materiale

1. Giv ikke afpresseren, hvad vedkommende efterspørger. Mange tror, at afpresningen vil stoppe, hvis bare de giver, hvad de får besked på, men oftest vil afpresseren bare kræve mere.

2. Hold fokus på, at det ikke er barnet eller den unges skyld, at de er havnet i en situation med afpresning. Det er afpresseren, der gør noget ulovligt. Det er strafbart at true andre med at dele deres private billeder eller videoer.

3. Anmeld afpresseren på de medier, hvor vedkommende har taget kontakt. Anmeld også materialet, hvis afpresseren har delt via fx sociale medier.

4. Anmeld afpresningen til politiet. Gem beviser som fx screenshots af trusler, så politiet har det bedste grundlag at arbejde ud fra.

5. For børn og unge, der har været udsat for afpresning, er det vigtigt at tale med en voksen, de kan lide, om det. Det kan være deres forældre, en lærer eller en onkel. Både børn, unge og forældre kan også kontakte SletDet Rådgivningen for at få hjælp og støtte.

6. Det er helt almindeligt at føle sig ked af det, flov, magtesløs eller stresset i og efter en afpresningssituation. Hold øje med, hvordan barnet eller den unge har det og opsøg eventuelt hjælp.