Ny analyse: Kun i cirka hvert tiende lovforslag bliver konsekvenser for ligestilling undersøgt

Hver gang der bliver skrevet et nyt lovforslag i Danmark, skal ministerierne vurdere, om det kan have konsekvenser for ligestillingen.

På baggrund af Amsterdamtraktaten fra 1997 og ligestillingslovens §4 er Danmark nemlig forpligtet til at lave gender mainstreaming – altså til at indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. En måde ministerier kan gøre det på, er ved at ligestillingsvurdere lovforslag.

Alligevel blev kun 11 procent af alle lovforslag i det seneste folketingsår ligestillingsvurderet.

Syv ministerier – heriblandt Finansministeriet, Miljøministeriet og Forsvarsministeriet – har ikke foretaget en eneste ligestillingsvurdering af lovforslag siden folketingsåret 2016/2017.

Det viser en ny analyse, som KVINFO, Danmarks videnscenter for køn og ligestilling, har foretaget.

”Hvis man ikke laver ligestillingsvurderingerne, risikerer man, at nye løsninger stiller det ene køn dårligere, uden at det er meningen. Det er der mange eksempler på – for eksempel er kvinder 17 procent mere tilbøjelige til at dø i bilulykker end mænd, fordi det i mange år ikke har været et krav i lovgivningen om sikkerhedstest, at de skal foretages på andet end mandlige dukker,” siger KVINFOs direktør, Henriette Laursen.

Tyder på at ministerierne ikke lever op til deres forpligtelser

Formålet med at ligestillingsvurdere ny lovgivning er helt grundlæggende at sikre ligestilling. Derudover vil en afledt effekt være, at det offentliges penge bliver brugt bedst muligt, fordi man undgår at skulle rette op på manglende ligestilling på et senere tidspunkt.

Analysen viser imidlertid, at der er eksempler på, at selv åbenlyst relevante love ikke er blevet ligestillingsvurderet.

Inden for de seneste år gælder det blandt andet samtykkeloven, lovforslag om styrkelse af indsats mod utryghedsskabende adfærd, styrkelse af ordblideområdet, nedfrysning af æg og jobordning for veteraner.

KVINFOs analyse konkluderer, at det lave antal ligestillingsvurderede lovforslag og den ujævne praksis tyder på, at ministerierne ikke til fulde lever op til deres forpligtelser under ligestillingslovens § 4.

”Det er ikke, fordi at alle lovforslag skal droppes, hvis de viser sig at kunne have negative konsekvenser for ligestilling. Men det er vigtigt for den demokratiske proces, at det er blevet undersøgt. Især fordi en vurdering tit vil vise, at der kun skal få justeringer til for at undgå de negative konsekvenser. For eksempel ville første udgave af den nye lov om Arne-pensionen fra 2020 have stillet kvinder dårligere end mænd, fordi barselsperioder ikke var regnet med i anciennitet på arbejdsmarkedet – men det blev opdaget og ændret,” siger Henriette Laursen.

Store forskelle og manglende tilsyn

Der findes tre forskellige, officielle vejledninger til at ligestillingsvurdere lovforslag i Danmark, og der er store forskelle på, hvordan ministerierne griber forpligtelsen an.

Siden folketingsåret 2016/2017 har Beskæftigelsesministeriet for eksempel relevanstestet og ligestillingsvurderet 100 procent af deres lovforslag.

De øvrige ministerier har kun ligestillingsvurderet mellem nul og ni procent af lovforslagene i samme periode.

Analysen viser samtidig, at antallet af ligestillingsvurderede lovforslag steg markant i kølvandet på, at regeringen i 2013 lancerede en strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige.

I årene efter blev der lavet mange ligestillingsvurderinger, men så faldt antallet igen.

”Det tyder jo på, at der i den grad er behov for fornyet fokus på, hvornår og hvordan ligestillingsvurderingerne skal bruges. Samtidig er der i dag ingen, der holder øje med, om offentlige myndigheder overholder deres ligestillingsforpligtelser, og det er der brug for,” siger Henriette Laursen.

På baggrund af analysen anbefaler KVINFO blandt andet, at:

• Folketinget giver Folketingets Ombudsmand og Rigsrevisionen beføjelse til at føre tilsyn med offentlige myndigheders overholdelse af forpligtelsen til at indarbejde ligestilling i forvaltningen.
  
  
• Folketinget holder øje med antallet af ligestillingsvurderede lovforslag og stiller spørgsmål til de ansvarlige ministre om lovforslag, som mangler relevanstest eller ligestillingsvurdering.
  
  
• Ligestillingsministeren sætter en tværministeriel arbejdsgruppe i gang med at undersøge, om der er behov for en ny strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige og udarbejder én ny, samlet vejledning om ligestillingsvurdering af lovforslag.
  
  
• Alle ministerier indarbejder ligestillingsvurdering og brug af de relevante kønsopdelte data i deres procedurer for udarbejdelse af lovforslag og sikrer, at medarbejderne har de rette kompetencer og adgang til de relevante data for at kunne det.
  
  
• Alle ministerier indfører som fast procedure at lave et notat om ligestillingsmæssige konsekvenser for hvert lovforslag og lade notatet følge lovforslaget i høring og behandling i Folketinget.

Læs hele analysen her.

Om undersøgelsen

KVINFO har gennemgået de institutionelle rammer for ligestillingsvurdering af lovforslag i Danmark og foretaget en kvantitativ analyse af ministeriernes ligestillingsvurdering af lovforslag over tid. Analysen opgør, hvor mange lovforslag, der er blevet relevanstestet for mulige ligestillingsmæssige konsekvenser, og hvor mange der er blevet ligestillingsvurderet. Analysen tager afsæt i de notater, som hvert år samler høringsresultaterne fra ministerierne, dog med det forbehold, at der mangler en række lovforslag i hver samling.

Analysen gennemgår desuden de tre forskellige gældende vejledninger, der sætter rammerne for ligestillingsvurdering af lovforslag i Danmark.